Københavns Universitet støvsuger EU for forskningspenge

Siden 2014 har Københavns Universitet hentet lige over to milliarder kroner hjem i EU-forskningsmidler til 516 forskningsprojekter.

Det betyder, at Københavns Universitet blandt danske universiteter både har fået finansieret flest forskningsprojekter af EU og haft den højeste succesrate for sine ansøgninger. Kigger man mod udenlandske universiteter, er det kun Cambridge, Oxford og University College London, som har fået finansieret flere projekter.

Hvad er det, Københavns Universitet gør, der virker? Kim Brinckmann er vicedirektør for afdelingen Forskning & Innovation, og han har ansvar for at øge den eksterne finansiering til universitetets forskning.

Han siger, at  Københavns Universitet har forskningsstøttemedarbejdere, som afholder workshops om at skrive ansøgninger. De laver også individuelle forløb med forskere om at forbedre netop deres ansøgning. Og så er der meget samarbejde på tværs af fakulteter om at dele gode og dårlige erfaringer med at lave ansøgninger. Det betyder meget, siger Kim Brinckmann.

En forsker, som har haft gavn af denne støtte fra universitetets side, er postdoc Jacques Corolan. Han fik to millioner kroner fra EU’s Marie Curie-program til at forske i lyspartikler og nye kvanteteknologier, og her betød støtten fra universitetet meget, siger han.

Jeg er superimponeret over Københavns Universitet.

Postdoc Jacques Corolan

»Jeg er superimponeret over Københavns Universitet. Jeg skrev min ansøgning, mens jeg var på MIT i USA, og jeg fik en masse støtte fra SCIENCE (Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, red.) på Københavns Universitet. KU havde lavet nogle tekster om at søge Marie Curie-stipendiet, og så gennemgik de mit ansøgningsudkast med mig og hjalp mig med at forstå, hvad jeg skulle inkludere og ekskludere. Det var en stor hjælp,« siger Jacques Coloran.

Kim Brinckmann siger, at det ikke kun handler om støtte til ansøgningsprocessen. Han siger, at udgangspunktet er, at KU har dygtige forskere, som skriver mange og gode ansøgninger. Succesraterne for ansøgninger til EU-midler kan ligge nede på 10-15 procent, så man er nødt til at sende mange kvalificerede ansøgninger. Københavns Universitets succesrate er 18 procent, mens de andre danske universiteter ligger mellem 11 og 15 procent.

En tilfreds rektor

Det er blevet bemærket uden for universitetet, at KU tager en god luns af EU-midlerne, og Kim Brinckmann siger, at Københavns Universitet har delt sine erfaringer med at støtte forskerne med andre danske universiteter. Rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, holdt desuden i december 2019 en tale på en stor konference arrangeret af EU-kommissionen om Marie Curie-stipendierne. »Den slags invitationer siger vi ja tak til,« siger Kim Brinckmann.

Herhjemme har rektoren heller ikke holdt sig tilbage fra at prale med Københavns Universitets ansøgningssucces. I en tale til en professormiddag i januar, som Henrik C. Wegener lagde på sin Linkedin-profil, talte han om »miraklet fra København« og spurgte sit publikum »Ved I, hvilket universitet der ligger øverst i ‘Marie-Curie-programmets excellence-søjler’? Ikke Oxford. Ikke Cambridge. Men København.«

For at lykkes med ansøgninger om forskningsmidler skal man leve op til en række krav. Kim Brinckmann siger, at der i EU lige nu lægges meget vægt på, at man i sin ansøgning fortæller om, hvad der skal komme ud af forskningen – det såkaldte ’impact-afsnit’. Og Kim Brinckmann siger, at han har en bekymring for, om denne impact måles i en for kort tidshorisont, fx inden for tre-fem år, mens noget af Københavns Universitets forskning først giver resultater på længere sigt.

Ikke kun for pengene

Det har ikke været muligt at få tallene for, hvad universitetets hjælpeordning koster. Men med lige over to milliarder kroner hentet hjem på fem år, kan man få fornemmelsen af, at Københavns Universitet ligger inde med en pengemaskine. Den udlægning afviser Kim Brinckmann dog.

»Vi ser på, om det er besværet værd, og om det er en god forretning. Men det handler egentlig ikke så meget om penge. Forskningsstøttemedarbejderne skal jo have løn, så på den måde er det en investering fra universitetets side, men vi gør det for at internationalisere forskningen, så vores forskere får internationale netværk og referencer, der gør deres forskning bedre,« siger han.

Postdoc Jacques Corolan siger at han er tilfreds. »Jeg synes, at processen var klart bedre, end hvad jeg har set på andre universiteter i Europa,« siger han. Om det betyder, at ansøgningsstøttemodellen bliver udbredt til andre universiteter er uvist.