Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Københavns Universitet vil højere op på ranglisterne

Markedsføring — Det gælder om at prale mere, når det går godt, konkluderer bestyrelsen for Københavns Universitet.

Hvis man har lyst til at studere eller forske uden for sit hjemland, må man sætte sig ind i, hvor de bedste læreanstalter ligger.

Så i takt med, at internationaliseringen slår igennem i forskningsverdenen, er det blevet en god forretning for flere virksomheder at udarbejde og sælge ranglister over verdens universiteter og tilhørende analyser af deres fortrin og bagdele.

Københavns Universitets bestyrelse drøftede på et møde 28. januar, om det var værd at gøre mere for at opnå gode ranglisteplaceringer, selv om København i forvejen ligger bedre end de syv andre danske universiteter på de fleste ranglister.

Københavns Universitet er ‘quietly brilliant’

Tidl. prorektor Thomas Bjørnholm

Ifølge rektor for Københavns Universitet Henrik C. Wegener er det en udfordring, at der findes forskellige måder at opgøre ranglisteplaceringer på. En af dem består i, at man spørger et udvalg af forskere om, hvor kendte og agtede forskellige universiteter efter deres mening er, og på disse opgørelser ligger København sjældent i top – her finder man i stedet verdenskendte institutioner som Oxford, Cambridge, Harvard og MIT.

»Det er fordi, vi er ukendte eller ikke praler nok,« sagde Wegener. Til gengæld ligger Københavns Universitet godt på de ranglister, der er opgjort efter forskningskvalitet. Med en tidligere prorektors ord er Københavns Universitet »quietly brilliant,« sagde rektor på bestyrelsesmødet.

Ranglisterne

Mest kendt er The Times Higher Education World University Rankings, samt Academic Ranking of World Universities, kaldet Shanghai-ranglisten, og QS World University Rankings, men der er flere håndfulde ranglister i brug.

For at sikre en vedvarende interesse for ranglisterne og holde kampen om placeringer i live ændrer ranglisteudgiverne med mellemrum på kriterierne for at få en god placering. De øverste pladser går normalt til en lille kreds af velfinansierede og berømte amerikanske og britiske universiteter uanset hvad.

Der er dog stadig rift om pladserne i laget under den absolutte elite. For universiteter kan en god eller bare mellemgod ranglisteplacering på en toneangivende liste tiltrække dygtige forskere og studerende, hvilket kan give øget fondsstøtte og indtjening. Det gælder både for offentlige og private universiteter.

Det er blandt andet ranglisten CWTS Leiden Ranking, som Københavns Universitet klarer sig godt på (senest som nummer 38 i verden, red.).

Andre universiteter ranglisteoptimerer

»Er der nogle steder, vi kan præsentere os selv mere korrekt og opnå en bedre ranglisteplacering?« spurgte Henrik Wegener bestyrelsen.

»Vi har haft et tilbagelænet forhold til ranglisteplaceringer. Men det siger alle universiteter i øvrigt, at de har, særligt rektorerne på steder som Oxford og Cambridge, der alligevel ligger i top.«

Ifølge Henrik Wegener er ranglistepladser ikke udelukkende en lige kamp om meritter.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis man køber annoncer i de medier, der laver ranglister, bliver man mere kendt. Er vi hævet over det?« spurgte rektor. Og videre:

»Skal vi i omtaler af universitetet fremhæve vores ranglisteplaceringer noget mere? Det har vi ikke gjort så meget ud af, og det er med det argument, at hvis vi gør meget ud af at prale, når det går godt, skal vi også gøre meget ud af det, når det går baglæns.«

Rektor sagde, at ledelsens egen konklusion var, at Københavns Universitet burde »forsøge at gøre mere for at sikre, at vi i hvert fald får de placeringer, som vi har gjort os fortjent til.«

Den idé havde bestyrelsen for Københavns Universitets opbakning. Formand Mads Krogsgaard Thomsen sagde, at det allerede i universitetets nuværende strategi er et mål, at KU skal gøre meget ud af at være et forskningsbaseret universitet og af sin branding.

Argumentet om at man ikke må skryde eller larme, når det går godt, må begraves nu

Medlem af bestyrelsen for Københavns Universitet Carsten Krogh Gomard

Bestyrelsesmedlem Kari Melby repræsenterede det skeptiske synspunkt. Hun sagde, at der var risiko for, at Københavns Universitet svigtede andre strategiske mål, hvis man satsede for meget på at gå efter rangliste-popularitet.

»Man kommer ikke uden om det,« sagde Kari Melby, »men jeg er betænkelig ved at allokere for mange ressourcer til ranglisteplaceringer.«

Bestyrelsesmedlem og tidligere it-direktør Carsten Krogh Gomard sagde, at »det er underkommunikeret, hvor godt vi ligger.«

Han bifaldt ikke, at universitetet skulle holde sig tilbage med at fremhæve gode ranglisteplaceringer.

»Argumentet om at man ikke må skryde eller larme, når det går godt, må begraves nu,« sagde Carsten Krogh Gomard. »Vi har brug for de her rankings for at forklare, hvor gode vi er, ligesom en gymnasieelev har brug for karakterer for at vise, hvor dygtig han eller hun er. Vist skal vi gøre mere ud af dem.«

Bestyrelsesmedlem Jakob Thomasen erklærede sig enig:

»Jeg synes, vi skal gøre en indsats for at komme op på QS og de andre [lister]. Det kan være en substantiel indsats, og det kan være en brandingindsats,« sagde han.

Thomasen sagde også, at Københavns Universitet på andre måder kunne være bedre i sin branding alene ved at nævne institutionens navn korrekt og undgå »det absurde, hvis nogen for eksempel siger, at de kommer fra Niels Bohr Institutet og ikke Københavns Universitet.«

Thomasen sagde også, at det for ham personligt var »en sten i skoen,« at studerende ikke lettere kan skifte mellem uddannelsessteder i kortere eller længere tid, også fordi en øget cirkulation af studerende ville gøre Københavns Universitet mere kendt.

»I spørger, om vi skal bruge kræfter på det, og det synes jeg, at vi skal,« sagde han.

Små fag kan give rangliste-hop

Professor og bestyrelsesmedlem Anja C. Andersen sagde, at »det kommer an på, hvor mange penge, vi skal bruge på det. Men jeg er ’all for it’. Have fun.«

Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Signe Møller Johansen sagde, at universitetet kunne profilere sig bredere, end det sker i dag:

»Vi vil jo gerne både være dygtige på de tørre og våde fag (de våde fag er dem med laboratorier og kitler, red.). Men det kommer meget til at handle om de våde. Vi skal også prale med de tørre fag, når de er gode. For eksempel at Statskundskab og Antropologi ligger i toppen i Norden,« sagde hun.

Man kan blive overrasket over, hvilke fag der trækker os op

Rektor Henrik Wegener

Rektor Henrik Wegener sagde, at blandt andet folkene bag Leiden-listen var gode til at registrere, når universiteter gjorde det godt inden for socialvidenskaberne og til en vis grad humaniora. »Det er hele tiden udfordringen,« sagde han, »hvordan man indfanger kvaliteten af forskningen og sætter den ind i en metrik.«

Et lille nichefelt, som man er verdensledende i, kan øge værdien af et universitets brand meget, sagde rektor og nævnte et lille fag som Ægyptologi som eksempel. »Man kan blive overrasket over, hvilke fag der trækker os op.«

Få styr på at opgøre studerende og undervisere

»Det bliver let indforstået, når man beskæftiger sig med rankings,« sagde bestyrelsesmedlem og direktør i AC Sine Sunesen. »Og det gør ikke noget, hvis man kommunikerer med internationale forskere. Men det kan tælles på en hånd, hvor mange politikere, der ved, hvad det her handler om. Så tænk over mellemregningerne, om hvorfor det er vigtigt at ligge godt. Det vil jeg appellere til.«

Studentervalgt medlem Rebecca Ingemann Madsen spurgte, om Københavns Universitet kunne gøre mere ud af at undervise de studerende godt og profilere sig på det. »Hvad er det, vi kan skrue på ud over stud/vip-ratio (antallet af lærere per studerende, red.), der bliver målt på? Og er det noget, vi vil gøre mere af?«

Rektor sagde, at Københavns Universitet i øjeblikket måler forholdet mellem lærere og studerende på fem-seks måder, og at det ville være fornuftigt at finde én samlet måde at gøre det op på, så det kunne afspejles i ranglisterne.

»Er der slet ikke nogen rangliste, der måler på, hvor dygtig en administration vi har?« sagde Signe Møller Johansen.

Det var der ikke, fik hun oplyst.

Formand for bestyrelsen Mads Krogsgaard Thomsen sagde, at Københavns Universitet »har en entydig interesse i at stå godt ikke bare på de ranglister, hvor man måler forskning, men også på dem, der måler omdømme.«

»De internationale studerende går virkelig op i det her,« sagde han.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste