KU overvejer etiske retningslinjer for, hvem forskerne må samarbejde med

»Som udgangspunkt er der ingen grænser, men der kan være særlige tilfælde, der gør, at vi siger nej tak.«

Sådan siger Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning & Innovation på KU om forskernes muligheder for at modtage penge til deres forskning fra virksomheder, fonde og organisationer.

Virksomheder, der eksempelvis producerer olie, tobak eller våben er altså ikke på forhånd udelukket fra at donere penge til forskning på KU. Det gælder også samarbejdspartnere i lande, der har problemer med at leve op til menneskerettighederne.

Ifølge Kim Brinckmann vurderer både forskerne og ledelsen på KU hvert enkelt projekt ud fra faglige kriterier og sund fornuft og herudover er der hjælp at hente fra forskellige kodekser og internationale konventioner.

»Det kommer helt an på, hvad det enkelte forskningsprojekt går ud på. Det er ikke sådan, at vi på forhånd har sortlistet forskningsområder, virksomheder, organisationer eller lande,« siger Kim Brinckmann.

KU vil ikke selv investere ‘beskidt’

Universitetets bestyrelse vedtog ellers i 2016 en etisk investeringspolitik, der betyder, at KU ikke vil placere sine egne penge i  virksomheder, hvor mere end fem procent af omsætningen »stammer fra aktiviteter i form af eftersøgning, udvinding, raffinering af fossile brændstoffer (kul, olie, gas) eller produkter til off-shore industri.«

KU fravalgte også investeringer i el- og varmeselskaber, hvor over halvdelen af produktionen stammer fra afbrænding af kul, samt investeringer i virksomheder, der henter mere end fem procent af omsætningen på spil, våben eller porno.

Det skete efter pres fra en gruppe ansatte og studerende, der havde samlet i omegnen af 100 protestunderskrifter mod KU’s investeringspolitik.

Thomas Meinert Larsen, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring, som var en af initiativtagerne til protesterne, mener principielt ikke, at der skal være grænser for, hvem KU-forskerne må tage imod midler fra, så længe midlerne gives som såkaldte unrestricted grants med meget få bindinger på fra bevillingsgiveren, og når KU’s standardkrav for forskningsmæssig uafhængighed og rettigheder til publicering mv. fastholdes.

»Det man som forsker og universitet dog skal overveje er, at når man siger ja til penge, så føjer man også legitimitet til donoren, hvilket kan være politisk problematisk, hvis donoren er kontroversiel. Jeg ville fx tænke mig om en ekstra gang, hvis Rusland eller Saudi Arabien … eller Exxon Mobile eller tobaksindustrien tilbød mig en million kroner til at lave et projekt. Også selv om det var som unrestricted grants, og jeg selv i udstrakt grad kunne definere projektet. Derfor må man også som forsker tage det case-by-case og eventuelt rådføre sig med sin ledelse, men KU’s standardkrav for uafhængighed giver en god ramme,« siger han .

Overvejer retningslinjer

Kim Brinckmann fortæller, at nogle universiteter i både Nordamerika, Australien og Europa har udarbejdet etiske retningslinjer, og KU vil også overveje, om det er en vej at gå.

I nogle tilfælde stiller bevillingsgivere også krav om, at universitetet arbejder ud fra nogle nedskrevne etiske principper.

University of Edinburgh har lavet et spørgeskema, som forskerne skal udfylde og have godkendt af en etisk komite forud for hver enkelt forskningsansøgning.

Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning & Innovation på KU

KU Leuven, der ligesom Københavns Universitet og University of Edinburgh er medlem af LERU, en alliance blandt forskningsintensive universiteter i Europa, har også udarbejdet retningslinjer i forhold til militærforskning.

»Vi har endnu ikke på KU taget stilling til, om det er en vej vi skal gå, men vi holder øje med udviklingen på blandt andet LERU-universiteterne og overvejer om nogle overordnede etiske principper vil være en hjælp for KU-forskere og -ledere,« siger Kim Brinckmann.

KU lancerer i august en nyt Code of Conduct for god videnskabelig praksis, som også omhandler samarbejde mellem forskere og eksterne bevillingsgivere og der er også en Named Person-ordning på KU, hvor forskerne også kan søge om hjælp i etiske spørgsmål, men der findes ikke på nuværende tidspunkt tilsvarende regler for, hvem universitetet vil samarbejde med.

Siger sjældent nej

Afdelingen for Forskning & Innovation ser primært på de kontrakter, hvor der er immaterielle rettigheder på spil, mens andre aftaler om forskningssamarbejde med eksterne parter udarbejdes og tjekkes igennem på enten fakultets- eller institutniveau.

»Det er en god og gylden regel, at ingen forsker må skrive under på en kontrakt uden at have fået godkendelse af sin leder, ligesom alle IP-kontrakter skal forbi Techtranskontoret, men det er relativt sjældent, at vi ender med at sige nej til et forskningssamarbejde af etiske årsager,« siger vicedirektøren og fortsætter:

»Jeg har kendskab til under en håndfuld tilfælde, hvor det er sket. I et af de tilfælde var vi eksempelvis i tvivl om, hvorvidt virksomheden ville ende med at producere noget, vi som universitet ikke kunne stå inde for.«

Kim Brinckmann tilføjer, at udarbejdelsen af etiske principper ikke er lige til. Dels er det vanskeligt at forudsige, om forskningsresultaterne kan ende med at blive kontroversielle og misbrugt, og dels skal man være varsom med på forhånd at udelukke samarbejde med forskere, virksomheder og lande, som netop har brug for at udvikle sig gennem ny viden og nye forskningsresultater.

Han er ikke bekendt med igangværende projekter, som han mener, at KU burde takke nej til.

Se en komplet liste over alle eksterne bidragsydere til igangværende projekter på KU her.

Læs nærmere om 15 bemærkelsesværdige bidragydere – fra den amerikanske hær til Danske Juletræer – her.