Kritiske Politter: »Vi får kassetænkende økonomer«

Nok har studenterforeningen Kritiske Politter ti års fødselsdag, men Cecilie Christensen mener ikke, der er ret meget at fejre.

Når formanden kigger sig omkring på økonomistudiet, ser hun undervisere, der sværger til den samme teori og de samme modeller, og studerende, der laver en masse matematiske udregninger, men ikke forholder sig til de antagelser, der ligger bag dem. Præcis som for ti år siden, da Kritiske Politter blev stiftet.

»Vi lærer kun en teori, og vi forholder os ikke rigtig kritisk til noget af det, vi lærer. Den akademiske tankegang er gået tabt,« siger Cecilie Christensen.

»Der er nærmest ingen kritisk debat overhovedet. På bacheloren læser vi stort set ikke akademiske artikler. Vi udregner den her formel eller den her ligning, og så kører det. Der bliver ikke lagt op til kritisk tænkning, heller ikke fra undervisernes side.«

Ti år er gået, siden en flok økonomistuderende samlede sig i et lokale på Det Gamle Kommunehospital og erfarede, at de delte en frustration. De savnede andre perspektiver og teorier end den mainstreamøkonomi, de blev undervist i, og de savnede en kritisk debat om antagelserne bag de økonomiske formler. For eksempel antagelsen om, at individer handler rationelt og nyttemaksimerende.

De stiftede foreningen Kritiske Politter, og snart var de med til at kickstarte en ophedet debat om økonomistudiet.

Den største sejr nogensinde

Debatten har siden ført til ændringer på studiet. Blandt andet har Kritiske Politter været med til at flytte Videnskabsteori to semestre frem, så studerende får en bredere teoretisk forståelse, inden de skriver deres bachelorprojekt.

»Det er nok den største sejr, vi har haft nogensinde,« siger Cecilie Christensen.

Den akademiske tankegang er gået tabt.

Cecilie Christensen, formand, Kritiske Politter

Men formanden savner stadig, at den dominerende neoklassiske tænkning i højere grad bliver udfordret af andre teorier og perspektiver. Noget af det, der skaber debat i resten af samfundet, Doughnut-økonomi, feministisk økonomi, Modern Monetary Theory og Thomas Pikettys bøger for at nævne nogle eksempler.

Derfor er fortællingen om Kritiske Politter endnu ikke en succeshistorie, siger Cecilie Christensen.

»Man skal tage de sejre, vi har fået. Men det er stadig frustrerende, at vi til tider bliver set på som nogle, der bare gerne vil protestere, frem for nogle nysgerrige studerende, der ønsker at beskæftige os mere og bredere med vores fag.«

»Så der er lang vej endnu.«

Når det er vigtigt at lytte til de kritiske stemmer, skyldes det ifølge Cecilie Christensen, at de kandidater, som økonomistudiet udklækker, ofte får stor magt i samfundet. Det er dem, der sidder i De Økonomiske Råd, det er dem, der laver beregningerne i Finansministeriet.

Og det ansvar forbereder studiet ikke de økonomistuderende godt nok til i dag, siger Cecilie Christensen.

»På bacheloren går vi til forelæsning og lærer alle de her fine modeller, vi skal løse matematisk, og så går vi hjem igen, uden at det bliver relateret til noget ude i virkeligheden. Det giver kassetænkende økonomer, der kun kan forholde sig til matematikken.«

Studieleder afviser kritik

Studieleder på Økonomi, Thomas Markussen, roser Kritiske Politter for at have været med til at styrke den kritiske tænkning blandt studerende og »sætte et aftryk« på studiet. Han nævner specifikt fremrykningen af videnskabsteori fra sjette til fjerde semester.

Han siger dog, at økonomifaget har udviklet sig meget i de seneste år. Blandt andet har behavioural economics fået langt mere vægt i forskningen og på studiet, en gren, der netop nuancerer en række forsimplede antagelser om menneskets adfærd i økonomiske modeller.

Han nævner også det nye fag Økonomi i samfundet på tredje semester, hvor de studerende lærer at forholde sig til, »hvad økonomi kan og ikke kan« på et tidligt tidspunkt af uddannelsen.

»Det kræver også lidt tålmodighed, for der er nogle modeller og redskaber, som er tekniske og svære at lære og derfor kommer længere henne på studiet, hvor der også er mere fokus på at problematisere antagelserne bag.«

Generelt er pensum blevet mere bredt orienteret, siger han, men han minder om, at undervisningen skal være forankret i retninger, der er bredt anerkendte i den økonomiske forskning

»Det er ikke tilstrækkeligt, at der er en isoleret forsker eller gruppe, der advokerer for en model, hvis den ikke er blevet anerkendt bredt af forskere i økonomi. Så er det ikke noget, der er modent til det obligatoriske pensum.«

Hvis Cecilie Christensen for alvor skal fejre det næste jubilæum for Kritiske Politter, skal særligt bacheloruddannelsen dog ændre sig mere, end den allerede har gjort, siger hun.

»Vi skal som økonomistuderende blive bedt om at forholde os kritisk til de modeller, vi bruger, og tænke ud over antagelserne i den neoklassiske teori. Vi skal præsenteres for andre måder at gå til de problemer, vi løser i undervisningen, og det skal i højere grad ind i pensum og være eksamensstof.«