Nye foreninger dukker frem i KU-landskabet. I en fattet og akademiseret bevægelse af modkultur søger studerende i kritiske studenterforeninger at redefinere deres faglige kulturer. De studerende stiller spørgsmålstegn ved fagenes normer og forsøger selv at finde svar på spørgsmål som: Hvem er jeg som antropolog? Findes værdineutral viden? Lærer universitetet mig egentlig alt det, jeg bør vide?

To af disse kritiske studenterforeninger der forsøger at udvide hvad det vil sige at være henholdsvis økonom og statskundskaber er Kritiske Politter (KP) og Kritisk Politologisk Studiekreds (KPS). KPS er en af de nye skud på stammen. Foreningen blev stiftet for knapt et år siden og er en samling af statskundskabsstuderende, som mødes i fritiden og læser tekster uden for pensum.

Kasper Arabi og Nicholas Buhmann-Holmes er begge 6. semestersstuderende, og sammen har de stiftet KPS.

Man skal også være velkommen hvis man synes, at det vi læser er noget hø.

Kasper Arabi

»Det startede med, at Kasper og jeg snakkede om, at vi synes, der var emner, som ikke blev diskuteret på pensum og som havde store, både menneskelige, og demokratiske konsekvenser,« fortæller Nicholas om bevæggrunden for at stifte foreningen.

»Ja, og en ting er de faktiske forhold, men en helt anden ting er litteraturen om dem. Vi skulle jo ikke lede særlig længe for at finde et helt akademisk felt bestående af kritisk teori, der går på tværs af politologien og som næsten ikke en del af vores pensum,« uddyber Kasper.

Studiekredsen huserer hovedsageligt i en åben Facebookgruppe, hvor medlemmerne sammen beslutter hvilke kritiske tekster, der skal læses. Der er ingen andre krav til litteraturen end at den skal være kritisk og udfordre det, som pensum tager for givet.

»Ideen er, at vi mødes her og prøver at gøre hinanden klogere på nogle af de ting, der sker i verden, og som vores pensum ikke tager fat på,« siger Nicholas. Kasper tilføjer:

»Man skal også være velkommen, hvis man synes, at det vi læser, er noget hø. Det har vi også selv syntes ved forskellige lejligheder.«

Foreningen bygger på Kasper og Nicholas’ personlige interesse for at læse kritisk litteratur, men også på ønsket om komme med konkrete forbedringer til pensum. I studiekredsen forsøger de studerende at skabe sig et overblik og udarbejde konkrete pensumlister, som medtager langt mere kritisk litteratur.

Alle interesserede kan via studiekredsens Facebookgruppe være med til at vælge de tekster som KPS læser. Der er særligt blevet læst kritisk økonomisk litteratur, og Nicholas lægger ikke skjul på, at han bestemt ikke er tilfreds med den økonomiundervisning som de kommende statskundskabere får.

»Den økonomiundervisning vi har, er på mange måder mangelfuld og fokuseret på nogle snævre paradigmer… når man læser økonomisk historie, bliver det klart, at der er ting der er blevet udeladt fra det, vi lærer,« siger Nicholas.

KPS afholder næste studiekreds den 2. maj kl. 17.00 på Center for Sundhed og Samfund. Studiekredsen skal læse feministisk teori, og alle er velkomne.

Den kritiske campus

På CSS kan man også finde klynger af både antropologistuderende og økonomer-in-spe, der mødes for at diskutere og kritisere deres fagfelt. FKA, Fællesskab for Kritiske Antropologer, har en mere aktivistisk tilgang; de støtter politiske demonstrationer aktivt og tager fx offentlig stilling til arbejdsmarkedskonflikten og lægger afstand til regeringens udlændinge- og integrationspolitik. De skriver specifikt, at de arbejder ud fra et feministisk, marxistisk og dekolonialt perspektiv, gerne vil producere alternativ viden og udfordre produktionen af antropologi, der præsenterer sig selv som værdineutral.

Og så er der de økonomistuderende, i daglig tale ‘politter’, hvis kritiske studenterforening har fået det dragende enkle navn ‘Kritiske Politter’ (KP). KP blev oprettet i 2011, men foreningens fortælling starter et sted på det amerikanske marked for subprime-lån med begyndelsen på den seneste finanskrise 2007-09.

Jeg blev chokeret da jeg startede på økonomistudiet. Der var ikke rigtig nogen videnskabelig diskussion af hvor vi var henne i feltet.

Philip Frost

»Både økonomer og økonomistuderende fik et wake-up call og begyndte at stille spørgsmål om hvordan fanden det kunne gå så galt,« siger Philip Frost, der er formand for foreningen.

I efterdønningerne af krisen opstod mange enklaver af kritiske økonomer, og i dag er Kritiske Politter en del af en bevægelse langt større end dem selv.

»Vi arbejder på at få skabt mere pluralisme på Økonomi og på at få en mere kritisk indstilling til pensum til at blive en helt naturlig del af studiet. Økonomistudiet, ikke bare på KU, men i hele verden, har en tendens til at være meget ensporet og præget af dogmer,« siger Philip, der nåede at runde statskundskabsstudiet, inden han fandt sin hylde som økonomistuderende.

»Jeg blev chokeret, da jeg startede på økonomistudiet. Der var ikke rigtig nogen videnskabelig diskussion af hvor vi var henne i feltet eller i disciplinen, vi blev bare præsenteret for en model per emne, og så fortsatte man mere eller mindre bare ud ad det spor. Der blev ikke rigtig diskuteret eller perspektiveret,« fortæller han.

KP er akademisk og politisk neutrale. Deres formål er at åbne for andre perspektiver, skabe debat og facilitere kritisk stillingtagen blandt de økonomistuderende.

Hvor KPS udelukkende holder interne møder og diskuterer mulige pensumudvidelser, afholder KP både seminarer, åbne oplæg, debatter og konferencer. Blandt andet har de netop afholdt et kursus i videnskabsteori.

»Vi har i flere år kritiseret Økonomi for at have videnskabsteori alt, alt for sent på studiet, så nu gjorde vi selv noget ved det. Kurset løb over fire onsdage og var primært for førsteårsstuderende. Det har været en kæmpe succes,« fortæller Philip.

Ud over de eksterne events arrangerer foreningens medlemmer også læse- og regnegrupper og sociale arrangementer. KP afholder i år, for 3. år i træk, en økonomisk konference, hvor studerende kan dedikere en hel lørdag til et økonomisk emne, Philip beskriver som »enormt spændende«. Årets tema er ‘magt og økonomi’, og konferencen foregår på CSS lørdag den 5. maj fra kl. 09.30 – 19.00.

Til kamp mod diskriminerende strukturer

Hvor foreningerne på CSS blæser til kamp mod etablerede fagnormer, antager studenterforeningerne og kampen for pensumændringer en lidt anden karakter på Søndre Campus (SC). Blandt andet huser Det Juridiske Fakultet studenterforeningen Progressive Jurister, der blev oprettet tilbage i 2014 og arrangerer både debatarrangementer, virksomhedsbesøg, udflugter og interne debatmøder.

Rasmus Madsen, konstitueret forperson for Progressive Jurister, fortæller, at foreningen står på flere ben. Den venstreorienterede forening har både oplysende arbejde, hvor de, med Rasmus’ ord »prøver at artikulere det subversive potentiale i lovgivningen«; virksomhedsbesøg og ganske almindeligt socialt samvær.

»Når der er noget ny lovgivning, som man vil undersøge hvad betyder for retstilstanden fra en dogmatisk juridisk vinkel , så prøver vi så, hvor det er interessant, at gøre opmærksom på det politiske potentiale eller de politiske implikationer, der er i den lovgivning,« siger Rasmus om foreningens virke.

[Problemerne] er i høj grad et resultat af de mange fyringer, som regeringens nedskæringer har gennemtvunget.

Niklas Zenius Jespersen

Foreningen arbejder for at opmærksom på, hvordan juraen kan bruges til at kritisere og bekæmpe undertrykkende strukturer og skabe social forandring i samfundet.

Niklas Zenius Jespersen, formand for HUMrådet, siger, at mange af de humaniorastuderendes kritikpunkter er direkte afledninger af de nedskæringer og dimensioneringer, som fakultetet er blevet ramt af de seneste par år.

Niklas Zenius Jespersen er historiestuderende. Han fortæller, at Historisk Fagråd de seneste år har diskuteret de mange problemer der følger med et smallere og mere eurocentristisk fagudbud, der kun fokuserer på begrænsede tidsperioder.

»… det er i høj grad et resultat af de mange fyringer som regeringens nedskæringer har gennemtvunget. Derudover har der været en del diskussion i forbindelse med lukninger og sammenlægninger af uddannelser, hvor mange mindre sprogfag, fx Tibetologi, har måttet vælge imellem enten at få uddannelse i sprogdelen eller i det kulturhistoriske, da faglukninger og fyringer har forhindret, at man kunne fastholde den tidligere bredde,« siger han.

På flere humaniorastudier er der opstået frivillige foreninger, hvor de studerende selv organiserer faglige seminarer, studentertidsskrifter og diskussionsrækker. En del af formålet med disse foreninger er at udfylde huller, hvor de studerende ikke mener, at undervisningen er fyldestgørende.