KU skal flyve mindre. Og det er ledelsens ansvar

Til det kommende bestyrelsesvalg på KU kan du stemme på listen ’Et Bæredygtigt Universitet’. Det kan du, fordi en mangfoldig gruppe af forskere på tværs af stillingskategorier, institutter og fakulteter mener, at KU bør sætte meget mere fokus på bæredygtighed i både forskning, uddannelse og drift.

LÆS OGSÅ: Et Bæredygtigt Universitet: KU skal gå forrest i klimakampen

I dette indlæg vil vi uddybe vores holdning til et overlap mellem forskning og drift, som har fået en del opmærksom på det seneste: Nemlig VIP’ers tjenesterejser med fly.

Ledelsen må træde i karakter

Vores vigtigste budskab omkring dette er, at ledelsen bør træde i karakter og tage et opgør med det totale fravær af regulering, der kendetegner den nuværende situation på KU. Ledelsen må udforme retningslinjer, som sikrer, at forskere med god samvittighed kan tage på arbejdsrelaterede flyrejser i et rimeligt og nødvendigt omfang i den kommende tid, mens flyrejser stadig beror på fossile brændsler.

Vi frygter også, at man lader de lokale ledere og ansatte i stikken

KU har allerede forpligtet sig på at reducere sine rejserelaterede udledninger markant frem mod 2030. Det store spørgsmål er derfor, hvordan vi kommer derhen på en meningsfuld og inkluderende måde.

Der er i øjeblikket en proces i gang internt på universitetet, hvor det er op til de enkelte institutter at sætte rammerne for deres lokale rejsepolitikker. Det initiativ priser vi velkomment. Men vi frygter også, at man lader de lokale ledere og ansatte i stikken, så de kommer til at stå alene med ansvaret for at løfte en dagsorden, som ledelsen burde udstikke rammen og retningen for.

Få forskere flyver vildt meget

I 2016 viste en intern undersøgelse, at en fjerdedel af universitetets samlede CO2-udledninger kom fra rejser. Nok så interessant viste rapporten også, at rejseaktiviteterne var uhyre ulige fordelt. Nogle fløj virkelig meget og langt. De top 15 procent mest aktive rejsende efterlod i 2016 det samme klimaaftryk som de resterende 85 procent.

LÆS OGSÅ: KU skal være grønnere og mere demokratisk

Vi tilslutter os derfor rapportens konstruktive forslag: »En indsats målrettet mod at skaffe relative reduktioner fra ansatte, der overskrider et vist antal rejser per år, kunne give gode resultater uden at begrænse de ansattes rejsevaner for voldsomt«.

Sådan en type regulering kommer vi næppe uden om. Ikke mindst fordi vi på KU – som Akademikerbladet for nylig beskrev – allerede er tilbage på før-Covid-19-niveau for flyrejseaktivitet.

Ekstra gebyr på togbilletten

En ambitiøs klimapolitik handler ikke kun om at fravælge flyrejser, men også om at få folk til at tilvælge mere bæredygtige rejseformer. I øjeblikket er det meget nemmere at bestille en tjenesterejse med fly end med tog. Forskere, der har erfaringer med at forsøge at booke internationale togrejser gennem CWT, vil vide, at det ikke er nemt og koster et ekstra gebyr.

I øjeblikket er det meget nemmere at bestille en tjenesterejse med fly end med tog

Resultatet er, at mange afstår fra at booke internationale togrejser gennem denne platform. Det ansporer til at falde tilbage i gamle rutiner med flyrejser, selv til destinationer, som man udmærket kunne nå i tog med en overkommelig rejsetid. Også her har ledelsen en rolle at spille for at sikre, at medarbejderne kan træffe bæredygtige valg, og at vi kan leve op til universitetets målsætninger.

Hvis du stemmer på ’Et Bæredygtigt Universitet’ til bestyrelsesvalget, kan du hjælpe med til, at vi som universitet og organisation i højere grad sætter handling bag vores ord. Vi vil gå forrest med en mere ambitiøs klimapolitik, som også inkluderer et nødvendigt blik på vores egne arbejdsgange.