Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Kørende insektnet er borgervidenskab

Forskning — KU-forsker ønsker hjælp fra 300 danskere til at indsamle flyvende insekter i store net monteret på deres egen bil, der bliver lavet om til en såkaldt insektmobil, mens de kører sig en tur. Det bliver den første undersøgelse af sin art i Danmark.

Lektor i naturforvaltning Anders Tøttrup har en plan, som ved første øjekast kan se lidt sær ud: Han vil have danskerne til at køre nøje fastlagte ture i deres biler med et stort, hvidt insektnet monteret på taget.

Baggrunden er alvorlig nok. Allan Tøttrup forsker i insekter, på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. Og der er behov for at se nærmere på de små skabninger, der spiller en vigtig rolle i vore økosystemer.

»Insektfaunaen har det skidt. Der bliver færre arter, og antallet af samtlige flyvende insekter bliver mindre,« siger Allan Tøttrup.

Insekterne har igennem flere tiår fået færre levesteder, og nu er vi begyndt at se, at det har en betydning

Anders Tøttrup

Han støtter sig her til forskning, der er lavet andre steder i Europa. I Tyskland viser en grundig – med Tøttrups ord »ekstraordinær« – undersøgelse, at i løbet af bare 27 år er antallet af flyvende insekter faldet med op mod 82 procent hos udvalgte arter.

I Danmark er der endnu ikke lavet tilsvarende projekter, der indsamler nøjagtige og systematiske data på alle insekter. Selv om de danske insektforskere har en relativ god viden om enkelte arter som fx nogle udvalgte sommerfugle og guldsmede, så er der lang vej igen, førend de kan få det store overblik.

Det skal Allans Tøttrups projekt, som han har døbt ‘Insektmobilen’, råde bod på.

Nye metoder

Selv om det tyske projekt på mange måder kan siges at være forbilledligt, kan det ikke direkte kopieres til danske forhold. Blandt andet er de tyske data hentet fra lokaliteter, der – omend de varierer – alle ligger i beskyttede naturområder.

Et krav til en lignende dansk undersøgelse er derfor, at den skal kunne dokumentere antallet af alle insekter i Danmark, både fordelt efter leveområder, arter, efter hvor mange insekter der findes i alt og fordelt efter deres vægt (insekternes biomasse).

Anders P. Tøttrup og Insektmobilen

Anders Tøttrup

Anders Tøttrup er ansat ved Center for Macroecology, Evolution and Climate ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Hans store interesse i at studere insekterne stammer fra hans studier i fugle fra tiden før han fik sin kandidat i biologi i 2004.

Det fireårige projekt Insektmobilen har, udover Tøttrup, to ansatte: Ph.d.-studerende Cecilie Skræp Svenningsen og biolog Jonas Colling Larsen. Aage V. Jensen Naturfond støtter Insektmobilen med 7,4 mio. kr.

Læs mere på: www.insektmobilen.dk

For at kunne skabe det store insektoverblik gør Anders Tøttrup brug af to metoder, der i dansk insektsammenhæng repræsenterer to nye måder at gøre tingene på.

Han benytter sig for det første af en metode, der kaldes borgervidenskab (citizen science) ved at inddrage mindst 300 danskere. 150 af dem skal køre fire ture i deres egne biler denne sommer, og de øvrige 150 skal køre fire ture næste år. De skal køre ruter, der er fastlagt på forhånd gennem agerland, i byer, i skove og i åbne naturtyper med hede eller eng, og de skal køre ruter rundt om vådområder og søer.

Insekterne bliver fanget ind af insektnettet oven på bilerne, og på den måde får projekt Insektmobilen indsamlet sine data (i form af insekter), uden at de økonomiske udgifter løber løbsk til specialistlønninger, fortæller Anders Tøttrup.

Den anden metode udnytter den rivende udvikling, der er sket inden for genetiske undersøgelser. I dag kan forskerne lave dna-udtræk så hurtigt og effektivt af alle de indsamlede insekter fra en køretur, at Anders Tøttrup anvender den metode i Insektmobilen.

Et dna-udtræk kan både fortælle hvilke artsgrupper, der er blevet indfanget og noget om den indfangede biomasse af alle insekterne fordelt efter artsgruppe. Det kunne man ikke for bare fem år siden – og det gør alting så meget nemmere.

»Vi kan derfor nøjes med kun at lave manuel størrelseshåndtering i tre grove størrelser, inden vi laver dna-udtræk. Før i tiden ville en manuel artsbestemmelse tage én person en hel dag for én prøve, og Insektmobilen sender måske 350 borgere afsted, der hver skal køre fire ture. Det ville være blevet helt uoverskueligt, hvis vi skulle have artsbestemt alle insekterne manuelt,« siger Anders Tøttrup.

Insekterne har mistet levesteder

Anders Tøttrup vil gerne uddybe, hvorfor det er så vigtigt at studere insekterne, og hvorfor det er så skidt, at de falder i antal.

Insekterne står for bestøvning af både blomster og planter, de er nedbrydere i naturen, de er føde for både fugle og andre dyr, og derfor indgår de som essentielle medspillere i alle økosystemer.

Han kommer også gerne med sit bud på nogle af årsagerne til, at de bliver færre.

»Insekterne har igennem flere tiår fået færre levesteder, og nu er vi begyndt at se, at det har en betydning. Vand er blevet drænet væk, og søer og vådområder er forsvundet. Store, døde dyr har vi heller ikke i den danske natur, og mange insekter er specialister i at nedbryde ådsler. Skovdriften er også blevet så intensiv, at træer, der ligger og rådner, og som fungerer som ’bille-hoteller’, og hvor sommerfuglelarver desuden har deres nymfestadier i de danske skove, heller ikke får lov at blive liggende.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste