KU rykker tættere på industrien med ny chip-fabrik

I flere år har det været Taiwan, Sydkorea og USA, der er blevet nævnt, når politikere og eksperter har talt om verdens førende lande inden for produktion af de vigtige mikrochips. Her har milliardinvesteringer og højteknologiske anlæg i årtier gjort dem til centrum for en industri, som resten af verden er dybt afhængig af.

Men måske skal Danmark fremover nævnes i den sammenhæng.

Det er klart en indikation på, at vi satser mere europæisk i en kaotisk verden

David Dreyer Lassen, rektor på KU

Ved en underskriftsceremoni 21. august blev et samarbejde mellem Københavns Universitet og den franske virksomhed RIBER nemlig formelt sat i søen. Et samarbejde, der skal munde ud i Danmarks første anlæg, der kan producere wafers af den førende standard.

Wafers er de ultrarene krystalskiver, som udgør fundamentet for moderne mikrochips.

Med til ceremonien var foruden repræsentanter fra KU og RIBER også uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Europæisk modtræk

Anlægget – kaldet POEM Technology Center – placeres i Niels Bohr Bygningen, hvor forskere, ingeniører og teknikere skal arbejde side om side med specialister fra RIBER, den franske virksomhed, der leverer udstyret.

LÆS OGSÅ: David Dreyer Lassen skal lære at gå på line

Det bliver en del af et europæisk samarbejde, der skal mindske afhængigheden af leverancer fra Asien og USA.

Samtidig bliver det et forskningsværktøj, der giver danske kvanteforskere adgang til teknologier, de hidtil har måttet hente i udlandet.

Rektor David Dreyer Lassen kalder åbningen et stort skridt for universitetet:

»Afstanden mellem forskning og produktion er ofte lang, både mentalt og fysisk. Nu rykker vi industrimaskinerne ind i laboratoriet, og vores forskere kan fylde ny viden direkte ind i maskinerne. Når noget virker, kan vi skalere det relativt hurtigt – og så er vi på banen,« siger han til Uniavisen.

Chipproduktion har ikke kun teknologiske, men også politiske implikationer. De seneste år har både USA og Kina investeret massivt i at sikre kontrol over forsyningskæderne, og EU forsøger at følge trop med egne initiativer.

»Det er klart en indikation på, at vi satser mere europæisk i en kaotisk verden. Europa står faktisk rimelig stærkt på apparatur-siden, så det er helt naturligt at slå pjalterne sammen. Vi har også samarbejder på vej med Norge og andre lande, hvor vi kommer til at kigge ind i noget, der minder om det her,« siger David Dreyer Lassen.

LÆS OGSÅ: Rektor på Folkemødet: Forskning med militære perspektiver rykker tættere på KU

KU rækker ud mod industrien

For Københavns Universitet er POEM-anlægget også et eksempel på en ny måde at forstå sin rolle på. Universitetet skal fortsat levere grundforskning, men i stigende grad også samarbejde med industrien om at omsætte den i praksis.

LÆS OGSÅ: Millioninvesteringer skal booste innovation på danske universiteter

»Hvis vi kan bidrage, så skal vi bidrage. Nogle kalder industrisamarbejde en særlig form for forskningsformidling – og det er ikke helt skævt. Det er en naturlig forlængelse af det, vi plejer at lave,« siger David Dreyer Lassen.

Forventningen er, at det nye anlæg er fuldt operationelt inden for et år.