KU Derude: Folkesundheden skranter

Allerede da uddannelsen i Folkesundhedsvidenskab blev oprettet i 1998, var der problemer. Københavns Universitet kunne ikke finde penge til den nye uddannelse på budgettet.

De 58 studerende der var optaget i 1998, måtte vente til februar 1999 med at starte på den nye tværfaglige uddannelse.

KU fandt i sidste øjeblik de fornødne midler på kistebunden, så den prestigefyldte uddannelse kunne starte med et halvt års forsinkelse. Den dag i dag har Folkesundhed stadig ondt i økonomien. Ikke fordi de ikke kan få de studerende til at bestå eller fordi de bruger for mange penge, men fordi deres fakultet – Sundhedsvidenskab – har skullet spare.

I år har Sundhedsvidenskab 28 millioner kroner mindre end beregnet, og selv om nedskæringerne er blevet ligeligt fordelt, så mener de ansatte og studerende på Folkesundhed at de bliver ekstra hårdt ramt på grund en forældet måde at fordele penge på.

Konsekvenserne for den unge uddannelse er at de ansatte må løbe hurtigere, og de studerende får mindre undervisning og dårligere service.

Institutleder Erik Lykke Mortensen fortæller at Folkesundhed på et år har reduceret staben af fastansat videnskabeligt personale (VIP) med næsten en femtedel på grund af stillingsstop og fyringer.

Også i administrationen (TAP) er seks stillinger blevet skåret væk.
»Undervisningen kan varetages af deltidsansatte lærere, men de administrative opgaver må de tilbageblevne kræfter prøve at presse ind, ellers ligger de uløste hen.

Og det kan være ret katastrofalt fx ikke at få lavet regnskaber i tide,« fortæller Erik Lykke Mortensen.

Manglen på fastansat videnskabeligt personale gør at instituttets forskningsproduktion bliver mindre, og selv om undervisere der kommer udefra, har meget godt at byde på, så går det alligevel ud over kvaliteten af undervisningen, mener institutlederen.

De studerende på Folkesundhed er enige.

»Når vi får så mange eksterne undervisere, ryger kontinuiteten fordi mange af underviserne ikke har det helt store kendskab til vores uddannelse,« siger Karen Meier Rasmussen der går på ottende semester og er medlem af studienævnet.

Hun påpeger at mindre undervisning betyder mindre faglig sparring mellem de studerende og derfor mindre socialt samvær.

Urimelig fordeling
De økonomiske problemer fik i januar instituttets professorer til at sende et åbent brev til fakultetets ledelse.

»Medarbejderne ved IFSV (Institut for Folkesundhedsvidenskab) finder at de på Fakultetets nyligt vedtagne besparelser på budget 2006 udtrykker en fortsat ganske urimelig skæv fordeling og beskæring af ressourcerne ved fakultetet til klar ugunst for IFSV.(…) Vi anmoder derfor dekanatet om at afbøde de værste konsekvenser.«

Dekanatet var forstående, men der blev ikke ændret på budgettet.

Dekan Ulla Wewer ved godt at besparelserne er gået hårdt ud over Folkesundhedsvidenskab, men hun understreger at der faktisk er blevet skåret mindre ned på IFSV end andre steder.

Og selv om fakultetet gerne vil lave om på den historiske skæve fordeling af pengene, så er det ikke noget der kan gøres fra år til år, forklarer hun.

»I øjeblikket er ti procent af de midler institutterne får, beregnet ud fra undervisningsaktivitet. Det tal skal skrues op næste år,« siger Ulla Wewer.

Erik Lykke Mortensen og de øvrige ansatte på Folkesundhed ser frem til en mere rimelig fordeling af pengene, men havde gerne set at fordelingen allerede var blevet ændret i år.

»Besparelser er altid et spørgsmål om at prioritere. Instituttets medarbejdere underviser rigtig meget på alle fakultetets uddannelser, så hvis ledelsen som lovet havde fordelt en væsentlig større del af pengene efter undervisningsaktivitet, så havde det ikke været nødvendigt for os at skulle fyre folk,« siger han.