Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Udvikling — Arbejdsgivere skelner ikke nok mellem karakterer fra bachelordelen og fra studiets sidste år. På den måde vægter de social baggrund frem for faglighed. Nogle af os skal nemlig lige lære at gå på universitetet.
Jeg var for nylig i gang med at hjælpe en nær ven med en ansøgningsproces til en større virksomhed, da jeg faldt over et krav, jeg har set flere gange før: Virksomheden ønskede at se min vens karakterer fra hele uddannelsen – uden skelnen mellem bachelordelen og de afsluttende år på kandidaten.
Det fik mig til at stoppe op.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Da jeg begyndte på Statskundskab ved Aarhus Universitet, blev det hurtigt tydeligt, hvor forskellige baggrunde vi kom fra. Samtalerne blandt mine medstuderende var fra første dag præget af en akademisk jargon med referencer til Machiavelli og Immanuel Kant. Referencer, som for dem virkede helt naturlige.
LÆS OGSÅ: Forskere finder sammenhæng imellem størrelsen på studielån og karakterer
For mig var de ikke naturlige. Den referenceramme fandtes ganske enkelt ikke i mit barndomshjem. Mine forældre er faglærte, og det akademiske sprog og de teoretiske diskussioner var noget, jeg først mødte på universitetet.
Det må på ingen måde betragtes som en klage. Jeg mener grundlæggende, at det er både naturligt og ansvarligt at benytte sig af de ressourcer, man har til rådighed – også hvis man er ressourcestærk. Pointen er en anden.
Når karakterer fra den første del af en uddannelse vægtes på linje med karakterer fra de senere år, risikerer vi, at arbejdsgivere i højere grad ansætter ud fra social baggrund end fagligt potentiale. Dermed overser vi den udvikling, der finder sted i takt med, at studerende får lært det akademiske håndværk og sproget at kende.
Hvis karakterer skal anvendes meningsfuldt, bør de afspejle hvor man ender
Måske særligt i en tid hvor ‘omstillingsparathed’ er en obligatorisk glose i stort set samtlige stillingsopslag. For mange ligger den største faglige progression netop dér. Alligevel er det ofte de tidlige karakterer, der kommer til at følge én langt ind i arbejdslivet, fordi de tjener som adgangsbillet til de første studierelevante jobs, som igen sætter retningen for det videre CV.
Misforstå mig ikke. Jeg mener, at karakterer grundlæggende er et udmærket første screeningsværktøj, særligt når kandidatfeltet er så stort, at man har brug for en pragmatisk sortering. Men netop derfor er vægtningen afgørende.
LÆS OGSÅ: Det skal kunne ses på din karakter, at du har lært en lille smule
Når de tidlige karakterer tæller lige så meget som de senere, favoriserer vi startposition frem for udvikling. Hvis karakterer skal anvendes meningsfuldt, bør de afspejle hvor man ender – ikke hvor man startede.