Kandidatreformen trænger sig på: »Det er en opgave, vi ikke må fejle med«

Kort før nytår kunne uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) præsentere kandidatreformens første godkendte kandidatuddannelser. På listen over de 18 nye uddannelser var Københavns Universitet repræsenteret med blot en enkelt – en erhvervskandidat i Computer Science.

Dermed er der fortsat et stykke vej for KU, der skal omlægge 30 procent af kandidatuddannelserne ifølge den politiske plan, der skal være fuldt indfaset i 2032.

»Vi er en lille smule efter nogle af de andre universiteter, kan man sige. Men altså, det tager jo tid at lave gode uddannelser,« siger prorektor for uddannelse, Kristian C. Lauta, til Uniavisen.

Fra frustration til »virketrang og mod«

Den omdiskuterede kandidatreform har siden sommeren 2023 affødt kritik og frustration fra universitetsledelsen.

LÆS OGSÅ: Prorektor om reform: »Jeg forventer, der bliver taget stilling til aftalen igen«

Men modstanden synes nu at være vendt til optimisme:

»Der er nogle år til, uddannelserne skal være fuldt udviklet, så den indledende frustration og vrede kan nå at falde ned i brystet og erstattes af virketrang og mod. De nye uddannelser skal ikke være lavet, fordi vi er kede af at have mistet noget, men fordi det kunne være sindssygt fedt at lave noget nyt,« siger prorektor.

Optimismen synes også afspejlet i de fælles KU-principper, der hen over sommeren blev fastlagt for udarbejdelsen.

De nye kandidatuddannelser skal være et tilvalg, det skal være slut med ledighed, reformen skal give ny plads til livslang læring, og implementeringen af reformen skal give nye muligheder, lyder det i beskrivelsen på KUnet.

De studerende skal have besked

Med de fastlagte fælles principper som rettesnor har KU’s fakulteter siden sommeren 2025 udarbejdet skitser for de nye kandidatuddannelser.

Skitserne overleveres til rektoratet i slutningen af januar, der så skal til at danne sig et overblik over, hvordan det nye kandidatlandskab kommer til at se ud, fortæller Kristian C. Lauta.

Herefter bliver skitserne drøftet på tværs af KU, og i 2027 begynder man at søge godkendelse af uddannelserne hos Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den endelige liste over de nye kandidatuddannelser forventes at være godkendt og offentliggjort »i god tid« inden ansøgningsfristen i marts 2028, siger Lauta:

»Vi har brug for at kunne fortælle de nye studerende om, hvad det bliver for et kandidatlandskab og at få nogen motiveret til at synes, at det kunne være spændende at være en del af nye uddannelser. Og så er vi jo afhængige af, at en masse arbejdsgivere har lyst til at være med til at udvikle og lave de nye erhvervskandidatuddannelser.«

Selv om den endelige liste endnu ikke er klar, kan man allerede ane konturerne af det nye kandidatlandskab i den institutionsplan, som KU i juli 2025 indsendte til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Her fremgår det blandt andet, at en række naturvidenskabelige uddannelser – herunder Biologi, Fysik og Matematik – delvis omlægges til 75 ETCS-kandidater. Også kulturuddannelser som Visuel kultur og Tværkulturelle studier omlægges til 75 ECTS-kandidater, mens to sundhedsvidenskabelige uddannelser omlægges til erhvervskandidater.

Men ifølge Kristian C. Lauta skal man ikke nødvendigvis tage planen bogstaveligt:

»Man kan godt regne med planen i hovedtræk, og vi vil så vidt muligt forsøge at leve op til den politisk bestemte fordeling på hovedområderne. Men hvad angår de konkrete uddannelser, kan man forvente, at der kommer en opdatering.«

»En opgave, vi ikke må fejle med«

Selv om universitetsledelsen grundlæggende er positivt stemt over at kunne tilbyde nye uddannelser, erkender prorektor også, at implementeringen af reformen på KU er en enorm opgave.

Det, vi ønsker, er at lave nogle nye uddannelser, der er så fede, at vores egne studerende får lyst til at vælge dem

Kristian C. Lauta, prorektor for uddannelse

»Det, der står tilbage – uanset hvilken ramme vi havde fået – er jo et gigantisk udviklingsarbejde,« siger han:

»Vi er et sted nu, hvor vi ikke rigtig kan bruge andet end optimisme til noget. Udviklingsarbejdet bliver ikke federe af, at vi holder op med at tro på det.«

Arbejdets omfang gør reformen usædvanlig svær at gennemføre. I modsætning til tidligere reformer er der denne gang mange parallelle opgaver, der skal løses samtidig, siger prorektor:

»Normalt kan vi koncentrere vores pædagogiske, faglige og administrative kræfter i én specifik opgave. Men her skal vi gøre det mange steder samtidig. Hvordan gør man det, mens man i øvrigt laver en administrationsreform og samtidig har ambitioner om livslang læring og at være et innovativt universitet? Det er den store opgave for et universitet som KU og en opgave, vi ikke må fejle med.«

Ingen flaskehalse

De nye kandidatuddannelser rejser også spørgsmål om adgang og prioritering.

Hvad sker der for eksempel, hvis halvdelen af studiepladserne på kandidaten i historie omlægges til 75 ECTS-kandidater, men 70 procent af de studerende med retskrav vil læse historiekandidaten på 120 ECTS? Trækker man lod? Eller lader karaktergennemsnittet afgøre sagen?

Den omtalte institutionsplan lægger op til, at flere af de omlagte kandidatuddannelser ikke er uddannelser med retskrav. Og bliver det den endelige strategi, styrer man uden om eventuelle retskravsproblemer.

Kommer I til at kunne omlægge 30 procent af uddannelserne inden 2032 på kandidater uden retskrav?

»Det er strategien, men det er måske lidt groft sat op. Det, vi ønsker, er at lave nogle nye uddannelser, der er så fede, at vores egne studerende får lyst til at vælge dem. Og så er det jo sådan i dag, at det kun er cirka 65 procent af de studerende på vores kandidatuddannelser, der er retskravsbachelorer. Dermed er der stadig en stor gruppe af vores egne studerende, der vælger andre kandidatuddannelser,« svarer Kristian C. Lauta og tilføjer:

»Det indikerer, at der allerede er ret meget bevægelse i kandidatlandskabet, og at vi derfor ikke skal være bekymrede for, om de studerende ikke vælger den, hvis vi laver en fed ny kandidatuddannelse.«

Men hvis det nu ikke er tilfældet, må man vel have en plan klar?

»Selv hvis alle vores retskravsbachelorer vælger at fortsætte på deres kandidatuddannelse, kommer vi ikke i problemer hverken i 2028 eller 2030, fordi vores kandidatoptag suppleres ganske massivt af udenlandske studerende og studerende fra andre universiteter. I værste tilfælde mister vi kandidatstuderende, fordi vi har fået lavet for dårlige uddannelser, men det har jeg næsten ikke fantasi til at forestille mig. Og skulle det ske, vil vi have tid til at justere frem mod 2032.«