KU: Ingen grund til at frygte en storsvindel-sag

Det er en grim og speget sag. For små ti år siden igangsatte daværende lektor ved Aarhus Universitet (AU), Poul Thorsen, den ambitiøse forskningsenhed North Atlantic Neuro-Epidemiology Alliances (Nanea). Det blev en nærmest øjeblikkelig succes.

Lukrative bevillinger fra det Atlanta-baserede Centers for Disease Control and Prevention (CDC) samt omfattende projekter om blandt andet livsstil under graviditet og autisme gjorde enheden til en af AU’s højest profilerede, og et eksempel på dansk forskning i verdensklasse.

Men ikke kun i disse henseender var armbevægelserne store. Tidligere ansatte ved Nanea har til Information fortalt, hvordan rejser på 1. klasse, gourmetmiddage og anden luksuriøs personalepleje, var en naturlig del af hverdagen i enheden.

Forfalskede bevillingsgarantier

Anderledes nedtonet var den meddelelse, udsendt af AU’s rektorat i januar 2010, der omhandlede ’Dr. Poul Thorsen og hans engagement i projekter ved Aarhus Universitet’. Eller rettere hans tidligere engagement. Allerede i 2008 havde guldfuglen Thorsen nemlig flyttet reden til Atlanta, og i marts 2009 sagde han sin stilling ved AU endeligt op.

Opsigelsen skete i forlængelse af en stigende uro omkring Nanea. Ikke alene indkasserede Poul Thorsen på daværende tidspunkt løn for fuldtidsstillinger ved både AU og Emory University, Atlanta – stik imod AU’s reglement. Der var også samtidig i administrationen opstået en voksende mistanke om, at forskningsenheden ikke havde de midler til rådighed, som den tidligere leder havde givet indtryk af.

I forsøget på at kortlægge Naneas egentlige økonomiske situation, blev mistanken bekræftet, da to underskrevne bevillingsgarantier fra CDC viste sig at være forfalskninger. Med andre ord var der ingen dækning for mange af de millioner, som AU havde udbetalt til Nanea.

For AU er den tidligere succeshistorie blevet et mareridt. Ikke alene er Nanea i dag lukket ned, men på bundlinjen står altså en sag om svindel for op imod ti millioner kroner, der kunne have gavnet forskningen på AU.

I meddelelsen fra januar fremgår det, at der blev indgivet en politianmeldelse af sagen om de to forfalskede bevillingsgarantier. Selv om AU’s rektorat i første omgang understregede, at angivelserne ikke pegede på nogen navngiven person, har mistanken – ikke mindst i forlængelse af forskellige mediers omtale af sagen – klæbet til Poul Thorsen. En mistanke, som AU senest selv har bekræftet, idet AU-universitetsdirektør Jørgen Jørgensen den 11. februar til The Copenhagen Post er citeret for, at anmeldelsen nu er rettet mod den tidligere leder, som dog ifølge sin advokat, Jan Schneider, erklærer sig uskyldig.

KU og Danmarks Grundforskningsfond: Ingen bekymrende signaler

Nanea-sagen er et smertensbarn for AU, men mere generelt er den et spektakulært eksempel på økonomisk svindel i den akademiske verden.

Selv om Københavns Universitet i dag har mere end 6.000 eksternt finansierede forskningsprojekter, ser Jørgen Honoré, direktør for KU, dog ingen grund til at revurdere universitetets kontrol med disse projekter og deres bevillinger på baggrund af sagen fra Århus.

»Nanea-sagen er en meget uheldig sag, som sektoren samlet er ked af, og som ikke er sektoren værdig,« siger Jørgen Honoré. Men han slår samtidig fast, at KU har fuld tillid til sin nuværende kontrol, som bygger på klare adminstrationsregler samt foregår på flere niveauer: Fra de enkelte KU-medarbejderes administration – som, Jørgen Honoré understreger, er »troværdig og loyal« – over Institutternes løbende revision til, i sidste instans, Rigsrevisionen.

»Der er ikke behov stramninger. Der er intet signal om, at vi i den henseende ikke fungerer på institutionelt plan,« siger Jørgen Honoré.

Fra Danmarks Grundforskningsfond lyder en samstemmende vurdering. Fonden, der siden 1991 har støttet danske forskningsmiljøer med i alt fem milliarder kroner, er også overbevist om, at dens nuværende kontrol kan sikre, at midlerne anvendes til det, de er bevilget til.

»Såvel ansøgningfase, midtvejsevaluering og slutevaluering er alle med international bedømmelse. Envidere har vi årlige opfølgningsmøder ude i selve miljøerne og stiller krav til kvartalsvis budgetajourføring i centrene, som grundlag for pengeoverførsel fra fonden,« siger fondens direktør Thomas Sinkjær, der afslutningsvis også påpeger, at en eventuelt øget kontrol, i givet fald så skulle finansieres af penge, der i dag er afsat til forskning.