Kandidatreform på HUM er udemokratisk og uambitiøs

Som videnskabeligt personale på Moderne Kultur finder vi det nødvendigt at påpege, at fakultetsledelsens beslutning om at omlægge ni kandidatuddannelser til 75 ECTS modarbejder KU’s egne strategiske prioriteringer og er truffet uden det faglige grundlag, en beslutning af denne rækkevidde kræver.

Vi mener, at fakultetsledelsen på HUM har løst den lokale opgave med at imødekomme regeringens beslutning om en kandidatreform på universiteterne på en både udemokratisk og uambitiøs facon, som vil få store konsekvenser for de ramte fagmiljøer.

Ingen faglig inddragelse

Det har været ganske surreelt at være vidne til dekanatets beslutningsproces vedrørende kandidatreformen, hvor der pludselig skulle findes yderligere 172 studiepladser på Det Humanistiske Fakultet, der skal omlægges til kortere 75 ECTS-uddannelser.

En beslutning af denne faglige og strategiske rækkevidde kræver faglig ekspertise, og den har ledelsen i processen konsekvent set bort fra. På intet tidspunkt er underviser- og forskerstabene blevet inviteret til at komme med løsningsforslag, der kan redde vores uddannelser eller ændre dem, så det er muligt at videreføre dem på et nyt grundlag.

I efteråret 2024 blev der efter en række diskussioner på institutterne valgt tre uddannelser på fakultetet, som skulle omlægges fra 2028. Desuden skulle der lægges om til erhverskandidatuddannelser. Sent i foråret 2025 viste det sig imidlertid, at det ikke var muligt at nå det politisk formulerede krav om erhvervskandidatuddannelser på HUM. Hvordan der kunne gå så lang tid, har fakultetsledelsen ikke redegjort for.

LÆS OGSÅ: Studerende i opråb: Stop med at styre universitetet som en fabrik!

En forhastet proces

Konsekvensen af dette blev en forhastet og uigennemsigtig proces, der endte med, at samtlige kandidatuddannelser uden retskrav på fakultetet, altså uden en specifik, tilhørende bacheloruddannelse, nu står til at skulle ændres fundamentalt i årene 2028-2032.

Det gælder Applied Cultural Analysis på Saxo, Cognition and Communication på KOMM, Interkulturelle markedsstudier på Engerom, Sprogpsykologi på NorS, Visuel Kultur på IKK, Tværkulturelle studier på ToRS, Advanced Migrations Studies på Saxo, IT and Cognition på NorS og Moderne Kultur på IKK.

Den forhastede proces fra juni til oktober 2025 – hen over en sommerferie – har gjort, at vi de facto aldrig fik mulighed for at komme med indsigelser mod en beslutning, som dermed blev taget uden fagligt input fra os som videnskabeligt personale, endsige inddragelse af studerende.

På Moderne Kultur blev vi først informeret om, at uddannelsen i Moderne Kultur skal laves om til en 75 ECTS-uddannelse i 2032, efter efterårssemestret 2025 var gået i gang. Om beslutningen allerede var taget, eller om vi kunne gøre indsigelser eller komme med høringssvar, blev aldrig klart, og kort efter blev vi informeret om, at beslutningen nu var truffet.

I beslutningsreferatet fra Fakultetets Ledelsesteam (FLT) den 24. oktober 2025 bliver denne radikale udvidelse af den oprindelige beslutning fra november 2024 blot beskrevet som »en justering«.

LÆS OGSÅ: Der er ikke meget åndelig oprustning over at skære musikvidenskab ind til benet

Kig mod Aarhus Universitet

Processen for kandidatreformen står i skærende kontrast til omhuen i fakultetets andre processer for eksempel for udflytning i 2022. Men det står også i skærende kontrast til kandidatreformprocessen på andre universiteter, hvor der har været lange beslutningsproces med høringssvar og mulighed for, at institutter og fagenheder har kunnet bidrage til løsninger, der har sikret fagmiljøer og uddannelser.

Konsekvensen er, at alle tværfaglige kandidatuddannelser på HUM forkortes

På vores fagområde kan vi konstatere, at fagmiljøet ved kunst- og kulturstudier på Aarhus Universitet fik mulighed for at udvikle en såkaldt rammestudieordning, der gør det muligt at sikre alle de eksisterende kandidatuddannelser. Fakultetsledelsen på HUM bør redegøre for, hvorfor en tilsvarende løsning ikke er blevet undersøgt her.

Farvel tværfaglighed, goddag retraditionalisering

Fakultetets beslutning om at vælge alle fritstående kandidatuddannelser har været at sikre retskravsuddannelserne, det vil sige kandidatuddannelser med forudgående bachelor. At vælge retskravet som argument virker som en administrativt enkel beslutning, snarere end en strategisk eller fagligt visionær beslutning. Konsekvensen er, at alle tværfaglige kandidatuddannelser på HUM forkortes.

Det undrer os, at fakultetet vælger at reducere samtlige tværfaglige kandidatuddannelser på Det Humanistiske Fakultet. Beslutningen er i direkte modstrid med KU’s 2030-strategi, hvor det hedder at »KU vil styrke mulighederne for at udnytte den forskningsmæssige bredde til interdisciplinære nybrud og uddannelsesinitiativer på tværs«.

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, har ofte udtalt, at KU vil prioritere tværfaglig forskning og undervisning, da samfundet i stigende grad efterspørger netop det, der går på tværs. Tværfaglighed – en kompetence, som det efter vores erfaring tager tid at etablere og blive stærk i – kan på fremtidens humanistiske uddannelser på KU kun opøves via bachelortilvalg og på korte 75 ECTS-uddannelser, mens monofagligheden fortsat sikres gennem retskravsprincippet. Det rummer en risiko for retraditionalisering af HUM.

LÆS OGSÅ: Tillidsfolk: Rettidig styring og reel inddragelse er afgørende for reformens troværdighed

En fremtid uden praktik, udlandsophold og tid til studiejob?

Tidligere rektor Henrik C. Wegener var allerede i 2023 stærkt kritisk overfor at forkorte kandidatuddannelser. I dag, hvor fem ud af de ni tværfaglige kandidater på HUM er i fuld gang med at udarbejde nye 75 ECTS-studieordninger, der skal træde i kraft i 2028, er en række centrale spørgsmål stadig uafklarede.

En præmis for de nye 75 ECTS-kandidatuddannelser er, at der ikke bliver tid til praktik eller udlandsophold. I KU’s 2030-strategi hedder det, at »KU skaber værdi ved at levere forskning og kandidater på højeste internationale niveau«. Om KU leverer kandidater på højeste niveau ved at aflyse ERASMUS-aftaler med partnere i Paris, Berlin og London er tvivlsomt.

Fakultetsledelsen har ikke fremlagt evidens for, at 75 ECTS-uddannelser uden praktik eller udlandsophold producerer kandidater med tilsvarende arbejdsmarkedsresultater. Dimittendundersøgelser og aftagerpaneler peger entydigt i den modsatte retning.

De nye 75-ECTS-uddannelser skal udbyde projekter med for eksempel 30 studerende og et par partnerskaber: Vi er skeptiske over for relationsdannelsen med arbejdsmarkedet, sammenlignet med en forpligtende, længerevarende, individuel praktik – og ikke mindst, tid til fagligt relevant studiejob over en toårig periode.

Usikkerhed om ph.d.-kvalifikation

Endelig er det uklart, hvordan studerende på de nye uddannelser skal kvalificere sig til et ph.d.-studium, når de ikke gennemfører en kandidat på 120 ECTS. For studerende fra Moderne Kultur, der historisk tegner sig for en stor del af ansøgerne til fakultetsstipendierne på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, samt eksternt finansierede, 3-årige ph.d.-stipendier, er en forskerkarriere gjort strukturelt usikker fra 2032. Det er en konsekvens, fakultetsledelsen endnu ikke har forholdt sig til.

De nuværende tværfaglige kandidatuddannelser uddanner netop de kandidater, som KUs egen 2030-strategi beskriver som målet: tværfaglige, internationalt orienterede og forskningskvalificerede. Fakultetsledelsen bør derfor, inden de ramte uddannelser omlægges endeligt, igangsætte en transparent konsultationsproces med fagmiljøerne og redegøre for, hvorfor løsninger tilsvarende rammestudieordninger på Aarhus Universitet ikke skulle være mulige på HUM.

Underskrivere:

Mikkel Bolt, professor
Mikkel Krause Frantzen, lektor
Kasper Opstrup, adjunkt
Anne Ring Petersen, professor
Henrik Reeh, lektor
Mette Sandbye, professor
Cecilie Ullerup Schmidt, lektor
Devika Sharma, lektor
Nanna Bonde Thylstrup, lektor
Kristin Veel, professor.