Prorektor om reform: »Jeg forventer, der bliver taget stilling til aftalen igen«

Kandidatudvalgets endelige rapport er landet, og alt tyder på, at de politiske ambitioner bliver svære at indfri.

Uniavisen har talt med prorektor for uddannelse Kristian Cedervall Lauta om, hvordan arbejdet med reformen har set ud, hvordan KU konkret vil implementere reformen, og hvordan de studerende på 2025-optaget sikres på bedst mulig vis.

Læs med her.

LÆS OGSÅ: Kandidatudvalget i endelig rapport: »Særdeles vanskeligt« at indfri politiske ambitioner

Intet hemmelighedskræmmeri

Hvordan synes du overordnet, det har været at arbejde med kandidatreformen?

»Svært,« siger Lauta og tilføjer efter en kort pause:

»Det har været meget vanskeligt at omsætte de politiske visioner til noget, som kan implementeres på universiteterne.«

Hvordan vil KU gå i gang med at implementere reformen?

»Vi er allerede i gang med at udvikle nogle scenarier for, hvordan de forkortede kandidater kan komme til at se ud sammen med fagmiljøerne. Men det er mig magtpålæggende at sige, at jeg forventer, der bliver taget stilling til aftalen igen. Indtil da må vi besinde os på ikke at træffe for hurtige beslutninger.«

Jeg forstår godt, at det udefra kan se ud som om, at jeg forsøger at holde noget hemmeligt. Det gør jeg bare virkelig, virkelig ikke

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, KU

Selv om aftalen bliver genåbnet, ved I jo allerede, at en del af kandidatuddannelserne skal forkortes til 75 ECTS. Så kan du løfte sløret for, hvordan de ændringer kommer til at se ud?

»Det er ikke ligegyldigt, hvilke rammer der er for den samlede omlægning af kandidatuddannelserne. Vores vurdering lige nu er, at vi ikke tror på, vi kan realisere en omlægning på 20 procent til erhvervskandidater. Og hvis man holder fast i den politiske ambition, betyder det rigtig meget for de etårige kandidater,« siger Lauta og fortsætter:

»Rørt brik skal flyttes. Hvis jeg, som prorektor på KU, går ud og siger, at vi omlægger kandidater her og her, så er der også en forventning om, at vi handler på det. Derfor vil jeg meget hellere sige noget, når vi kender det endelige billede,« siger Lauta. Han tilføjer:

»Men jeg forstår godt, at det udefra kan se ud som om, at jeg forsøger at holde noget hemmeligt. Det gør jeg bare virkelig, virkelig ikke.«

Hvordan vil I sikre, at de studerende, som søger ind på bacheloroptaget i 2025, ved, hvilke kandidatuddannelser de får adgang til?

»Når vi omlægger i 2028, kommer vi i første omgang til at prioritere kandidatuddannelser uden retskrav. Kandidater med retskrav vil først komme med i omlægningen fra 2030 og 2032. På den måde håber vi, at det påvirker så få studerende og uddannelser som muligt,« siger Lauta og tilføjer:

»Det vil forhåbentligt lette det ret akutte tidspres, der er for de studerende, der skal søge ind på kvote to fra februar 2025.«

Striden om erhvervskandidaterne

Det store stridspunkt i reformen er fordelingen af de 30 procent kandidatuddannelser, som skal omlægges. Den politiske ambition lyder på, at 10 procent skal være etårige kandidater, mens 20 procent skal være erhvervskandidater.

Men ifølge flere aktører, herunder alle rektorer på de danske universiteter, bliver det umuligt at realisere ambitionen om 20 procent erhvervskandidater, hvorfor en langt større procentdel vil glide over i de etårige kandidater.

LÆS OGSÅ: Delrapport afslører: Langt flere kandidatuddannelser kan blive forkortet

Hvad er fra KU’s perspektiv den store udfordring ved erhvervskandidaterne?

»Der er mange udfordringer. Blandt andet beskæftigelseskravet på de 25 timer, man skal arbejde ved siden af sine studier. Det vil betyde, at nogle studerende vil få en arbejdsuge, der overstiger normen på arbejdsmarkedet. Desuden er længden på fire år ikke attraktivt for hverken studerende eller virksomheder,« siger Lauta og henviser til, at rektorerne i en udtalelse til rapporten foreslår, at man laver rammerne for erhvervskandidaten helt om.

Der er mange løfterige tanker om, hvordan vi kan lave fede uddannelser, der hænger sammen med erhvervslivet

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse, KU

De foreslår den såkaldte 1+2-model, hvor de studerende tager et år med fuldtidsstudie og SU, og derefter to år med halvt studie, halvt arbejde. De foreslår desuden, at beskæftigelseskravet nedsættes til 20 timer om ugen.

»Det kunne for eksempel også være en model, at studerende kunne skrive speciale med en virksomhed, og at det ville tælle som både studieaktivitet og beskæftigelse. På samme måde kunne virksomhederne have nogle læringselementer, som vi ville sørge for at kvalitetssikre,« siger han fortsætter:

»Der er mange løfterige tanker om, hvordan vi kan lave fede uddannelser, der hænger sammen med erhvervslivet, men i den nuværende model er de meget svære at realisere. Og fortsætter man med de rammer, kommer der mange flere etårige kandidater, end man havde forestillet sig i den politiske aftale.«

Blindgyder og forskerspor hænger i luften

Tidligere har flere aktører udtrykt bekymring over, at studerende på de nye, korte kandidatuddannelser kan ende i blindgyder, hvor de ikke har mulighed for at søge ind på en ph.d.-uddannelse og forfølge et forskningsspor, ligesom nogle fagområder helt vil miste kandidater, der uddannes specifikt til forskning.

LÆS OGSÅ: »Kommissoriet er et kæmpe kludetæppe af lappeløsninger«

Den problematik kommenterer Kandidatudvalget også i rapporten, hvor de blandt andet foreslår, at der på fremtidige ph.d.-uddannelser kan laves et opkvalificeringsforløb på yderligere 45 ECTS for dem, som har taget en kort kandidatuddannelse.

Synes du, jeres forslag løser problematikken med blindgyder og manglende forskningsspor på særlige fagområder?

»Nej, det er stadig en udfordring ved reformen, og vi har ikke kunnet finde en god løsning på det. Forslaget med at lave et tillægsforløb på 45 ECTS-point introducerer jo sine egne problemer – for hvem skal finansiere det? Problemet hænger stadig lidt i luften, og jeg håber, man vil tage stilling til det i forligskredsen.«

Her til sidst: Er der noget positivt, du gerne vil fremhæve ved fremtidens nye kandidatlandskab?

»Ja, selvfølgelig!« understreger Lauta og tilføjer:

»Vi byder det meget velkomment, at der bliver lejlighed til at lave en masse nye kandidatuddannelser. Især efter- og videreuddannelsessporet er vi meget positive overfor. Hvis du tager en kandidat på 75 ECTS, har du i al evighed ret til at vende tilbage til universitetet og få en gratis eftervidereuddannelse – og det er virkelig godt tænkt,« siger Lauta. Han tilføjer:

»Vi vil også rigtig gerne have erhvervskandidaterne til at fungere – tanken om at læse på nedsat tid og samtidig havde et arbejde er ret fed, vi skal bare have styr på rammerne for det.«