Klarlunds anmelder taler ud

Dokumenterne, der er stilet til UVVU, indeholder en fyldestgørende gennemgang af Henrik Galbos overvejelser siden sagens begyndelse i juli 2011. Overvejelser, der ifølge Galbo, ikke hørte hjemme i dagblade eller elektroniske medier, så længe sagen stadig var under behandling.

»Jeg mener bestemt at enhver domstol – og en faglig myndighed, som man kan kalde UVVU – skal have fred til at komme frem til deres egne konklusioner. Det betyder, at der ikke skal være nogen debat i det offentlige rum, som kan tænkes at influere på processen,« siger Henrik Galbo.

»Det er ærgerligt, at Klarlund ikke er blevet bebrejdet noget mere, at hun og hendes venner har procederet sagen i pressen,« tilføjer han.

»Man kan få den idé, at jeg var helt galt på den«

Når Henrik Galbo i dag ønsker at stå frem i lyset og blande sig i debatten, er det, fordi han med afgørelsen i december 2013, hvor UVVU dømte Klarlund uredelig, regnede sagen for afsluttet.

»Når jeg nu er interesseret i, at mine dokumenter kommer frem, så hænger det også sammen med, at så længe, det kun er hendes indlæg, der er på banen, og så længe det er vanskeligt at gennemskue for andre, så kan man få den idé, at jeg var helt galt på den,« siger Galbo, der har oplevet at kollegaer har betvivlet hans professionelle kompetencer, fordi de kun har hørt modparten, Klarlunds, udlægning af sagen.

Henrik Galbo siger også, at han håber, at studerende ved læsning af dokumenterne vil kunne lære noget af sagen, som han kalder ‘en akademisk diskussion’.

Blev Klarlund advaret i 2003?

Blandt dokumenterne findes et program fra et seminar på Rigshospitalets Muskelforskningscenter den 19. juni 2003. På konferencen præsenterede Klarlund og hendes forskningsgruppe deres seneste forskning om proteinet IL-6. Resultaterne stammede blandt andet fra farvning af muskelprøver, udført af Milena Penkowa.

Galbo var til stede ved seminaret, og han undrede sig over, at muskelfarvningernes resultater afveg fra resultater fra for eksempel blodprøver, fortæller han til Uniavisen. Derfor opfordrede han allerede dengang Klarlund til at genoverveje resultatet af muskelfarvningerne, skriver han i et afsluttende skriftlig indlæg til UVVU den 8. november 2013.

Opsang til UVVU

I sit seneste dokument, responsen på nye oplysninger i sagen fra januar 2014, langer professoren ud efter UVVU.

»Som også bemærket af den indklagede, adskiller den endelige afgørelse sig markant fra udkastet til afgørelse af 25. juni 2013. På afgørende punkter har UVVU uden eksplicit argumentation ændret holdning mellem de to afgørelser, der ikke desto mindre begge er enstemmige. Dette er for mig overraskende og skuffende, og jeg er enig med den indklagede i, at en ny høringsrunde havde været ønskelig,« skriver Galbo om dét, han kalder en juridisk fodfejl.

Galbo antyder også, at UVVU har sjusket med læsningen:

»I mine bemærkninger (’høringssvar’) af 15. august til udkastet til afgørelse var p.9 indeholdt et afsnit 5 betitlet ’Fejl’. De her omtalte fejl … er gentaget uændret i den endelige afgørelse… Dette kunne indikere, at den øvrige og sværere tilgængelige del af høringssvaret ikke er blevet nærlæst,« skriver Galbo.

Galbos sagsindlæg har for øvrigt hele tiden været tilgængelige, hvis man søgte aktindsigt hos UVVU. Men det er der, ifølge Galbo, åbenbart ikke mange, der har besværet sig med.

Læs et længere interview med Henrik Galbo i Uniavisens trykte udgave, der udkommer 4. april

sofie.hansen@adm.ku.dk