Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

KU giver nu studerende med handicap bedre vilkår

LIGEBEHANDLING – KU har fået en strategi for at hjælpe studerende med særlige udfordringer til at gennemføre deres uddannelse på samme betingelser som deres medstuderende. Det sker efter årelang kritik. Universitetets studenterambassadør er begejstret.

2015 blev året, hvor Københavns Universitet (KU) fik en samlet strategi for de cirka 10 procent af universitetets studenter, som har et dokumenteret fysisk eller psykisk handicap.

Uniavisen har tidligere beskrevet, hvordan studerende med funktionsnedsættelse som fx ordblindhed har måttet kæmpe en hård kamp for at få hjælp af KU til at komme igennem studierne på lige fod med deres medstuderende, selv om de ifølge loven har krav på støtte.

KU’s indsats er blevet kritiseret blandt andet af interesseorganisationen Danske Handicaporganisationer, ligesom juraprofessor Kirsten Ketscher har peget på, at der er stor forskel på, hvordan universitetets mange studienævn lever op til lovgivningen, når de tager stilling til konkrete ansøgninger om hjælp fra studerende med funktionsnedsættelse.

Formålet med planen er at råde bod på problemerne og sikre alle studerende med funktionsnedsættelse en ligelig behandling. Der oprettes for eksempel en specialistfunktion, der skal gøre det nemmere for de studerende at få hjælp til deres sager.

Strategien vil blandt andet give disse studerende en lettere klageadgang, og det synes studenterambassadøren ved KU, jurist Tina Kaare, rigtig godt om:

»Det er utroligt positivt for de studerende med funktionsnedsættelser, at der nu bliver sat fokus på deres rettigheder. Der har manglet viden om hvilke krav på tilpasning af deres studieforhold, de har ret til, og hvad en funktionsnedsættelse er,« siger Tina Kaare.

For få får dispensationer

Som studenterambassadør ser hun kun de sager, hvor studerende ikke har fået det, de har søgt. Og hun har haft sager, hvor hun ikke har kunnet forstå, hvorfor studerende med en funktionsnedsættelse ikke har fået lov til at læse på nedsat tid.

»Jeg havde for nylig en sag med en studerende, der er ordblind, og som havde søgt om at læse på nedsat tid. Hun fik afslag med den begrundelse, at hun allerede var kompenseret ved at have fået længere tid til eksamen. Men det redder hende jo ikke løbet af semestret,« siger Tina Kaare.

»Nogle funktionsnedsatte kan for eksempel kun læse to sider i timen, og de får travlt med at nå deres pensum,« siger hun.

Skal sikre ligebehandling

Med den nye strategiplan får studerende med funktionsnedsættelse nu for første gang defineret nogle mål, der skal understøtte dem i deres studier. Af målene fremgår det blandt andet, at Københavns Universitet vil sikre ligebehandling og fælles retningslinjer i sagsbehandlinger og afgørelser.

Tina Kaare finder det positivt, at forbedringerne for denne gruppe kommer netop nu:

»Jeg har set flere sager i år. Det kan have at gøre med fremdriftsreformens krav om, at man skal læse på fuld tid, og hvis man ikke kan det, er man nødt til at søge om dispensation,« siger Tina Kaare.

Mere stress

Vicedirektør for uddannelse ved KU, Anni Søborg, der har haft ansvaret for at udarbejde strategien, peger også på fremdriftsreformens pres som en årsag til, at strategien kommer nu, men der er også andre årsager:

»Strategien skal også ses i lyset af, at der er sket en stor stigning i antallet af studerende med funktionsnedsættelse på KU, og antallet af ansøgninger om SPS (Specialpædagogisk støtte) er tredoblet over de sidste fem år,« siger Anni Søborg.

Søborg henviser til tal fra 2013 fra UMV (Undervisningsmijløvurderingen), der viser, at omkring 60 procent af studerende med funktionsnedsættelse ikke kender til muligheden for at modtage SPS og har svært ved at finde information om at kunne få hjælp i forbindelse med deres handicap.

Det har stresset de studerende med funktionsnedsættelser:

»Analyser af data fra UMV i 2013 viser også, at de oplever markant mere stress i hverdagen og til eksamener end studerende med funktionsnedsættelser,« siger Anni Søborg.

Det er ifølge Anni Søborg baggrunden for, at KU’s ledelse i november 2014 besluttede at sætte strategiarbejdet i gang, og nu har vedtaget en strategiplan og en handleplan, der skal gennemføres i perioden 2016-18.

Finansiering inden for samme rammer

Der følger dog ikke ekstra penge med.

»Den specialistfunktion, der skal oprettes for at understøtte universitetets hjælp til de studerende med funktionsnedsættelse, skal KU finansiere ud fra de eksisterende økonomiske rammer. Funktionen skal også gerne aflaste lokale medarbejdere, der lige nu får mange spørgsmål fra studerende med forskellige funktionsnedsættelser,« siger Anni Søborg.

Desuden er der en del indsatser i strategien, som vil blive indlejret i den daglige drift, fortæller hun.

»Det gælder for eksempel arbejdet med at forbedre uddannelsessiden. Nu skal medarbejderne i højere grad tænke de studerende med funktionsnedsættelse ind i deres arbejde. Det gælder også arbejdet med dispensationerne,« siger Anni Søborg.

Klagesager giver stress

Som det er i dag, er de studerende med funktionsnedsættelser unødigt belastet af afslag om at kunne læse på nedsat tid, mener studenterambassadør Tina Kaare.

»Når de har fået et afslag, kommer de til mig for at få råd og vejledning til at klage. Det bruger de meget tid på, og det gør dem usikre på, om de nu kan gennemføre deres studie og deres eksamener,« siger hun.

Tina Kaare synes, det et paradoksalt, at studerende, der i forvejen har nogle udfordringer, kommer og fortæller hende, at de bliver stressede af klageprocessen.

»Det synes jeg simpelthen ikke, vi kan være bekendt,« siger Tina Kaare.

anfj@adm.ku.dk

Seneste