Klimakuller på universitetet

Københavns Universitet (KU) har fået klimakuller. Forberedelserne til universitetets store klimakongres i marts er i fuld gang, og ledelsen er trukket i ‘lad os løfte i flok’-uniformerne. Men KU er ikke så enstemmigt klimastemt som det måske ser ud til. Rundt om i korridorerne vokser utilfredsheden med en overordnet klimadagsorden som nogle forskere føler at de får presset ned over hovedet.

»Det er røget helt ud af proportioner,« mener Jens Carl Streibig der er professor i ukrudtslære ved Institut for Jordbrug og Økologi på Biovidenskab (Life).

»Man kan ikke lave forskning længere uden at skrive ordet ‘klima’ ind i sine projektbeskrivelser – selv om klimaet jo altid vil være en integreret del af forskningen på vores fakultet,« mener Jens Carl Streibig der synes at faglighed bliver til pop når der er krav om at forskningen skal tilpasses en overordnet klimadagsorden, og han tilføjer at han langtfra står alene på Life med det synspunkt.

Tror du at der ville blive forsket tilstrækkeligt i løsninger på klimaproblemerne uden en topstyret dagsorden?

»Ja, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. På Biovidenskab har vi i hvert fald altid målrettet vores forskning efter om det kunne bruges til noget,« siger professor Jens Carl Streibig der finder at fokusset er blevet for ensidigt, og at man i stedet burde koncentrere sig om reelle og lige så akutte problemer.

»Man burde for eksempel forbedre institutionerne og infrastrukturen i Afrika som måske kommer til at lide meget under følgerne af klimaforandringerne. Og man burde effektivisere landbrugsproduktionen. Det handler om i højere grad at udnytte det areal hvis biodiversitet vi allerede har ødelagt ved at dyrke jorden så effektivt som muligt,« siger han.

Politisk ærinde
Universitetets klimakongres præsenteres som et tværfagligt projekt, men ikke alle institutter føler sig pressede til at deltage i universitetets klimastrategi. På Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab er der mange der ikke identificerer sig med den klimadagsorden der skulle samle KU. I stedet vækker den undren.

»Det virker som om at fordi klimaet var en stærk politisk dagsorden, så skulle det også pludselig være KU’s dagsorden,« siger lektor Mie Femø Nielsen der er tillidskvinde for det videnskabelige personale på Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

»Det er ikke fordi det er en dårlig dagsorden, men uanset at det er godt for verden, så går man alt andet lige en politisk aktørs ærinde når det kobles til et bestemt topmøde og dermed statsministerens internationale mærkesag. Det giver anledning til at spekulere over hvad der skal ske med det tema efter topmødet. Skal det at have et tema være en fast satsning, og hvad skal det så være næste gang? Mikrolån i Afrika? Eller noget med Søvndal og integration?« siger Mie Femø. Hun forsker blandt andet i kommunikation, og hun tror at klimadagsordenen kan være med til at gøre medarbejderne visionsresistente.

»Et årligt tema kan sagtens være godt for et universitet. Men det er bedst når temaet er bredt forankret og medarbejderne er taget med på råd. Det er aldrig godt for en ledelse at stå på en flot papkasse og tale om visioner mens medarbejderne trækker på skuldrene og siger ‘nå’,« mener Mie Femø.

Noahs bæredygtige Ark?
Drivhusgasser og CO2-kvoter er ikke lige oplagt forskningsmateriale for alle fagområder, men klimadagsordenen kan sikkert udmønte sig i nogle ganske særegne projektbeskrivelser. Universitetsavisen ringede derfor til Teologi for at høre om man her kan finde en grimasse der kan passe til den globale opvarmning.

Teologerne er ikke de første der springer i øjnene når man forestiller sig universitetsforskere i kamp mod klimaændringerne selv om eksempelvis historien om Noahs Ark ville blive beriget med nye dimensioner hvis man anskuede den fra en klimatisk vinkel. Men dekan på Teologisk Fakultet Steffen Kjeldgaard-Pedersen er påfaldende optimistisk på teologernes vegne.

»Vi føler os slet ikke hægtet af, og vi har flere medarbejdere der kan spille ind på klimaområdet. Vi har naturligvis nogle på Afrika-studier, men også på vores afdeling for Systematisk Teologi hvor man studerer forholdet mellem teologi og naturvidenskab og biologi og på den måde anskuer klimaproblematikken fra en religionsfilosofisk og etisk synsvinkel,« siger dekanen som ikke har det fjerneste at indvende mod universitetets overordnede klimastrategi. Tværtimod samarbejder teologerne det bedste de har lært, forsikrer han muntert, og de gør det med fornøjelse.

»De medarbejdere der beskæftiger sig med klima, har selv meldt sig, og det drejer sig om forskere der havde klima som interessefelt i forvejen,« siger Steffen Kjeldgaard-Pedersen og fortæller at hans fakultet sågar har udskrevet en prisopgave med titlen ‘Klimaforandring i teologisk perspektiv’.

Politologer ikke presset
På det Samfundsvidenskabelige Fakultet er professor i Statskundskab Ole Wæver også optimistisk. Han er en af de forskere der har formået at indarbejde klimaproblematikken i sin egen forskning som primært omhandler sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det har han gjort så godt at han på KU’s klimakongres skal holde et foredrag med titlen ‘Human Migration – Geopolitical Conflicts – Climate Security’. Han afviser imidlertid at universitetets klimadagsorden er grunden til at han er begyndt at forske i klima.

»Det ville jeg have gjort under alle omstændigheder. Det ligger i min måde at arbejde på. Jeg har altid udviklet teori ved at arbejde med aktuelle sikkerhedsspørgsmål, eksempelvis etniske konflikter, nationalisme, religion og så videre,« forklarer professor Ole Wæver og tilføjer at klimadagsordenen også giver ham en chance for at blive forbundet med andre fagområder og drage nytte af sine kolleger på KU, ligesom han også havde stor glæde af at deltage i KU’s religionssatsning.

Han tror ikke at forskere på Statskundskab generelt føler sig dikteret af en dagsorden fra ledelsen, men han mener at den utilfredshed nogle universitetsforskere udtrykker i virkeligheden er en variant af diskussionen om strategisk forskning.

»Det er en forskningspolitisk diskussion. Vi er alle i stigende grad underlagt vilkår, hvor det har konkrete konsekvenser for én om man arbejder med emner der bliver set som relevant eller aktuelle. Og det kan der naturligvis siges meget godt og skidt om, men på et eller andet plan er det rimeligt nok at samfundet ikke bare slået sig til tåls med at forskning per definition er godt. Selvfølgelig skal det heller ikke være for styret, men i det her tilfælde er det ikke sådan at der gives penge til alle der siger ‘klima’, og der er – paradoksalt nok – uendeligt få midler i klimaforskning, så det tror jeg ikke der er nogen der har ondt af,« siger Ole Wæver.

Klimaet splitter KU
Ole Wæver bakkes op af sociologiprofessor Heine Andersen som sidder i Forskningsrådet for Samfund og Erhverv under De Frie Forskningsråd. Han fortæller at der er langt imellem forskningsansøgninger der omhandler klimarelaterede projekter.

»En klimaprofil er ikke noget vi i De Frie Forskningsråd prioriterer specielt frem for andre emner når vi vurderer ansøgningerne,« siger Heine Andersen der derfor ikke tror at de samfundsvidenskabelige forskere føler sig tvunget til at reorientere deres forskning i forhold til klimadagsordenen. Han understreger samtidig at der er stor forskel på de forskellige fakulteter, og at man på samfundsvidenskab ikke oplever at finansieringskilderne er afhængige af klimarelateret forskning i samme grad som man åbenbart gør på naturvidenskab.

Heine Andersen mener også at den samlede klimadagsorden hægter nogle fagområder af:

»Der er en del der oplever at universitetets ledelse kører en offentlighedsflade af strategiske grunde for at skabe opmærksomhed og goodwill. Nogle mener det er noget medieræs de helst var foruden, og andre er ligeglade så længe de kan få lov at forske i fred,« siger Heine Andersen som desuden ser klimadagsordenen som en del af en bredere tendens.

»Som en brik i et større spil er klimadagsordenen i gang med øge distancen mellem topledelse og det der foregår blandt græsrødderne,« siger han.

»Lige nu foregår alt i en top-down proces, og den modsatte proces er sandet meget til. Den oplevelse tror jeg mange deler,« mener Heine Andersen.

ser@adm.ku.dk