KU arbejder på at gøre det lettere at rejse med tog

Først og fremmest vil jeg takke Beate Skakkebæk Lindgaard for hendes dedikation til bæredygtighed på KU og for hendes bidrag til debatten om, hvordan vi finder de bedste løsninger for KU og for den enkelte.

Det er et oplagt næste skridt i KU’s indsats på klimavenlig rejsepraksis at gøre det lettere for KU’s ansatte at booke internationale togrejser. Vores fokus har først været på ambitionen om at flyve mindre. Og en logisk følge er, at vi tager toget oftere.

LÆS OGSÅ: Hvorfor tilbyder KU’s officielle rejsebureau ikke togrejser?

Lad mig derfor slå fast: Det skal være nemme at booke en tjenesterejse med tog i Europa, og det arbejder KU sammen med flere andre danske universiteter for en løsning på.

Beate Skakkebæk Lindgaard kommer med fire forslag, som jeg vil forholde mig til i det følgende. Inden jeg uddyber dét, vil jeg give en kort status på ambitionen for at flyve mindre.

Det går den rigtige vej med flyrejserne

Der er ingen tvivl om, at KU kan reducere sit klimaaftryk med færre flyrejser, ved at øge brugen af offentlig transport og ved at erstatte fysiske møder med onlinemøder. Og vi er allerede godt på vej. Fra 2018 til 2023 er udledningerne fra fly faldet cirka 15 procent.

Universitetsledelsen besluttede i foråret 2023, at alle KU’s institutter og øvrige enheder årligt får opgjort deres flyrejsedata og skal fastsætte 2030-mål. Siden da har tæt på samtlige de 59 institutter og øvrige enheder på KU, som der opgøres flyrejsedata for, fastsat 2030-mål. Mange steder er der sat mål om at halvere klimaaftrykket. Både ledelsen og medarbejderne følger meget vågent med i udviklingen. Ledelsen har et særligt ansvar, men vi kan kun lykkes med at sikre, at udviklingen går i den rigtige retning for hver enkelt enhed, hvis alle bidrager.

Der findes ikke en samlet tog-platform

Beate Skakkebæk Lindgaards første forslag består i, at KU’s officielle rejsebureau skal være ét, der tilbyder togrejser.

Jeg er enig i, at mulighederne for at booke togrejser gennem KU’s rejsebureau skal blive bedre. KU undersøger de muligheder, der er i markedet, for at gøre det nemmere at bestille internationale togrejser – eventuelt gennem en aftale med et rejsebureau specialiseret i togrejser.

LÆS OGSÅ: KU har vedtaget ny klimamålsætning. »Ambitiøst,« siger ekspert

Og det er korrekt, at KU’s brugere oplever, at det er udfordrende at bestille internationale togrejser hos KU’s rejsebureau, Carlson Wagonlit Travel (CWT). Forklaringen er, at det system, Global Distribution System, som flyselskaberne bruger til reservationer, ombookinger og support ved forsinkelser eller aflysninger, ikke har en lignende pendant ved togrejser. Bookninger af togrejser sker gennem flere forskellige leverandører, hvorfor markedet, herunder KU’s rejsebureau CWT, ikke pt. kan levere en onlinebookingplatform, hvor brugerne selv kan booke deres internationale togrejser.

KU’s forslag blev ikke imødekommet af SKI

I forbindelse med udbuddet af en fælles indkøbsaftale for rejsebureauydelser hos Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), foreslog KU og Aarhus Universitet i februar 2024, at SKI stillede krav til mulige leverandører om, at der på onlineplatformen for rejsebestilling skulle være en digital brugerformular, som brugerne kunne bruge som indgang til bestilling af togrejser. Altså at også bestilling af togrejser kunne igangsættes via onlineplatformen. Dette forslag blev ikke imødekommet af SKI.

Derfor – indtil der kan tilbydes en samlet KU-løsning – spiller lokale initiativer en vigtig rolle, når vi skal bestille rejser med tog. Og derfor også tak til de mange kollegaer, der supporterer med bestilling af togrejser. KU arbejder videre med at finde en bedre bestillingsløsning end i dag, men det er desværre en lidt kompliceret proces.

Ikke en ’12 hours fits all’-løsning

Beate Skakkebæk Lindgaard efterspørger en generel regel om, at enhver rejse, der varer mindre end 12 timer i tog, ikke må foretages med fly, medmindre der er en særligt god begrundelse.

LÆS OGSÅ: Man tager ikke »uden videre« toget i 12 timer

Den nuværende indsats på KU tager udgangspunkt i, at der ikke findes en ’one size fits all’, når det kommer til, hvad der er den bedste vej til at flyve mindre. Det er i stedet på KU’s institutter og øvrige enheder, at man kender sine rejsemønstre og -behov og har bedst mulighed for at vurdere, hvilke flyrejser der kan undværes.

At rejse er en integreret del af blandt andet forskningsverdenen. Nogle flyrejser er nødvendige. Vurderingen er dermed, at der lokalt er bedre muligheder for at arbejde henimod en klimavenlig rejsepraksis på en måde, der er både ambitiøs og realistisk.

Tag gerne toget på 1. klasse

Beate Skakkebæk Lindgaard skriver, at man lige nu skal retfærdiggøre køb af togbilletter på 1. klasse. Det er heldigvis ikke helt rigtigt. Det er tilladt at købe en billet på første klasse, når der rejses med tog med henblik på arbejdsro. Det står i KU’s rejseregler på side 14:

»Ved rejser uden for Sjælland kan du rejse på 1. klasse, hvis rejsetiden hovedsageligt bruges på forberedelse.«

KU giver mulighed for at bestille dyrere rejser i et vist omfang af klimahensyn, se rejsereglerne side 10, og der tages stilling til rammerne for fordyrelsen i forbindelse med nærmeste leders forhåndsgodkendelse af rejsen. Tjenesterejser skal altid forhåndsgodkendes af en leder.

Der kommer ikke en Zoom-enhed

Sluttelig foreslår Beate Skakkebæk Lindgaard at oprette en enhed på KU, der kan stå for at hjælpe med Zoom eller tilsvarende programmer på alle konferencer, så udenlandske forskere ikke behøver at rejse hertil for at deltage i KU’s konferencer.

Der er ikke aktuelle planer om at oprette en sådan enhed. Brugen af online eller digital deltagelse ved for eksempel seminarer er i dag meget mere udbredt end for få år siden. På KU er både Zoom, Teams og Skype tilgængelige og benyttes i vid udstrækning.

Der følges op på, om udviklingen i klimaaftrykket for flyrejser for den enkelte enhed flugter med de fastsatte 2030-mål som del af den årlige målplansproces, samt når næste runde af KU’s flyrejsedata distribueres i foråret 2025 på KUnet. Så finder vi ud af, om den nuværende indsats har en tilstrækkelig positiv effekt.

Hvis udviklingen går i den forkerte retning, er det en ledelsesmæssig opgave at vurdere, om der skal nye tiltag til.