Karsten sidder fast i bachelorhegnets pigtråd

Uddannelsesminister Morten Østergaards SU-reform skærer ikke kun ned på statens ydelser til fremtidige studerende, men indfører også regler, der kommer de studerende til gode. Ministeren forsøger eksempelvis at fjerne det ‘bachelorhegn’, der forhindrer bachelorstuderende, som mangler ECTS-point, i at læse på fuldtid, fordi de ikke må starte deres kandidatstudier.

Det betyder, at studerende per 1. juli 2014 kan tage op til 30 ECTS-point – det vil sige et fuldt semester – af deres kandidatuddannelse, selv om de mangler at færdiggøre deres BA. Mangler man et enkelt fag eller at bestå et par eksaminer, er der altså ikke længere noget til hinder for, at man sideløbende går i gang med sin overbygning, så man i sidste ende bliver mindst muligt forsinket.

I Køge sidder 30-årige Karsten Egtved og drømmer sig 11 måneder frem i tiden. Han kan ikke få lov at starte på sin kandidat, fordi han venter på en afgørelse i en klagesag, der startede inden jul. Formelt har han ikke færdiggjort sin bachelor i jura, og hans ansøgning om at få dispensation til at starte på kandidaten er blevet afvist.

»Det her burde være en meget simpel standardsag, og det er mig uforståeligt, at det skal være så svært at komme til at fortsætte mine studier. De har så travlt med, at vi skal hurtigt igennem, men ødelægger det for mig. Jeg kunne have været i gang med andet semester nu, og i stedet ender et ellers nogenlunde studieforløb med at gå helt i kage,« siger Karsten Egtved.

Et helt års ventetid

Faktisk ville Karsten gerne være startet i foråret. Den 31. oktober 2012 var han til reeksamen i faget Formueret IV, som han dumpede, men kort efter offentliggjorde fakultetet rettelser til eksamensscoren, der ifølge Karsten burde medføre en ny karakter. Han klagede derfor over bedømmelsen, men fik ikke umiddelbart medhold. Først den 2. august i år fik han besked om, at hans eksamen vil blive ombedømt ved ny eksaminator og censor.

I mellemtiden har Karsten i foråret fulgt tre kandidatfag, da han forventede at kunne blive holdsat og få dispensation til at påbegynde sine kandidatstudier. Men i maj måtte han acceptere, at han ikke ville få lov at gå til eksamen. En måned senere udløb hans SU.

Og så den 2. august fik han at vide, at han heller ikke må starte på kandidaten i dette semester. Karstens dispensationsansøgning bliver afvist med den begrundelse, at studienævnet ikke ser fagligt belæg for, at han skulle kunne klare at være indskrevet eller følge fag på to fuldtidsstudier, hvilket ifølge hovedpersonen ingen mening giver:

»Jeg skal hverken følge undervisning eller gå til eksamen i fag på bacheloren, men bare afvente afgørelse i min klagesag. Der er derfor intet belæg for, at jeg ikke skulle kunne klare at være indskrevet på kandidaten.«

Ifølge fakultetet kan han altså ikke starte før til februar; mere end et år efter, at han har taget den sidste eksamen på sin bachelor.

Blødende økonomi

Oven i kampen for at kunne starte på sin kandidat har Karsten Egtved måttet slås med sin økonomi, som er tydeligt mærket af sagen. I juni fik Karsten den sidste SU, der var afsat til bachelorstudiet. Ikke desto mindre er han stadig tilmeldt som studieaktiv, da hans bachelor ikke er afsluttet. Det betyder, at han ikke kan få kontanthjælp, og han har heller ikke mulighed for at få dagpenge, da han hverken har en uddannelse eller to års beskæftigelse.

Tilbage står Karsten altså i en uheldig og uholdbar økonomisk situation, da han ikke har indtægter til at klare de månedlige udgifter til eksempelvis den etværelseslejlighed på 30 kvadratmeter, han lejer i Køge. Kommunen har i juli og august udbetalt ham såkaldte enkeltydelser. Og så har han måttet låne penge af sin mor.

»Jeg vil gerne være selvstændig, og det er selvfølgelig ikke fedt som 30-årig at skulle forsørges af sine forældre. Jeg ville allerhelst starte på uddannelsen og have SU, men jeg er jo nødt til at tage imod de her penge for at kunne betale min husleje,« forklarer Karsten.

Kommunens enkeltydelser beløber sig til en månedlig udbetaling på 5.700 kroner, men »der mangler penge i budgettet,« da Karsten ved siden af den ordinære SU-støtte tidligere var afhængig af SU-lån for at kunne finansiere sine jurastudier.

Håbløshed og frustration

»Konsekvenserne er til at tage at føle på. Ud over at være i dårlig økonomisk forfatning står jeg med lang tids forsinkelse, jeg ikke har haft indvirkning på. Jeg føler, jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, for at fremskynde processen,« siger Karsten, som undervejs har søgt hjælp hos studenterambassadør Tina Kaare.

Alene har han mest af alt følt sig som et irritationsmoment, ingen på fakultetet har villet tage ansvar for. Og forvirringen er kun vokset yderligere, da han den 7. august fik mails om, at han i efterårssemestret er blevet holdsat på de tre kurser, han fulgte i foråret – trods andre instansers afvisning kun fem dage før.

»Jeg er strandet i studieadministrationen, som henviser frem og tilbage uden at give klare svar. Det har været et meget forvirrende forløb med mange modsatrettede beslutninger, og jeg synes, fakultetet må stå ved deres udmeldinger og enten afvise min dispensationsansøgning eller holdsætte mig.«

Indtil da svæver Karsten fortsat i frustreret uvidenhed og ved endnu ikke, om han kan tillade sig at håbe, at tingene løser sig, så han kan nå at tage del i efterårssemestret, eller han må give op og udmelde sig fra Københavns Universitet. I så fald er han tilmed usikker på, om hans klagesag vil blive viderebehandlet, og han trods alt vil kunne få sin bachelorgrad.

Knækket af administrationen

For selvom Karsten er glad for sine studier og for studiekammeraterne, tvinger økonomien og det psykiske knæk, den månedlange sag har forårsaget, ham til seriøst at overveje udmeldelse.

»Jeg har måttet spørge mig selv, om uddannelsen er det her værd. Det ser efterhånden håbløst ud, og det virker overvejende sandsynligt, at jeg kommer til at smide håndklædet i ringen, men jeg synes ikke, det bør være administrationen, der knækker en.«

Alligevel er netop bureaukratiet blevet afgørende for Karstens studier og dermed måske hans fremtid.

»Jeg studerer ikke for at skulle slås med administrationen og kæmpe for min ret til at være på universitetet, men for at blive klogere og bidrage til samfundet. Lige nu føler jeg, at jeg bedre kan gøre dét ved at melde mig ud og få et job. Men det er trods alt fire års studier, jeg så smider ud, og det giver heller ingen mening.«

Karsten Egtved har påklaget studienævnets afgørelse til rektor og afventer nu svar på ombedømmelsen af sin eksamen. Han venter med at bestille togkort og købe bøger, men har en personlig deadline den 1. september. Da udløber støtten fra kommunen, og han er nødsaget til at se sig om efter andre indtægtskilder, hvis fakultetet ikke lader ham påbegynde kandidatuddannelsen.

therese.hjorth@adm.ku.dk