Kristne studerende mødes og beder over frokosten

Det myldrer med liv på gangene klokken lidt over 12. Men hvor det meste af menneskestrømmen bevæger sig mod kantinen, har et par studerende samlet sig i et gruppelokale i et af Kommunehospitalets mange afkroge. De skal bruge deres frokostpause i KFS – Kristeligt Forbund for Studerende. En kristen frokostklub, hvor der både er plads til rugbrødsmadder, bønner og bibel.

KFS er en kristen studenterbevægelse, som har afdelinger på landets gymnasier og universiteter. På KU har der tidligere været en gruppe på Søndre Campus. Initiativtageren til den var Alma Nymann Berggren, som studerer religionsvidenskab og samfundsfag. Gruppen lukkede ned for et stykke tid siden, og nu har Alma Nymann Berggren etableret en ny KFS-klub på Center for Sundhed og Samfund, CSS.

Jeg håber, at gruppen kan fungere som et åndeligt pusterum.

Alma Nymann Berggren

»Jeg håber, at gruppen kan fungere som et åndeligt pusterum. Mange studerende har en travl hverdag, og derfor kan det være rart at mødes med ligesindede og snakke om noget, der har betydning for os.«

Alma Nymann Berggrens vision for klubben er, at det skal være et sted, hvor der er plads til forskellige mennesker på tværs af teologiske retninger.

»På KUA havde vi også et par katolikker og folk med frikirke-baggrund med i gruppen i en periode. Det fungerede helt fint.«

Dette semester er der fem-seks aktive medlemmer, men som en af deltagerne lidt senere siger: »Hvis Gud vil, at vi bliver flere, så skal vi nok blive flere.«

Tvivl og kristne apps

Folk trisser lige så stille ind i rummet, hilser på hinanden og sætter sig med hver sin madpakke. Stemningen er uformel, og Alma Nymann Berggren tager pænt imod alle. To af de ankomne kender hun, en tredje er her for første gang.

Da klokken bliver kvart over 12, lukker hun døren. I dag er der fire til stede, så det er et flot fremmøde. Fordi der er en ny deltager, forklarer Alma Nymann Berggren kort om initiativet:

»KFS er et åbent frokostfællesskab, hvor vi snakker om tro. Man kan deltage så meget, man har lyst, og på eget behov og initiativ.«

Midt i introduktionen springer døren op på ny, og en sidste forsinket deltager skynder sig ind og hiver frokost og bibel op af tasken. Han er også ny.

»Først tager vi en delerunde«, siger Alma Nymann Berggren til de forsamlede. Her kan man fortælle, hvad der rører sig i ens liv for tiden.

Daniella Baggersgaard, som er psykologistuderende på første semester, lægger ud:

»Jeg er bare lidt frustreret på Gud. Jeg synes, han har lovet nogle ting, som ikke er sket endnu. Jeg kan blive utrolig utålmodig i min ventetid på Guds virke sommetider.«

LÆS OGSÅ: »Jeg troede, jeg var en del af noget. Men så holdt de fest uden mig«

Flere af de andre nikker genkendende. De har også haft perioder, hvor de var frustrerede på Gud eller kom i tvivl om deres tro. En af deltagerne byder ind med et forslag til, hvad der kan hjælpe:

»Jeg har været glad for at bruge forskellige kristne apps og serier til at hjælpe mig igennem min tvivl. Det kan virkelig anbefales,« siger han.

Den næste deler, at hun skal til at flytte, og det synes hun er lidt svært at overskue. En tredje går og håber, at en bekendt vil dukke op i KFS. Alma Nymann Berggren afslutter runden:

»For tiden nyder jeg efteråret helt vildt meget. Jeg sætter virkelig pris på alle de smukke farver, Gud har skabt.«

Sofasamtaler med Gud

Ifølge Alma Nymann Berggren er det almindeligt i kristne fællesskaber at bruge meget tid på at dele personlige oplevelser – også med fremmede. Det skyldes, siger hun, at man i kirken taler om bibeltekster og beder sammen, og at teksterne får folk til at reflektere over deres eget liv.

Både Alma Nymann Berggren og de andre KFS-deltagere taler om Gud, som var det en god ven, de kunne møde til en kop kaffe. Når Alma Nymann Berggren skal tale med Gud, ligger hun ofte på sofaen. Hun kan godt finde på at tale højt, fordi det på den måde bliver mere tydeligt for hende, at hun har en samtale med Gud og ikke bare sender tanker op i intetheden.

Jeg har tidligere haft stress, og nu er jeg begyndt at tage buddet om at holde hviledagen hellig meget bogstaveligt.

Alma Nymann Berggren

»Jeg fortæller tit Gud om både hverdagsting og ting, jeg synes er svære. Så retter jeg mine tanker mod ham i en tro på, at der er noget større, der lytter og ser mig i min situation.«

Alma Nymann Berggren oplever, at det at være kristen giver hende en mening med livet og en følelse af at høre hjemme. Ud over at tale med Gud på sofaen, bruger hun derfor også de kristne værdier til at forme sin hverdag med:

»Jeg har tidligere haft stress, og nu er jeg begyndt at tage buddet om at holde hviledagen hellig meget bogstaveligt.«

Alma Nymann Berggren og hendes mand er begyndt at holde skærmfrit døgn hver fredag til lørdag, hvor de ikke laver praktiske ting, men kun bruger tid på at slappe af og være sammen.

»Det er et gammelt bud fra bibelen, som jeg oversætter direkte til en måde at passe på mig selv og min krop på.«

Mother Theresa som eksempel

Efter delerunden læser de forsamlede en kort bibeltekst sammen. Deltageren, som ankom med bibelen under armen, går straks går i gang med at slå op i den. Resten finder deres mobiler frem. I 2025 kan man få bibelen som app. Alma Nymann Berggren læser op, mens resten sidder bøjet over den lille skærm og følger opmærksomt med i teksten.

Bagefter har de refleksionstid. I et par minutter er der så stille i lokalet, at man kan høre samtalerne på gangen udenfor. Imens sidder de fem deltagere i eftertænksom tavshed.

Da tiden er gået, bryder Alma Nymann Berggren stilheden for at diskutere bibelstykket.

Én synes, det vigtigste ved teksten var, at man skulle huske at være ydmyg:

»Der er næsten lidt jantelov over teksten. På den ene side vil Gud løfte os op, men han vil også irettesætte os, når vi tænker for højt om os selv. Du skal ikke tro, du er noget, men du er noget« siger han.

Alle har forskellige udlægninger af den korte tekstbid. Linjerne bliver dissekeret én ad gangen. Snakken falder på, om det at ydmyge sig betyder, at man først bliver hædret i himlen, når man dør, eller om hæderen kommer her på jorden.

»Vi kan jo tage udgangspunkt i Charlie Kirk. Han brugte tid på at advokere for den kristne Gud,« byder Daniella Baggersgaard ind.

»Efter sin død er han blevet hædret på jorden. Ikke for at gøre det alt for politisk, for han var også et syndigt menneske.«

En anden af deltagerne nikker: »Han blev hædret for at prøve at facilitere samtaler mellem uenige parter og for at udbrede Jesu værdier.«

LÆS OGSÅ: KU’s vinder-kvinder

En tredje indskyder, at han er meget uenig i Charlie Kirks syn på kristendommen. Han synes, det var gammeldags.

Diskussionen er ved at udvikle sig fra teologi til politik, men nu kommer Alma Nymann Berggren på banen og forsøger at glatte situationen ud:

»Måske vi i stedet kan bruge Mother Theresa som eksempel. Det er et menneske, som tjente Gud ved at hjælpe andre og blev hædret bagefter,« siger hun.

De andre mumler samtykkende. Mother Theresa kan de alle blive enige om, er et godt eksempel. Alma Nymann Berggren runder af:

»Fokus skal ikke være på at blive hædret i dette liv, men på Jesus. Lad os slutte på det.«

»Holy spirit-motivation«

Klokken er ved at nærme sig ét, og seancen skal snart rundes af.

»Er der noget, vi skal bede for?« spørger Alma Nymann Berggren de forsamlede.

Daniella Baggersgaard byder ind – hun vil gerne have, at de beder for et nærtstående familiemedlem, som ikke er troende:

»Han startede på et kristent kursus, men er stoppet igen. Til gengæld har han sagt, han gerne vil begynde at gå i kirke. Så han har brug for noget ’holy spirit-motivation’,« siger hun.

De andre byder også ind med emner, og til sidst er gruppen enig om dagens bønneliste:

Alle studerende på CSS, de nye studerende, situationen i Mellemøsten, de hjemløse, Daniella Baggersgaards familiemedlem og deltageren, som skulle flytte.

LÆS OGSÅ: Kvinder må ikke være præster, siger vores underviser på Teologi

Alle folder hænderne og lukker øjnene. Alma Nymann Berggren starter med at bede højt. En gang imellem nikker eller mumler de andre samtykkende, når noget i bønnen resonerer med dem. Alma Nymann Berggren runder af med et »amen«.

Frokostpausen er slut, og den lille kristne klub bryder op. De skal ud til undervisning og arbejde, og det åndelige helle opløser sig selv.

»Vi ses næste gang. Jeg skal nok skrive ud på facebookgruppen, hvilket lokale vi er i,« siger Alma Nymann Berggren, mens ryggene forsvinder ud ad døren og ind i den hektiske hverdag på CSS.