KU-forsker: Medierne tjener penge på en falsk historie om et splittet USA

Det var en øjenåbner for Séamus Power og hans tre forskerkolleger, da de så resultatet af en undersøgelse, som de fik idéen til at lave i 2017.

»Når man læser nyheder om USA, får man indtryk af, at den politiske polarisering vokser. Derfor er man tilbøjelig til at forvente, at der ikke er plads til tolerance, forskellighed og multikulturalisme,« siger Séamus Power.

Men forskernes undersøgelse tegnede et helt andet billede end det, vi får fra medierne, der benytter sig af en slags troldspejl, mener han.

»Jeg var meget overrasket over, hvor mange amerikanere, der ser positivt på multikulturalismen. Når de blev spurgt om, hvordan deres land ideelt set skal se ud, så ønsker næsten ingen et monoreligiøst, et monokulturelt eller et monoetnisk USA. Selv de hvide kristne har det sådan,« siger Séamus Power.

Faktisk ønsker to tredjedele af deltagerne et mere etnisk mangfoldigt USA, og over halvdelen af dem ønsker en større religiøs mangfoldighed.

De fleste er moderate

I undersøgelsen deltog i alt 986 amerikanere. Ud af dem er det så lille andel som 1,1 procent, der ønsker sig et etnisk homogent USA, og kun 3,2 procent af dem ønsker, at USA skal være et religiøst homogent samfund.

Der bor 342 millioner mennesker i USA, så en procent svarer til 3,4 millioner mennesker, så det er en relativ lille del af befolkningen, der skal råbe højt, før det kan virke overvældende eller skræmmende.

Séamus Power har i mange år boet i USA, og han har oplevet, at to ekstreme grupper har nemt ved at trænge igennem til medierne: Det politiske yderste højre og det politiske yderste venstre. De to grupper slår hele tiden på forskellen og splittelsen i befolkningen, og det er dem, medierne (over)rapporterer om.

Men det svarede ikke til det billede, Séamus Power genkendte efter selv at have studeret og arbejdet på University of Chicago:

»Størstedelen af amerikanerne er ikke ekstreme, men har i stedet nuancerede og beherskede synspunkter. Dem taler medierne til gengæld ikke ret meget om – for de tjener flere penge på at lave journalistik om polarisering.«

Psykologi skal ud af siloen

Power håber, at hans arbejde kan være med til at modvirke splittelsen i befolkningen, hvis hans fag får en chance for at gøre det.

»Psykologien har meget at tilbyde i arbejdet med at forstå alle detaljer i vigtige, sociale spørgsmål som modvægt til de udvalgte polariserende synspunkter, man finder i medierne,« siger han.

Han opfatter sig selv som en lidt anderledes psykolog, siger han, da Uniavisen møder ham op på hans kontor på Psykologisk Institut, hvor han har arbejdet siden 2019.

»Jeg ser mig selv som en af dem, der advokerer for psykologien som et ’verdensskabende’ fag, for det meste af psykologien har i lang tid levet sit eget liv inde i en isoleret silo,  og det er ikke godt for den,« siger Séamus Power.

Studiet om amerikanernes forhold til multikulturalismen er kun et skridt på vejen til at lave et bredt projekt, der skal undersøge omfanget, grænserne og mulighederne for at skabe kulturel diversitet i de vestlige, liberale demokratier, forklarer han:

»Psykologien skal ikke bare passivt afspejle den sociale virkelighed eller nøjes med at reagere på problemer, mens de opstår. Nogle af os arbejder for en psykologi – og i en mere bred sammenhæng med andre socialvidenskaber – der skal være med til at skabe det samfund, vi ønsker at leve i engang i fremtiden.«

Danskerne under lup

Fagligt opfatter Power sig som en social og kulturel psykolog, og mange af de mennesker han har arbejdet sammen med både som studerende, ph.d. og postdoc kommer fra andre grene af samfundsvidenskaben.

Nogle af hans interesser inden for den kulturelle psykologi ligger da også meget tæt på sociologien og antropologien:

»Jeg arbejder også med ligheder og forskelle mellem grupper af mennesker, for immigration blander jo grupper med forskellige kulturer. Det er et fænomen, der definerer den tid, vi lever i,« siger han.

Séamus Power er i gang med at planlægge flere studier i andre, liberale lande for bedre at forstå borgernes ønsker til den bedste befolkningssammensætning. Desuden planlægger han et projekt, der er rettet mod Danmark.

»Noget af den forskning, vi laver i den gruppe, jeg er med i her på KU, peger på, at der er begrænset plads i Danmark til at udtrykke forskellige kulturelle praksisser og forskellige levemåder, og det kunne være meget interessant at undersøge nærmere,« siger han.