KU må ikke falde for konservativ propaganda om stillerum

KU står ved en korsvej og kigger allerede i den forkerte retning.

I foråret blev samtlige af KU’s stillerum ryddet og neutraliseret – eller som jeg hørte en af mine medstuderende kalde det: steriliseret. Det skete uden hensyn til den arbejdsgruppe, der netop var blevet nedsat af KU’s senat for at undersøge forholdene omkring rummene.

LÆS OGSÅ: Stillerummene blev ryddet, før arbejdsgruppen nåede at mødes

Selv er jeg en flittig bruger af stillerummene, som har været en uundværlig ressource gennem en hektisk studietid som mediciner. Skuffelse og bekymring var derfor min og mine medstuderendes reaktion på rydningen; en beslutning, der på autoritær vis blev truffet uden om de berørte studerende.

Nu går debatten på, om stillerummene skal fortsætte i deres nuværende sjælløse form, reguleres yderligere eller sågar lukkes helt.

Men det reelle, underliggende spørgsmål er dette: Har KU – et internationalt anerkendt universitet – rygrad til at værne om diversitet, lighed og inklusion? Ifølge KU’s nye inklusionsmåling føler hver tredje på tværs af minoritetsgrupper sig ikke inkluderet.

LÆS OGSÅ: Her er de fem mest og mindst overraskende konklusioner i KU’s store inklusionsmåling

Kan KU derfor undgå at følge i SDU’s islamofobiske fodspor, som uden varsel eller sagligt belæg lukkede deres stillerum ned, først midlertidigt og nu permanent?

Fra hjemligt til iskoldt

En dag, jeg var på KUA for at læse, trådte jeg ind i stillerummet og fik øje på en kvindelig studerende, der lå og hvilede sig på gulvtæppet.

Jeg fik øjenkontakt med hende og spurgte, om jeg kunne bede min bøn, selvom hun var derinde. Det havde hun ikke noget imod, og vi kunne begge gøre brug af rummet på hver vores måde.

Dette udramatiske hverdagseksempel illustrerer, at brugen af stillerummene er fredelig, multifunktionel og ikke forbeholdt en bestemt tro eller gruppe af mennesker. Snarere er det et fristed for meditation, hvile og personlig andagt – på tværs af religiøse og ikke-religiøse behov.

LÆS OGSÅ: KU fjerner alt inventar fra bederum. Se før- og efterbillederne her

Den nye, kolde indretning sender et signal om, at man er uvelkommen

Selvsamme stillerum var før universitetets indgreb indrettet ideelt i min optik. Det var behageligt og hjemligt møbleret. På hylderne fandt man jødisk, kristen, islamisk og buddhistisk litteratur. Rummet signalerede sand inklusion og respekt for de studerendes forskellighed.

I dag står rummet fuldstændigt ryddet, bortset fra en enkelt stol og et bord. Det er uforståeligt, at man også har fjernet neutrale elementer som gulvtæpper, knager og skoreoler. Særligt når udmeldingen lød, at det udelukkende handlede om at neutralisere rummene hvad angik religiøse artefakter.

Den nye, kolde indretning sender et signal om, at man er uvelkommen – hvilket fuldkommen ødelægger formålet med rummet, som jo netop er at give pressede studerende et sted at genfinde roen og lade op. Nu bliver man snarere trist og stresset af at gå derind.

KU, fald ikke for islamofobisk polemik

Konservative Studerende skrev for nylig et debatindlæg i Uniavisen, som beredvilligt stempler den daglige bruger af stillerummene som ekstremist og den almindelige anvendelse af rummene som »sekterisk« og »ekstremistisk religiøs praksis«.

LÆS OGSÅ: Konservative Studerende: Studenterrådet har fået faktaallergi

Den samvittighedsløse sprogbrug vidner om en islamofobi, der gennemsyrer samfundsdiskursen og nu ganske alarmerende også har inficeret den akademiske sfære og universiteterne.

Det er et billigt og irrationelt forsøg på at manipulere ledelsen og de studerende, som man indirekte holder for nar. Dette sker på bekostning af minoritetsstuderende, som yderligere mistænkeliggøres og marginaliseres.

Samtidig afviser Konservative Studerende Studenterrådets tilforladelige udsagn om, at der ifølge de studerende ikke er noget problem med brugen af rummene. Hvor er den akademiske integritet i det her? Hvor bliver den kritiske skepsis af, når man tager udokumenterede anklager for pålydende?

LÆS OGSÅ: Studenterrådet: KU må sige fra over for Mette Frederiksen

Som den mest anerkendte akademiske institution i Danmark ville det være skammeligt for Københavns Universitet at falde for den omgang polemik, der ikke engang kan underbygges med sagligt empirisk belæg.

Rare rum øger alles trivsel

Vi befinder os i en tid, hvor den mentale sundhed er mere udfordret end nogensinde. Som medicinstuderende kender jeg alt til stress og bekymring.

Jeg mener, de med deres indretning bør signalere, at alle er velkomne, og at man kan føle sig hjemme

Vil man det problem til livs, er der ingen mening i at begrænse eller lukke for en ressource, der netop kan være med til at øge trivslen ved at dæmpe belastningen fra en hverdag med larm, sensorisk overload og præstationspres.

Men når den videnskabelige metode forsømmes, og beslutninger træffes på baggrund af uforsonlig polemik, står de studerende og dermed også universitetet tilbage som tabere. Og det eneste, man ender med at opnå, er skadelig stigmatisering og større mistrivsel blandt egne studerende.

LÆS OGSÅ: Hvordan får vi flere til at trives på KU?

Lad os derfor først og fremmest bevare stillerummene. Og lad os derefter sammen, studerende og ledelse, tale i øjenhøjde om, hvordan vi indretter dem, så flest muligt kan få gavn af dem. Jeg mener, de med deres indretning bør signalere, at alle er velkomne, og at man kan føle sig hjemme her – som et symbol på KU’s inklusion og rummelighed.

Og jeg tror, at gulvtæpper, knager og skoreoler er et passende sted at starte samtalen.