Kønsfordelingen på de videregående uddannelser er pilskæv. Det er et stort samfundsproblem

Man skal ikke granske årets optagelsestal på de videregående uddannelser længe for at indse, at kvinder og mænd vælger vidt forskelligt. Mange steder klumper de sammen på enkelte fag. Mændene dominerer på it-uddannelser og tekniske fag, kvinder er i overtal på sundhedsfaglige uddannelser og ikke mindst på velfærdsuddannelser.

På Københavns Universitet er 77,6 procent af de optagne på faget Psykologi kvinder, over 89 procent på Veterinærmedicin. Imens er 78,6 procent på Datalogi-økonomi mænd.

Og det er ikke enkeltstående tilfælde.

»Det er jo helt vildt – altså helt vildt – så kønsskævt det er,« siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, om det generelle billede.

Er det så også et samfundsproblem? Ja, siger Mads Eriksen, og af flere grunde:

Den første handler om de medlemmer, som Dansk Erhverv repræsenterer. De virksomheder, der råber på mere kvalificeret arbejdskraft, arbejder alle inden for fagområder, der tiltrækker et køn mere end et andet, for eksempel mænd på it-uddannelser og økonomiske fag.

Det koster altså samfundet dyrt at have kvinde- og mandefag, og mange talenter går til spilde, når ansøgerne i så tydelig grad navigerer efter deres køn.

»Alle de steder, vi mangler arbejdskraft, er der tale om mande- eller kvindefag. Jeg har ikke kunnet se nogle steder, hvor det ikke har været tilfældet, uanset om man kigger på erhvervsuddannelser, professionsuddannelser eller universitetsuddannelser,« siger Mads Eriksen.

Minus 9.000 mænd

I mange år har debatten kredset om manglen på kvinder på naturvidenskabelige fag og it-uddannelser, men skævhederne går også den modsatte vej. I allerhøjeste grad faktisk.

Det gælder ikke kun på prestigefulde uddannelser som Medicin og Psykologi, hvor kvinder dominerer, for faktisk halter mændene bredt set efter kvinderne på de videregående uddannelser. 9.000 flere kvinder end mænd fik i år et tilbud om en studieplads, og på Københavns Universitet er næsten 62 procent af alle optagne studerende kvinder.

Det er ikke en ny tendens. En gennemgang af tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kvinder har domineret optaget siden midten af 1990’erne.

Det er jo helt vildt – altså helt vildt – så kønsskævt det er.

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

»Det er bemærkelsesværdigt så få, der taler om, at der er dobbelt så mange mænd som kvinder, der slet ikke får nogen uddannelse. Der er simpelthen noget i vores uddannelsessystem, der gør, at mænd klarer sig meget dårligere end kvinder,« siger Mads Eriksen.

Det er et problem for de mænd uden uddannelse, der statistisk set får det svært i livet, både socialt og sundhedsmæssigt. Det er også et problem for samfundet, fordi personer, der kunne bidrage med arbejdskraft, ender med at trække på de offentlige kasser.

Derfor er det ikke nok at bekæmpe manglen på kvinder på it- og naturfagsuddannelser. Der er brug for en indsats, der skal gøre uddannelser over hele linjen så kønsneutrale som muligt, siger Mads Eriksen.

»Vi er nødt til at spørge: Hvorfor er vores uddannelsessystem så kønnet? Hvis vi starter der, kan vi både løse, at der er for få kvindelige ingeniører, og vi kan blive klogere på, hvordan vi kan få aktiveret flere mænd og også få flere ind på fx velfærdsuddannelserne.«

Ubalancer er altid problematiske

Dansk Magisterforening er på linje med Dansk Erhverv.

Formand Camilla Gregersen siger, at kønsubalancer altid er problematiske, og hun afviser forestillingen om, at køn på et biologisk plan afgør, hvad vi foretrækker – hvad enten det er at læse Psykologi eller Forsikringsmatematik, at bage kager eller reparere biler.

»Det skal være motivation og egnethed, der skal afgøre valgene, ikke køn. Der er brug for en bred indsats, så vi ikke går glip af talentmasse,« siger hun.

»Man har tit kun fokus på at få flere kvinder ind på STEM-fagene, men vi skal også se på nogle af de humanistiske fag, som mange mænd fravælger. Vi skal anskue det her holistisk i stedet for kun at kigge på enkelte fag, så vi kan besvare spørgsmålet: Hvordan i alverden kan det være, at vores uddannelsesvalg er så kønnet? Med til det hører, at alle fag bør tillægges lige stor respekt og værdi.«

Det er for billigt sluppet, hvis man giver fortabt, bare fordi det er et komplekst kulturelt problem

Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening

Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA, siger noget tilsvarende.

Når der er mangel på et køn inden for et fagområde, har det automatisk negative konsekvenser, siger hun. Det gælder både i studiemiljøer, hvor det ene køn er markant underrepræsenteret, og på arbejdsmarkedet, hvor mænd og kvinder har tendens til at specialisere sig i forskellige retninger.

Hun nævner, at der er risiko for, at for få medicinuddannede vil blive kirurger eller forske i bestemte områder, ligesom patienter kan få svært ved at vælge både mandlige og kvindelige psykologer og læger. Det er en pointe, som også Mads Eriksen fremhæver, særligt fordi mænd i forvejen tøver med at opsøge behandling for såvel psykiske som fysiske skavanker.

»Hvad enten kvinder eller mænd klumper sig sammen, så er det et stort problem, for vi har brug for begge køn på alle uddannelser. Der er brug for alle typer af diversitet, herunder ikke mindst kønsmæssige, hvis vi skal have stærke faglige miljøer, fordi det bidrager til, at flere perspektiver kommer i spil. Vi ved også, at arbejdsmiljø og innovation påvirkes positivt af diversitet. Det kan vi kun få, hvis der er diversitet på uddannelserne,« siger Stina Vrang Elias.

»Det er godt at gøre noget på basis af viden. Hvis det var mig, ville jeg sætte mig ned og kigge på, hvor vi har de kønsskæve uddannelser, og hvad vi kan gøre ved det de enkelte steder, for det vil være forskelligt, hvad der virker fra fagområde til fagområde.«

Uddannelsesinstitutioner slipper for billigt

Stina Vrang Elias siger, at det er et problem, man faktisk kan gøre noget ved, også på uddannelsesinstitutionerne. Det har man set, når for eksempel IT-Universitetet har haft held med at hverve flere kvinder til mandsdominerede fag som Softwareudvikling, og når professionshøjskoler har lokket flere mænd til sygeplejerskeuddannelsen. Resultater, der udspringer af målrettede indsatser.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Camilla Gregersen siger, at det kønsskæve uddannelsessystem er en del af en større sortering i samfundet, hvor piger og drenge bliver mødt af bestemte forestillinger og forventninger. »Vil du med far ud at ordne bilen?« hører sønnen. »Vil du bage kage sammen med mor?« hører datteren.

Men det er en fejl at tro, at udfordringen derfor er så uoverstigelig, at uddannelsesinstitutioner ikke kan stille noget op.

»Det er for billigt sluppet, hvis man giver fortabt, bare fordi det er et komplekst kulturelt problem. Man er nødt til at gennemtrawle alle de praksisser, der er med til at skabe den ulige adgang,« siger Camilla Gregersen.

Hvad enten kvinder eller mænd klumper sig sammen, så er det et stort problem

Stina Vrang Elias, direktør, Tænketanken DEA

Det kan være alt fra de ord og billeder, man bruger, når man præsenterer fag for kommende studerende – på hjemmesider, i oplæg og på plakater – til hvilke fortællinger eleverne får indlejret i folkeskolen og gymnasiet. Gregersen nævner som eksempel, at piger i folkeskolens øvre klasser har lige så gode og på nogle områder bedre it-færdigheder end drenge, men at pigerne alligevel tror, at de er dårligere til teknologi end drengene.

Det er et klart eksempel på, at der er brug for et opgør med »skøre og hæmmende forestillinger«, siger hun.

Også Mads Eriksen siger, at roden til problemet skal findes, langt før studerende søger mod universitetet, men han insisterer på, at uddannelsesinstitutioner, også Københavns Universitet, har en forpligtelse til at bekæmpe problemet og undersøge, om de appellerer til begge køn.

På populære uddannelser som Psykologi og Medicin kan det være nødvendigt at undersøge, hvordan kvote 2-modellen er skruet sammen. Det skyldes, at kvinder generelt får højere snit i gymnasiet end mænd, og derfor samlet set vil have bedre mulighed for at få adgang til studier med høje kvotienter. Kun to af de 11 uddannelser med de højeste adgangskrav på Københavns Universitet har i år optaget flest mænd.

Stina Vrang Elias foreslår i den forbindelse, at enkelte uddannelser indfører et større kvote 2-optag.

Ifølge både Tænketanken DEA og Dansk Erhverv bør første skridt dog være at afdække, hvad tallene dækker over:

»Det er et langt sejt træk, hvor man skal prøve at finde ud af, hvad årsagerne egentlig er. En sygeplejerske kan jo godt være en mand i andre lande,« siger Mads Eriksen.

»Jeg vil i den grad opfordre til, at man får sat flere forskningsprojekter i gang for at blive klogere på, hvorfor det danske uddannelsessystem er så kønnet.«