Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Klimaforskerne løser klimakrisen: Erklær undtagelsestilstand på universitetet

Klimakrise — Verden braser sammen om ørerne på os. Vi har Verdensmålene, og vi har Parisaftalen. Men vi har især universitetet. Professor Katherine Richardson og lektor Mette Haubjerg Nicolaisen deler her deres radikale tanker om os og klimaet i fremtiden.

Professor i oceanografi Katherine Richardson:

Det politiske arbejde er gjort, nu skal universiteterne erklære undtagelsestilstand

Universiteterne burde erklære en klima- og økologisk undtagelsestilstand, fordi vi har et ansvar for at uddanne studerende til at begå sig i en samfund, der skal omstilles. De studerende skal vide, hvordan deres disciplin kan håndtere de kriser, vi står i.

Politikerne har fået Parisaftalen på plads, og de har skrevet under på Verdensmålene. Det politiske arbejde er gjort. Vi ved, hvor samfundet gerne vil hen. Nu er det op til forskerne at finde redskaberne, så vi kan opnå de mål.

Hvad skal vi gøre!?

Vi har bedt en række forskere dele deres vildeste idéer til, hvordan vi løser klimakrisen. Dette er anden del af serien.

Du kan læse første del, hvor professor Minik Rosing foreslår, at vi flytter en milliard ton grønlandsk gletsjer sydpå, og professor Carsten Rahbek siger, vi skal droppe konsulentrapporterne og plante voldsomme mængder skov, her.

Vi skal sørge for, at alle lærer om bæredygtighed, uanset hvad de studerer. På Stockholm School of Economics skal alle studerende lære om bæredygtighedsudfordringer i et helt år. Det er vi ikke i nærheden af på Københavns Universitet, skulle jeg bare hilse og sige.

Jeg er leder af Sustainability Science Centre, der skal stimulere det tværfaglige samarbejde inden for bæredygtighed på hele Københavns Universitet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har lavet deres eget center for bæredygtighed, og det bedste ville være, hvis alle andre fakulteter fulgte trop.

Der er heldigvis en fornuftig evolution i gang. Jeg mærker konstruktive og gode kræfter på universitetet. Det går bare for langsomt, når vi ved, at vi skal holde temperaturstigningen mellem 1,5 og 2 grader, som der står i Parisaftalen. Hvis vi kommer over det, risikerer vi, at en række Tipping Points i jordsystemet går i gang: Indlandsisen i Grønland og arktisk havis vil muligvis forsvinde. Og vi risikerer, at alpine gletsjere smelter og at koralrevene dør.

Teknologien kan ikke lave biodiversitet

Vi er kommet til at punkt, hvor Københavns Universitet virkelig kommer til sin ret. Indtil videre har man fokuseret på, at universiteterne skal støtte klimakampen ved hjælp af den teknologiske udvikling, og der vil vi aldrig kunne konkurrere med Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Til gengæld har vi humaniora, samfundsvidenskaberne og meget andet at byde ind med.

Den store forventning om, at teknologien løser vores problemer, er helt forfejlet efter min mening. I bund og grund er udfordringen, at vi mennesker bliver rigere ved at bruge jordens ressourcer, men de ressourcer er ved at være opbrugt.

Den store forventning om, at teknologien løser vores problemer, er helt forfejlet.

Katherine Richardson

Der kommer ikke nye ressourcer til, det ved vi. Derfor er vi helt fundamentalt begrænset i vores muligheder for vækst, og teknologi kan ikke fjerne den begrænsning. Teknologi kan ikke lave biodiversitet, energi, fosfor eller andet.

Vi har brug for en fundamental kultur- og værdiændring, vi skal erkende, at Jorden er vores ægte ressource, og at vi skal behandle den efter det.

Københavns Universitet har et stort potentiale, men lige nu er vi trænet i enkelte sektorer og discipliner. Vi ansætter og belønner forskere for at være eksperter i detaljen, men vi er nødt til at tænke meget mere systemisk og se på, hvordan de detaljer passer ind i et større system. Vi skal kigge på, hvordan interaktioner mellem menneskelige aktiviteter påvirker klimaet og vores ressourceforbrug.

Det handler absolut ikke om at fortælle folk, hvad de skal forske i, men det er en kendsgerning, at ting skal ændres, og forskerne bør spørge sig selv, hvordan de kan hjælpe til med det.

Vi skal bruge forskning til at forstå, hvordan vi får mennesker til at ændre holdning og adfærd.

De knapper, man skal trykke på i Danmark i en bæredygtig omstilling, er ikke de samme, man skal trykke på i Nigeria, Indien eller andre steder. Derfor har vi også brug for humaniora til at hjælpe os med at forstå, hvad man skal gøre i forskellige samfund. Vi skal have forskning om det, og om nye typer af samarbejde og forvaltning.

Lektor i mikrobiologi Mette Haubjerg Nicolaisen:

Vi skal dyrke superafgrøder med bakterier

Vi ved fra laboratoriet, at bakterier kan hjælpe planters næringsoptag og slå patogene mikroorganismer ned, så planterne ikke bliver syge. Bakterier kan producere plantehormoner og stimulere plantevæksten, og de kan endda øge udbyttet.

I løbet af de sidste 15 år er vi blevet i stand til at analysere mikroorganismer på et helt andet plan end hidtil, og derfor snakker mange i dag om deres tarm-mikrobiom, og hvordan ’tarme med charme’ kan gøre mennesker sundere. For planterne fungerer det i princippet på samme måde. Planterne er også afhængige af en masse mikroorganismer for at leve og yde på tværs af vejr og klimaer.

Bakterier kan kolonisere rødder og beskytte dem imod udtørring ved at stimulere tørkeresponsen i planterne; de kan beskytte dem imod at drukne eller at blive slået ihjel af svampesygdomme, når der er perioder med store nedbørsmængder. Hvis vejret skifter meget voldsomt – hvilket det allerede gør – kan bakterierne sikre, at markerne ikke går til.

Visionen er, at landmanden kan gå ud i sin mark og hive sin dna-sekventeringsmaskine frem.

Mette Haubjerg Nicolaisen

Visionen er, at landmanden kan gå ud i sin mark, hive sin dna-sekventeringsmaskine frem for at måle planternes mikrobiom og derefter tilføre de bakterier, som planterne har brug for.

Hvis alt går godt, regner vi med at vi kan begynde at bruge det på jorder om seks år. Derefter er det op til industrien at brede det ud til landmændene. Ønskescenariet er, at vi kan forudsige, hvordan et givent jord-mikrobiom vil reagere i forhold til en given plante. At man fx kan tilføje en stor blanding af mikroorganismer, som både får det gode frem i planterne og holder det dårligere væk.

Der er rigtig meget litteratur om det her både på amerikansk og europæisk plan. Men det baserer sig ofte på forsøg lavet i et kontrolleret system, som ikke har nogen direkte anvendelsesorienteret mulighed.

Det kræver data på et globalt plan, og derfor er det vigtigt med tiltag og modeller, som alle kan bidrage til. Det er man fx lykkedes med i undersøgelsen af menneskets tarm-mikrobiom, hvor forskere har indsamlet afføring i hele verden.

Måske vil det koste en milliard, hvis man skal brede projektet ud globalt. Så ville man kunne lave modeller, der kan forudsige miljøet præcist nok til, at det kan få en ordentlig effekt.

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste