Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

KU-forskere bestemmer Jordens ældste liv

Videnskabeligt gennembrud — Med en artikel i Nature bekræfter to KU-forskere, at der er spor af liv i verdens ældste klipper, der er grønlandske og 3,7 mia. år gamle. De to har benyttet en helt ny metode i deres arbejde.

Hvis forskere finder uhyre små mængder spor af kulstof i en 3,7 mia. år gammel granat fra Grønland, er det så også videnskabeligt sikkert, at det virkelig er spor af meget tidligt liv, de har fundet, og at prøven ikke bare er blevet forurenet ved en senere lejlighed?

Artiklen i Nature ligger som pdf i en forkortet udgave her

En artikel i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature beskriver, at fundet af sporene af verdens ældste, kendte liv er sikkert. De to forskere er lektor Tue Hassenkam fra Nano-Science Center ved Københavns Universitet (KU) og professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum, ligeledes KU.

»Vi har nu flere sæt af uafhængige beviser, som gør påstanden meget stærkere,« siger Tue Hassenkam.

Med den seneste Nature-publikation rykker de to forskere meget tættere på en endelig videnskabelig anerkendelse i forskerkeredse af Minik Rosings oprindelige fund, der er fra 00’erne.

Ny metode ser alt

De to forskere har, for at kunne nå deres mål, anvendt en ny metode, der kombinerer to kendte teknikker.

Den ene teknik betegnes AFM. AFM er en mekanisk teknik, der er 1000 gange bedre end et lysmikroskop til at måle konturerne på en overflade, og som bruger en meget spids nål i nanostørrelse til at danne 3D-billeder af overflader – helt ned til atomar skala.

Den anden teknik hedder infrarød spektroskopi, og den kan bestråle en prøve med infrarødt lys inden for flere bølgelængder. Den opvarmer partiklerne i en given prøve på forskellige måder, og den spidse nål registrerer, hvordan de reagerer alt efter deres forskellige, kemiske bindinger. Det gør det igen muligt at bestemme, hvilke grundstoffer der er i et materiale.

Nyt apparat bekræftede teori fra 1999

Det er Tue Hassenkam, der for nylig har fået et apparat til sin rådighed i laboratoriet, der kan kombinere de to teknikker, og som giver et samlet billede af både overfladestruktur og kemisk struktur i en prøve.

Minik Rosing fremsatte tilbage i 1999 en kontroversiel teori om, at der ud fra analyser af de gamle bjergarter i Isua i Vestgrønland var spor af liv i dem. Det betød, at livet på Jorden begyndte flere hundrede millioner år tidligere end hidtil antaget, og teorien var med til at gøre Minik Rosing verdensberømt.

Intet dna er tilbage

Tue Hassenkam har nu, i samarbejde med Minik Rosing, og ved hjælp af NanoIR2, kunnet fremvise de resultater, der er publiceret i Nature, og som underbygger Minik Rosings teori.

De to forskere understreger, at det ikke er muligt at finde spor af dna eller protein i så gamle prøver. Det kan umuligt overleve 3,7 mia. års voldsomme kræfter i undergrunden.

På billedet ses en indkapslet ædelsten. De sorte spor, der krydser den lyse granat, er rester af liv, som er fanget og isoleret inde i granaten. Foto: Mini Rosing.

Tiden samt tryk og temperatur i ædelstenene har fuldstændigt nedbrudt dna og proteiner, men noget er tilbage, og med den nye metode har de påvist, at det stammer fra levende organismer, formentlig bakterier.

Vindue til fortiden

På den måde virker ædelstenene fra Isua som et vindue til livet i fortiden.

»Vi kan analysere resterne af kulstof, mens det stadigvæk sidder inde i ædelstenen. Her kan vi vise, at grundstofferne nitrogen, oxygen og fosfor stadigvæk er forbundet til kulstoffet, og de er lige præcis forbundet på den måde, som man kunne forvente, hvis udgangsmaterialet har været biologiske molekyler, der er blevet ’trykkogt’ inde i ædelstenen af granat igennem millioner af år,« siger Tue Hassenkam ifølge en pressemeddelelse fra Statens Naturhistoriske Museum ved KU.

Seneste