Kanishka er mange ting … men ikke nydansker

Er det fjong at blive kaldt nydansker, når man har boet i landet i mere end 20 år? Når man har gået i danske skoler, betaler sin skat, deltager i demokratiet og planlægger sin fremtid i Danmark?

Vi har vænnet os til at ’nydanskere’ er den politisk korrekte betegnelse for medborgere med anden etnisk baggrund en dansk. Men nu gør en ung studerende, der er medlem af den kategori, sprogligt oprør.

Lørdag den 16. marts skrev 21årige Kanishka Dastageer et indlæg i Politikens debatsektion med titlen ‘Nydansker? Jeg er da ikke ny i Danmark’! Kanishka finder betegnelsen ekskluderende og stigmatiserede og spørger:

»Hvor længe skal I blive ved med at finde på nye kreative ord for de borgere i vores samfund, der egentligt er danskere? Hvorfor skal I bestemme, om vi er danskere eller ej? Hvem har givet jer den ret?«

Indlægget har fået gang i følelserne og kaldet mange læsere til tasterne og bragte også Kanishka til TV2 News og i Aftenshowet, hvor den gammeldanske studieværtinde ville vide, hvornår man holder op med at være nydansker.

Uniavisen stillede samme forfjamskede spørgsmål et par dage senere, da vi inviterede Kanishka på kaffe.

»Man kan godt kalde nye tilflyttere for nydanskere – for det er de jo. De står foran den omskolings- og integrationsproces, det altid er, at flytte til et nyt land,« svarede den unge debattør lakonisk.

Kanishka har boet i Danmark, siden han var seks måneder.

En helt almindelig privilegeret gut

Kanishka er født i Bulgarien som tredje af fire børn af afghanske forældre. Familien er politiske flygtninge fra Afghanistan, og Kanishka præsenterer sig selv som en helt igennem almindelig gut, der er opvokset i Holbæk med »jul med grantræ og hele moletjavsen.«

Okay, helt almindelig er han nok næppe. Var unge gennemsnitsdanskere som ham, ville den politiske krisediskurs i hvert fald frede hans generation for good.

Kanishka læser statskundskab på andet semester, tjener penge som phoner for Dansk Flygtningehjælp og deler en lille Frederiksberglejlighed med bad i kælderen med en roomie, fortæller han. Så langt, så godt, så såre almindeligt – for dette medies privilegerede segment altså.

Men oveni er Kanishka så aktiv ungdomspolitiker, tutor, frivilligt arrangør af Politikens Akademi, besøgsven for Ældresagen, dialogambassadør hos Dansk Ungdoms Fællesråd og indtil for nyligt rådsmedlem i Ny-Dansk Ungdomsråd, der især arbejder for at inkludere ’nydanskere’ (»jeg brugte selv betegnelsen tidligere,« siger Kanishka) i foreningslivet.

Men Kanishka valgte ikke at genopstille efter et år som rådsmedlem, fordi han blev loren ved rådets ensidige fokus:

»Hvorfor ikke oprette et ungdomsråd for alle danskere med fokus på medborgerskab? Det manglende demokratiske engagement blandt unge gælder jo bredt. Jeg tror, at det ensidige fokus skader mere end det gavner. Jeg ville finde det fornærmende, hvis der kom nogen hen og tog mig i hånden og sagde ’kom, stakkels nydansker, nu tager vi dig med hen til foreningslivet og sørger for at du får det godt.«

Velkommen i eliteklubben

Spørgsmålet om hvorvidt den målrettede indsats rettet mod danskere med anden etnisk baggrund skader mere end den gavner, deler vandene.

En Politiken-læser med et etniskklingende navn skriver således med adresse til Kanishka, at en lille elite risikerer at underminere vigtige initiativer på integrationsområdet under overskriften ‘Velkommen til klubben for eliteperkere’.

Hvad siger du til den betegnelse?

»Det er latterligt! Hvis man benytter det ord, så går man ud fra, at det er noget helt specielt, at man kan komme langt med en anden etnisk baggrund end dansk. Men jeg har haft samme grundlæggende forudsætninger for at klare mig godt i livet, som alle unge danskere har. Min afghanske baggrund er ikke en skavank – det bør da ikke komme som nogen overraskelse.«

Jeg har en journalistkollega, der mener at hans tyrkiske navn ligefrem har fremmet hans tv-karriere …

»Ja, fordi han er højtuddannet. Det er jo en vindersag for DR at have et etnisk ansigt. Situationen er en anden for mange andre faggrupper. Jeg læste lige i MetroXpress, at der fortsat er mange håndværksmestre, der af princip ikke ansætter lærlinge med anden etnisk baggrund,« siger Kanishka, der altså godt ved, at ikke alle deler hans gode forudsætninger.

Det lyder som om du har trukket nogle gode forældre?

»Ja, de er gode mennesker. Men jeg synes nu ikke det er dem, der har båret mig frem. Selvfølgelig har de vejledt mig til at vælge den rette vej, som forældre bør gøre, men de har ikke opfordret mig til at være frivillig,« siger Kanishka og tilføjer at hans mor har været meget bekymret for, om hans frivillig-engagement ville gå ud over studierne.

»Men det har tværtimod hjulpet mig til et rigtig godt netværk og mange oplevelser. Jeg har fx været i Mellemøsten og snakke om Muhammedtegninger som dialogambassadør for Dansk Ungdoms Fællesråd og siden i Palæstina og Israel med Radikal Ungdom,« siger Kanishka.

Religion versus karma

Og studiet bliver skam passet, fortæller Kanishka, der er positivt overrasket over det gode sociale miljø på tværs af årgange på Statskundskab, men som til gengæld bakser med at hænge i på kurset i mikroøkonomi dette semester. På spørgsmålet om fremtidsdrømme, svarer han:

»Mine interesser er dansk politik, Mellemøsten, folkeskolen og integration. Drømmen er, at komme til at arbejde i et ministerium. Nu må vi se, hvordan det ser ud om fem år, når jeg er færdig,« siger Kanishka, der også håber at kunne komme på praktikophold på en ambassade i Mellemøsten, når bacheloren er i hus.

Er du religiøs?

»Nej, men jeg tror på … skal vi kalde det karma. Hvis man lever efter nogle bestemte værdier og bestræber sig på at opføre sig ordentligt, så tror jeg også der kommer noget godt igen.«

Det var ikke faldet Uniavisen ind at spørge til religiøs overbevisning, hvis denne engagerede studerende, der har sat et par timer af hver søndag til at besøge ensomme ældre, havde heddet Kristian Dalager i stedet for Kanishka Dastageer.

Kanishka har efter artiklens offentliggørelse valgt at trække nogle af sine formuleringer tilbage, der vedrører religion.

gbg@adm.ku.dk