KU skal skære optaget med 450 pladser fra næste år

Adskillige studiepladser på Københavns Universitet forsvinder allerede fra 2025, og nu er der også klarhed over, hvor meget de seks forskellige fakulteter hver især skal reduceres.

Det har ledelsen på KU meldt ud fredag 30. august.

Hårdest ramt er Det Humanistiske Fakultet, som skal skære 172 pladser væk sammenlignet med optaget fra 2023. Det svarer til en procentvis nedgang på 11,6 procent.

I alt nedlægges 450 studiepladser sammenlignet med optaget i 2023. Det svarer til en reduktion på syv procent.

Reduktionen sker som følge af den sektordimensionering på universiteterne, som regeringen og partierne bag kandidatreformen (Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance og Konservative) offentliggjorde i april.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har tidligere meldt ud, at Københavns Universitet skulle skære bacheloroptaget med 789 studiepladser svarende til en reduktion på 11,7 procent. Forskellen i tallene skyldes, at UFM beregner reduktionen ud fra det gennemsnitlige studieoptag i 2018-2022, mens KU tager afsæt i tallene fra 2023.

LÆS OGSÅ: Ny aftale betyder, at KU skal reducere optaget med 789 pladser årligt: »Selvfølgelig er vi ærgerlige«

Artiklen fortsætter under grafikken

Prorektor for uddannelse, Kristian C. Lauta, siger til Uniavisen, at ledelsen er nået frem til en god løsning på, hvad han betegner som et »forbandet problem«.

Ifølge Lauta er fordelingen af reduktionerne sket ud fra kriterier som antallet af ansøgninger, frafald, samt at nogle fakulteter også kan profitere af færre studerende, fordi man derved kan øge fokus på de studerende, man får ind.

Derudover fortæller prorektor, at ledelsen i fordelingen også har kigget på dimittendledigheden, men at den ikke har været det eneste styrende princip.

Umiddelbart tænker jeg ikke, det vil få store økonomiske konsekvenser for KU

Kristian C. Lauta, prorektor for uddannelse

»På Københavns Universitet har vi allerede over de sidste fem år markant reduceret vores optag baseret på dimittendledighed. Men vi har selvfølgelig også skelet til arbejdsløshedstallene, for de er jo en indikator på, hvor samfundet lige nu mangler kompetencer,« siger Kristian C. Lauta.

Det er nu op til de enkelte fakulteter at finde ud af, hvordan reduktionen i studieoptaget skal fordeles på deres forskellige uddannelser, hvilket skal besluttes inden udgangen af november. Dermed er det også fakulteterne selv, der beslutter, om de kommende nedskæringer vil få betydning for det samlede udbud af uddannelser.

Humaniora står for skud

Eva Silberschmidt Viala er prodekan på Det Humanistiske Fakultet. Hun har siddet med i drøftelserne om fordelingen af reduktioner, som hun mener har været grundige og systematiske.

»Grunden til, at vi på Det Humanistiske Fakultet skal reducere mest, er, at vi har flere uddannelser med høj ledighed. Men man kan se i tallene, at der er uddannelser, som ikke har ledighed, som også skal reducere pladser. Og det er jo fordi, vi på KU samlet set er optaget af at sikre en faglig bredde. Jeg er ikke uenig i, at dimittendledighed er et vigtigt kriterie, og derfor ved jeg også godt, at det betyder, at vi på Det Humanistiske Fakultet, skal reducere flest pladser. Så på den måde er det jo ikke nogen overraskelse,« siger Eva Silberschmidt Viala.

LÆS OGSÅ: Radikale Venstre: Lukning af studiepladser er fremtidsfjendsk

Ifølge prodekanen har man skullet sikre en balancegang mellem både at sikre den lavest mulige dimittendledighed, og samtidig kunne udbyde en bred portefølje af uddannelser.

Hun kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad reduktionen i studieoptaget betyder for de enkelte uddannelser på Det Humanistiske Fakultet, men hun understreger, at fakultetet har en målsætning om fortsat at have et bredt humanistisk uddannelseslandskab også efter en dimensionering.

Ingen betydning for økonomien

Med et lavere studieoptag vil Københavns Universitet alt andet lige gå glip af penge i form af taxametertilskuddet. Det er de penge, som udbetales til universiteterne på baggrund af antal beståede eksamener.

Men ifølge Kristian C. Lauta vil reduktionen i studieoptaget ikke umiddelbart få økonomiske konsekvenser for KU.

Dimittendledighed er et vigtigt kriterie, og derfor ved jeg også godt, at det betyder, at vi på Det Humanistiske Fakultet, skal reducere flest pladser

Eva Silberschmidt Viala, prodekan på Det Humanistiske Fakultet

»Antagelsen er, at den samlede kandidatreform, som den her sektordimensionering jo er en del af, er økonomisk neutral for universiteterne. Vi forventer, at der kommer en reform af studenterårsværk, og at der følger lidt flere penge med det nye kandidatarbejde, der snart skal i gang som led i reformen. Så umiddelbart tænker jeg ikke, det vil få store økonomiske konsekvenser for KU,« siger Kristian C. Lauta.

Derfor er der ifølge prorektoren heller ikke udsigt til fyringer blandt underviserne som følge af sektordimensioneringen.

Den økonomiske ligevægt skyldes også et håb om, at færre studerende som følge af faldet i optaget fremover vil droppe ud. Årsagen er, ifølge Kristian C. Lauta, at den positive konsekvens ved færre studerende vil være, at man på de enkelte studier vil have flere kræfter til færre studerende og kan skabe mere stimulerende studiemiljøer, hvilket potentielt kan mindske frafaldet.