Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Københavns Universitet er nummer 81 i verden på toneangivende rangliste

Branding — Særligt det akademiske ry vægter tungt, når QS rangordner verdens topuniversiteter. På årets rangliste scorer Københavns Universitet dog bedst, når det gælder antallet af forskere per studerende.

Efter udgivelsen af denne artikel, er Uniavisen blevet gjort opmærksom på, at der er fejl i årets QS-rangliste, og at Københavns Universitet ifølge en rettet opgørelse fra ranglistevirksomheden er nummer 81, ikke 72, som det oprindelig fremgik.

Der er omkring 20.000 højere uddannelsesinstitutioner i verden. Så Københavns Universitet kan formentlig være godt tjent med at være 81.-bedst.

QS-ranglisten

1.001 universiteter ranglistes ud fra en score sammensat af point fra seks kategorier med forskellig vægt:

1. Academic Reputation (tæller 40%)
2. Employer Reputation (tæller 10%)
3. Faculty Student ratio (tæller 20%)
4. Citations per Faculty (tæller 20%)
5. International Faculty (tæller 5%)
6. International Students (tæller 5%)

Placeringen som nummer 81 fremgår af en aktuel rangliste, nemlig 2020-udgaven af QS World University Rankings, som udkom 19. juni.

Bedst i Norden

Ifølge QS er Københavns Universitet faldet to pladser fra nummer 79 sidste år.

Københavns Universitet er ifølge QS det bedste universitet i Norden og dermed også bedst af de otte danske universiteter, hvoraf fem er inkluderet blandt de 1.001, som optræder på ranglisten.

QS-ranglisten er i høj grad bygget på en måling af universiteternes akademiske ry – det udgør 40 procent af den score, som QS beregner. QS skriver, at de baserer deres vurderinger på et Academic Survey med input fra 94.000 personer.

Ifølge QS har Københavns Universitet dog i særlig grad udmærket sig i år ved at have en god Faculty Student Ratio, altså et fornuftigt antal studerende per forsker.

Ranglisterne

Mest kendt er The Times Higher Education World University Rankings, samt Academic Ranking of World Universities, kaldet Shanghai-ranglisten, og QS World University Rankings, men der er flere håndfulde ranglister i brug.

For at sikre en vedvarende interesse for ranglisterne og holde kampen om placeringer i live ændrer ranglisteudgiverne med mellemrum på kriterierne for at få en god placering.

Vi har brug for de her rankings for at forklare, hvor gode vi er.

Bestyrelsesmedlem Carsten Gomard

De øverste pladser går normalt til en lille kreds af velfinansierede og berømte amerikanske og britiske universiteter. I årets liste er amerikanske MIT nummer ét ifølge QS, fulgt af Stanford University (2) og Harvard University (3).

Fem af universiteterne på QS’ top-10 er i USA; fire er i UK, og et enkelt er schweizisk (ETH Zurich).

Der er dog rift om pladserne i laget under den absolutte elite. Og for universiteter kan en god eller bare mellemgod ranglisteplacering på en toneangivende liste tiltrække dygtige forskere og studerende, hvilket kan give øget fondsstøtte og indtjening. Det gælder både for offentlige og private universiteter.

København griber efter topplads

Det er et erklæret mål for Københavns Universitets bestyrelse at komme højere op på de toneangivende ranglister for universiteter.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet vil højere op på ranglisterne.

31. januar 2019 enedes bestyrelsen på et møde om at gøre mere for at hæve Københavns Universitets internationale profil for at tiltrække de rette studerende og udenlandske forskere.

Universitetet ville også, lød det, udnytte ranglisteplaceringer mere i sin branding.

»Argumentet om at man ikke må skryde eller larme, når det går godt, må begraves nu,« sagde bestyrelsesmedlem Carsten Krogh Gomard i januar.

»Vi har brug for de her rankings for at forklare, hvor gode vi er, ligesom en gymnasieelev har brug for karakterer for at vise, hvor dygtig han eller hun er. Vist skal vi gøre mere ud af dem.«

Seneste