KU Derude: Midt i en eksamenstid

Bliv ikke syg, rejs ikke væk
I kantinen på H.C. Ørsted Institutet kan man få brun sovs til frikadellerne. Rigtig lektormad, som en studerende kalder det. Ved et bord sidder 20-årige Nina og 22-årige Gloria og terper til eksamen.

De læser Biokemi på andet år og er første årgang der fra start har fulgt undervisning i blokke.

»Vi begyndte næsten studiet med at gå til eksamen«, fortæller Gloria. De to piger opdagede hurtigt at blokstrukturen krævede et godt helbred.

»Der er hverken tid til at blive syg eller tage ud at rejse,« understreger Nina, og Gloria griner.

»Nej. En uge før juleferien tog jeg til Uganda hvor jeg kommer fra. Det skulle jeg aldrig gjort. Da jeg kom tilbage, kunne jeg slet ikke følge med og måtte tage et fag om.«

Gloria og Nina synes begge det er hårdt at gå til eksamen i fag man kun har haft syv uger. De kan dog tydeligt mærke at undervisningen er blevet bedre end den var på første år.

»Til at begynde med virkede det slet ikke som om blokkene hørte sammen. Det gør de nu. Der er i det hele taget sket mange positive ændringer siden vi startede,« påpeger Gloria. Og Nina tilføjer at en af de gode ting ved blokstrukturen er at man kun behøver at fordybe sig i to fag ad gangen.

Reeksamen for at være sikker
Over for H.C. Ørsted Institutet ligger Datalogisk Institut. Den hyggelige kantine på anden sal er studenterdrevet.

Her kan man få en rugbrødsmad med rullepølse til tre kroner, og når man skal betale, lægger man selv penge ned i en lille plastickasse. Kaspar på 22 år sidder foran sin bærbare og læser til reeksamen i et fag han havde på den forrige blok, og det kan godt være lidt svært at huske stoffet, synes han.

Kaspar befinder sig på andet år af datalogistudiet og synes stadig der er mange administrative problemer forbundet med blokstrukturen selv om det var værst på første år.

»Der var blandt andet et fag hvor vi ikke nåede at få svar på om vi var beståede før man skulle tilmelde sig reeksamen, og så blev vi alle sammen tilmeldt,« forklarer han og ryster på hovedet.

Kaspar synes desuden at de kurser man følger i de enkelte blokke, kunne være fordelt bedre. Hvad angår undervisningen, er han mere positivt indstillet.

»Forelæserne gør deres bedste, og blokkene har helt klart hjulpet på folks selvdisciplin. Hvis det er et fag man ikke kan lide, er det jo også rart det er overstået hurtigt.

Og selv om forløbet er så intenst, tror jeg sagtens man kan huske de fag der er interessante,« konkluderer han.

Savner semestre
På August Krogh Instituttet holder biologerne til. I deres kantine kan man få lækre sandwich og salater hvilket også lokker studerende fra andre institutter. Martin på 30 år og Tejs på 23 år understreger at de ikke er rigtige biologer.

Efter bacheloren er de skiftet til Danmarks Farmaceutiske Universitet, men følger stadig et enkelt fag på Biologi.

De kan huske dengang undervisningen forløb over semestre i stedet for blokke.
»Det er blevet nemmere at bestå eksamen, og man er mere up to date i pensum nu end før i tiden,« fortæller
Tejs som også fremhæver at det er hurtigere at gå til reeksamen end før hvor man skulle vente et halvt år på at gå op igen.

»Til gengæld er der mange længerevarende forsøg som ikke kan gennemføres fordi kurserne er så korte,« indvender Martin. På spørgsmålet om hvilken struktur der er at foretrække, svarer de straks semesterstrukturen som de syntes var mindre stressende og en bedre indlæringsmetode.

Prøveklude
I August Krogh-kantinen møder KU Derude også 25-årige Gitte og Natscha på 23. De læser biologi på tredje år.

»Vi var prøvekludene,« konstaterer Natscha fordi deres årgang var den første til at afprøve blokstrukturen på Biologi.

Pigerne synes ikke der var styr på hverken eksamensregler eller pensum til at begynde med og kan godt føle sig lidt snydt når de hører om vilkårene for nye førsteårsstuderende, for meget er sket siden.

»Der er blevet brugt megen tid på evaluering, og nu fungerer det okay. Overblikket kommer godt nok sent når forløbene er så korte, men blokkene hænger bedre og bedre sammen, jo længere vi kommer i studiet,« forklarer Gitte.

»Der er også kommet flere nye fag, som fra start har været tilpasset blokformen. I de fag som har overlevet semesterstrukturen, har underviserne generelt haft sværere ved at skære ned på pensum,« mener Natscha, der ligesom Gitte er overbevist om at de problemer der har været, mest har noget at gøre med at det tager tre til fire årgange at få så store ændringer til at fungere.

Som at terpe tyske verber
I kantinen på Institut for Idræt er bøgerne klappet sammen. Ved et stort bord midt i lokalet sidder en flok studerende og drikker øl.

De bruger lang tid på at finde ud af hvem af de andre der vil egne sig bedst til at blive interviewet af KU Derude, men tilsyneladende er de alle for generte. I sofaerne nedenunder lugter der af gamle skumgummimadrasser.

Her sidder 21-årige Anne-Sofie som gerne vil snakke uden tøven siger ja.
Anne-Sofie læser idræt på første år og synes på den ene side blokstrukturen er god fordi kurserne er så intensive, og fordi man skal koncentrere sig om få eksamener ad gangen.

På den anden side mener hun det er ærgerligt der er så kort tid til at sætte sig ind i teorien. »Det er nærmest som at terpe tyske verber. Man når ikke rigtig at forstå stoffet, men prøver bare huske det fordi man skal bruge det til eksamen,« forklarer hun og tilføjer at underviserne også virker frustrerede over hvor meget de skal nå at lære fra sig på så kort tid.

»Nogle gange hænger kurserne bedre sammen end andre. Af og til lapper praktik og teori ind over hinanden, andre gange hænger det slet ikke sammen. Et af de sværeste fag vi har haft, er ‘Anatomi og biodynamik’. Det var slet ikke tilpasset blokstrukturen, og mange blev tabt på gulvet,« fortæller hun.