Kan man tænke sig ud af en krise?

Kan man tænke sig ud af en krise? Ja, det kan man – og det skal vi.

Det er hovedløst at tro på, at vi som nation kan udvikle os alene ved at flytte statslige arbejdspladser til udkantsdanmark, spare på universiteterne og halvere dagpengeperioden. Det er ganske enkelt ikke nok til at sikre fremtidens velfærd – og skabe arbejdspladser for både høj og lav.

Det er derfor stærkt bekymrende, at regeringen vælger at skære kraftigt ned på universiteternes bevillinger. Alene på Københavns Universitet skal man de næste to år spare 500 millioner kroner som følge af regeringen og Dansk Folkepartis spareplan. Det svarer til en afskedigelse af op imod 700 forskere, ph.d.-stillinger og andre ansatte.

Stik imod tendenserne
Hvorfor vælger VKO at tømme brændstoffet ud af den raket, der kunne være med til at løfte os? Er det fordi, regeringen satser på, at vi om 50 år skal leve af at klippe hinanden?

Svaret blafrer i vinden. Stik imod tendenserne i bl.a. USA og i Finland. Her mener man, at vejen ud af krisen er at gå foran og være nr. et med den nyeste viden.

I en by som København er der i dag et højt uddannelses- og lønniveau. Byen har mange forskningsinstitutioner og hele 80 pct. af landets højteknologivirksomheder, 70 pct. af den privatfinansierede forskning og udvikling samt en lang europæisk førerposition på Life Science-virksomheder, som bygger på forskning inden for bioteknologi og medicin.

København halter bagefter
Københavns problem er imidlertid, at det på længere sigt kan blive svært at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og videnstunge virksomheder i konkurrence med de øvrige europæiske storbyer.

OECD’s analyser viser, at Københavns økonomiske vækst er lav, når vi sammenligner os med storbyer som Stockholm, Helsinki eller Oslo. Det koster hver dag byen både penge og arbejdspladser.

Skal vi vende den udvikling, må vi tænke nyt – og vedvarende insistere på en erhvervsvenlig og innovativ bypolitik, et tæt samarbejde mellem den offentlige velfærdsmaskine, universiteterne og de videnstunge virksomheder.

Fordi der er en klar sammenhæng mellem det offentlige forskningsniveau og de videnstunge virksomheders vilje til at investere.

Fra forskning til fallit
Regeringen har ellers selv slået på, hvor vigtigt det er, at universiteter og virksomheder har et frugtbart samarbejde – fra forskning til faktura, som det hedder. Og det er jo rigtigt, at virksomhederne blandt andet kan og skal fokusere på innovation og forskning i deres kamp for at vokse og bevare arbejdspladser.

Det skal vi selvfølgelig understøtte. Så hvorfor skyder regeringen nu sin egen strategi ned? Hvorfor skyder man direkte ned i foden på fremtidens velfærd? Det er en kortsigtet besparelse, der på den lange bane giver ti-fold igen af problemer og udfordringer. Man er ganske enkelt nødt til at tænke sig ud af krisen.