Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Hvert år bliver der brugt 700-800 demonstrationsdyr i undervisningen, blandt andet på medicinstudiet. Det bliver der lavet om på i 2025.
Prodekan for uddannelse ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Jørgen Kurtzhals, har bedt alle kursusansvarlige om at skære ned eller helt fjerne brugen af dyr. Det skriver videnskab.dk. Inden efteråret 2025 vil der være en revideret kursusbeskrivelse på plads med færre dyr på skemaet.
Hvad betyder det for undervisningen? Kommer det til at gå ud over kvaliteten af de studerendes uddannelse? Og vil de studerende savne at have dyr mellem hænderne? Uniavisen har talt med en kursusansvarlig og et par medicinstuderende om de nye retningslinjer.
Ole Hartvig Mortensen er kursusansvarlig for kurset ’mave, tarm og lever’, hvor de tidligere har brugt både rotter og høns i undervisningen. Uniavisen fanger ham på telefonen til en snak om alternative undervisningsmetoder, nu hvor de levende forsøgsdyr skal undværes.
»Jeg er absolut for, at man ikke skal bruge dyr unødvendigt. Det er der ingen grund til,« siger han, der allerede har arbejdet på at udfase brugen af dyr, siden han blev kursusansvarlig i 2018.
Der går lidt tabt ved, at der ikke er variation mellem dyrene.
Ole Hartvig Mortesen, kursusansvarlig på Medicin
Han fortæller, at de fortsat bruger dyr, men i langt mindre omfang end tidligere og at de dyr, der bruges nu, udelukkende er dyr, der alligevel skulle aflives af andre grunde. Mange af de forsøg, der bliver gennemgået i undervisningen, bliver vist på video, og så er det slut med at købe dyr, som kun bliver brugt til et enkelt formål:
»I stedet for at vi for eksempel skal ud og købe rotter og kun bruge dem til at lave plasma, kan vi nu købe plasmaet fra en hest, der alligevel skulle slagtes.«
Spørgsmålet er, om undervisningen taber kvalitet, når de studerende ikke selv sidder med forskellige forsøgsdyr mellem fingrene.
»Der går lidt tabt ved, at der ikke er variation mellem dyrene. I gamle dage havde man en idé om, at undervisningen skulle være så virkelighedstro som muligt. Men vi kan komme langt ved at tale om den manglende variation i selve undervisningen,« siger kursuslederen.
Han tilføjer, at den nye anbefaling fra KU også har skubbet ham i retning af at få afviklet de sidste undervisningsdyr. Det har været en krævende proces at finde erstatninger, men det er noget, han har arbejdet på de sidste fem-seks år. Derfor har det ikke været lige så besværligt for ham at skulle fjerne de sidste dyr fra undervisningen, som det ville have været, hvis han ikke allerede var i gang med processen.
»Den indsats, vi har lagt for at få det på plads, har selvfølgelig kostet noget tid og energi. Men hvis vi kan bruge de her metoder de næste ti år, så udligner det sig ret meget.«
Et forsøg med regnorme i undervisningen har tidligere skabt stor debat blandt de studerende på Medicin. Det er derfor nærliggende at spørge dem, hvad de synes om, at dyrene nu er på vej ud. Jeg fanger et par medicinstuderende på Panum for at høre deres mening.
Noah Thomsen, som er fjerdesemesterstuderende, siger: »Jeg synes, det er fint, at man overvejer, om det er nødvendigt at bruge dyr i de forsøg. Der er jo et dyr, der går til grunde, og så skal man måske vurdere, om det er det værd i forhold til udbyttet af forsøget.«
At kunne arbejde med levende dyr eller med væv udtaget fra et dyr, det giver mig intet.
Nora Malene Heil, medicinstuderende
Også Paul Baute, der læser på sjette semester, er overordnet set glad for den nye beslutning. Han siger, at han ikke har lært ret meget af dyreforsøgene, som foregik meget tidligt på studiet, hvorfor hans eget udbytte ikke var ret stort. Men han tilføjer, at han godt kan se argumenterne for forsøgene:
»Jeg synes ikke, det giver mening at være absolut. Vi er jo et studie, hvor det giver mening at forholde sig til, hvordan det er at arbejde med væv og organismer, så jeg har ikke en stærk holdning til det.«
Nora Malene Heil, der er femtesemesterstuderende, siger, at hun foretrækker videoer frem for dyreforsøg:
»At kunne arbejde med levende dyr eller med væv udtaget fra et dyr, det giver mig intet. Det giver mig meget mere at se det på en video, fordi jeg kan pause den og se det igen.«
Tilbage hos Ole Hartvig Mortensen spørger jeg, om vi ser ind i en fremtid, hvor forsøg med undervisningsdyr er historie. Han svarer, at han har svært ved at se en fremtid helt uden dyr for sig:
»Der er tilfælde, hvor det simpelthen ikke kan lade sig gøre at gennemføre undervisningen uden dyr. Hvis man skærer det hele væk, er der nogle ting, man simpelthen ikke kan uddanne folk i. Det ville også være lidt mærkeligt at blive uddannet som læge uden at have haft et stykke kød mellem fingrene eller have set noget blod.«
Om regnormen også får lov til at overleve, må vi vente med at se, til de nye kursusbeskrivelser udkommer omkring efterårssemestret 2025.