Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
SYNSPUNKT - Hensynet til Farmaceutuddannelsen er nærmest fraværende i diskussionen af fremtidens kemi på KU. Men det burde være førsteprioritet, når der skal træffes beslutning om, hvordan kemien på KU styrkes, argumenterer forfatterne.
Farmaceutuddannelsen, der på baggrund af 2010-optaget rangerer som KU’s 4. største uddannelse, er en af universitetets mest velfungerende uddannelser.
Uddannelsen er bl.a karakteriseret ved et højt ansøgertal, et prisbelønnet studiemiljø og en høj gennemførselsprocent. De unge kandidater bliver færdige til tiden, og uanset om de søger ansættelse i sundhedsvæsenet, biotek-virksomheder eller i den farmaceutiske industri, er de yderst eftertragtede blandt aftagerne.
En sådan succesfuld uddannelse er ikke blot opstået af sig selv, men er bl.a. kommet i stand i kraft af, at forskellige studienævn – i tæt dialog med på den ene side aftagere og på den anden Farma-institutter og -kursusansvarlige – løbende har haft fokus på at integrere lægemiddelvidenskab i alle farmaceutuddannelsens kurser.
I farmaceutuddannelsen sættes kemien således i et farmaceutisk videnskabeligt perspektiv. Bachelor- og kandidatstudienævnet på Farma mener, at det er af afgørende betydning, at en sådan succesfuld uddannelse også fremover bør have optimale muligheder for at udvikles til gavn for de studerende, de færdige kandidater og for det danske samfund.
Dette hensyn er nærmest fraværende i diskussionen af fremtidens kemi på KU, men det bør ikke desto mindre indtage en helt central placering, når der skal træffes beslutning om, hvordan kemien på KU styrkes.
Kemi indgår i mange forskellige sammenhænge og fagområder i de enkelte uddannelser på Science, Farma, Life og Sund. Kemi opfattes som støttefag i nogle uddannelser og som en centralt placeret enhed i andre uddannelser.
Og selv i de uddannelser, hvor kemi spiller en væsentlig rolle, er der stor forskel på, hvilke tilgrænsende fagområder der lægges vægt på i kemiundervisningen, og tilsvarende hvordan kemien inddrages i undervisningen i andre fagområder: På farmaceutuddannelsen har studienævnet arbejdet målrettet for at sikre, at kemiens omdrejningspunkt er lægemidlet og lægemiddelstoffet, og at kemi er integreret i andre af uddannelsens centrale kurser – eksempelvis i farmaci og farmakologi.
Det er studienævnets opfattelse, at den færdige farmaceut også fremover vil have brug for en sådan uddannelsesbaggrund, hvor ikke mindst kemi, farmaci og farmakologi er tæt integreret, uanset om vedkommende skal deltage i opdagelse af fremtidens nye lægemiddelstoffer, udvikling af nye lægemidler, vurdering af kliniske data, udvikling af teknikker og metoder til analyse af lægemidler eller rådgivning af sundhedspersonale eller patienter om optimal lægemiddelanvendelse.
Den gensidige og koordinerede integration af kurserne er uhyre vigtig at bevare og videreudvikle bl.a. til gavn for lægemiddelområdets udvikling i Danmark såvel som internationalt.
Ovenstående præmis afstedkommer imidlertid vigtige spørgsmål: Hvordan skabes det bedste grundlag for en løbende udvikling af den kemi, der er relevant for farmaceutuddannelsen? Hvordan sikres optimal integration af kemi i andre kurser på uddannelsen? Og hvordan sikres studienævnet de bedste muligheder for – i samarbejde med institutternes forskere og undervisere – at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelsen, som universitetsloven kræver det. Gøres det, som foreslået af et internationalt ekspertpanel, ved at ”samle al kemiundervisning på et institut” under Science og ”udvikle fælles kemikurser” for at ”gøre kemiundervisningen på KU mere effektiv”? Eller er der en anden vej?
For at sikre at relevante kemiske discipliner er integreret med farmakologi, med teknikker til analyse af lægemidler, med farmaci og det regulatoriske område således at farmaceuter på KU også i fremtiden får en uddannelse, hvor de kan anvende kemi i en lægemiddelkontekst, er det efter vores opfattelse nødvendigt organisatorisk at placere den del af kemien, som har en særlig relevans for lægemiddelområdet på Det Farmaceutiske Fakultet sammen med farmaceutuddannelsen.
Hermed skabes den tætte og essentielle dialog mellem de forskere/undervisere, der er fagligt ansvarlige for farmaceutuddannelsens forskellige fagelementer, hvor alle aktører mødes i et fælles farmaceutisk videnskabeligt miljø med lægemidler som omdrejningspunkt.
Også den tætte fysiske kontakt mellem forsker/-underviser og farmaceutstuderende er af afgørende betydning for kvalitetssikringen og -udviklingen af farmaceutuddannelsens lægemiddelkemiske fagelementer.
I tilfælde af at der opstår uenighed mellem aktørerne – studerende, studienævn, studieleder, undervisere, kursusansvarlig og institutleder – om, hvorvidt der er behov for særlig fokus eller udvikling af et lægemiddelrettet kemikursus vil studienævn og studieleder for farmaceutuddannelsen alt andet lige have vanskeligere ved at overbevise en kursusansvarlig og en institutleder, som organisatorisk er placeret på et andet fakultet.
Scenariet kan man forestille sig som følge af økonomiske hensyn og prioriteringer eller faglige drejninger, hvor de fremsatte ønsker ikke stemmer fuldstændig overens med instituttets forskningsprofil.
Nærheden til beslutningstagere er også vigtig, når studerende og studieleder ønsker, at der benyttes forskere/undervisere, der er i stand til at lægge et farmaceutisk relevant perspektiv i undervisningen.
Hvordan sikres, at der også i fremtiden på et samlet stort, kemisk institut ansættes forskere, som er i stand til at anlægge et farmaceutisk perspektiv i kemiundervisningen? Der er efter vores opfattelse ingen tvivl om, at forskere/undervisere orienterer sig i forhold til det videnskabelige miljø, de befinder sig i, så hvis man ønsker at sikre en udvikling af farmaceutisk orienteret kemi rettet mod lægemiddelområdet, bør de pågældende forskere/undervisere også placeres i et miljø tæt knyttet til dette.
Såfremt kemiområdet og dermed ca. 1/3 af farmaceutuddannelsen organisatorisk flyttes til et andet fakultet som foreslået af ekspertpanelet, vil konsekvensen være, at studienævn og studieleder ikke vil kunne leve op til universitetslovens krav om sikring af kvalitet og udvikling i uddannelsen.
Studienævnet finder, at det er vigtigt at styrke kemi på KU, også til gavn for de farmaceutiske videnskaber, men ikke for enhver pris. Og slet ikke på det foreliggende, løse grundlag uden overvejelser af uddannelsesmæssige konsekvenser. Styrkelse af det tværfaglige kemiske samarbejde må ikke ske på bekostning af det tværfaglige samarbejde med farmaci, farmakologi m.m., for det vil føre til en svækkelse af farmaceutuddannelsen.
Selv om der på rektoratets stormøde den 10. juni på Farma blev sagt ”uddannelse” væsentligt flere gange, end det nævnes i ekspertpanelets forslag til organisering af kemi, og selv om rektoratet gjorde det klart, at man ønskede at styrke udviklingen af farmaceutuddannelsen, formåede rektoratet alligevel ikke overbevisende at forklare, hvorledes man i forbindelse med en eventuel re-organisering af Farma og Science vil undgå at sætte farmaceutuddannelsen på spil.
På vegne af studienævn og studieledelse
Bente Steffansen (studieleder), Christian Ravn (medlem), Hanne Mørck Nielsen (medlem), Helle S. Waagepetersen (studieleder), Huong Kim Vo (medlem), Lise Moesby (medlem), Sofie Rosenlund Lau (næstformand), Tommy Nørskov Johansen (formand og studieleder).