KU strammer kontrollen med forskernes pengeforbrug

Sagen om den skandaleramte hjerneforsker Milena Penkowa, der står anklaget for at have svindlet med sine forskningsresultater og brugt løs af pengene doneret af private bidragsydere til uberettigede formål som rejser, taxakørsel, restaurantbesøg og repræsentation, får nu konsekvenser for såvel forskerne som de teknisk administrative medarbejdere (TAP) på Københavns Universitet (KU), der arbejder med økonomistyring.

Sagen kan skade forholdet til de eksterne bidragsydere, der årligt bidrager med over 1,7 milliarder kroner til KU´s kasse. KU har derfor allerede tilbagebetalt omkring to millioner til IMK Almene Fond, og nu strammer universitetet også kontrollen med, hvordan forskerne bruger pengene.

»Vi skal have sikret, at der kun udbetales forskningsmidler til formål, der ligger indenfor de projektbeskrivelser, der er aftalt med fondene. Derfor er det vigtigt at økonomimedarbejderne er reelt uafhængige af forskerne og referer til administrationen, ligesom de skal have de tilstrækkelige kompetencer og kende vore forretningsgange. Det kan føre til, at økonomimedarbejdere der tidligere har arbejdet med økonomisk styring, ikke skal gøre det fremover, ligesom der kan være behov for rekruttering af nye kompetencer,« siger universitetsdirektør Jørgen Honoré

Opstramningen sker også på baggrund af kritik KU´s institutionsrevisor, der godt nok konkluderer, at der er sket et kvalitetsløft i de administrative procedurer de seneste år, men at der fortsat er behov for forbedringer.
Revisionen skriver således, at KU´s problemer med de eksternt finansierede projekter først og fremmest skyldes, at universitetet forretningsgange på området ikke følges og specifikke krav og betingelser ikke efterleves.

Kasser ikke gode medarbejdere

En bemærkning fra Jørgen Honoré på bestyrelsesmødet den 28. april om, at opstramningen ikke kan undgå at få personalemæssige konsekvenser, kombineret med at der i sagsakterne står, at medarbejdere, der ikke vurderes at have det nødvendige udviklingspotentiale ikke længere skal beskæftiges med økonomiopgaver, fik Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant for HK administrative personale og bestyrelsesmedlem, til at reagere.

Hun kaldte universitetsdirektørens udmelding alt for hård og direkte i strid med KU´s egne Grundprincipper for personalepolitik, som blandt andet fastslår, at universitetet tilbyder medarbejderne trygge arbejdsforhold og kontinuerlig faglig udvikling.

»Det vil ikke være rimeligt at smide gode medarbejdere, der har gjort en stor indsats gennem mange år, ud. Det må være muligt at efteruddanne dem eller finde andre arbejdsopgaver til dem i stedet for bare at kassere dem og hente andre ind udefra,« sagde Ingrid Kryhlmand.

Dette støttede bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen, mens Ralf Hemmingsen pointerede, at samarbejdsprincipperne stadig gælder, og at hovedsamarbejdsudvalget er det rette forum til at drøfte sådanne spørgsmål.

Jørgen Honoré har efterfølgende præciseret, at afskedigelser på ingen måde er formålet med stramningerne, og det glæder Ingrid Kryhlmand, at hun enten har misforstået universitetsdirektøren, eller at han er kommet på bedre tanker.

Fra støtte til kontrol

Niels Kærgård, professor i jordbrugspolitik på Det Biovidenskabelige Fakultet og medlem af KU´s bestyrelse, er også kritisk overfor stramningerne, selvom han godt kan se et behov for en vis grad af centralisering og professionalisering af administrationen med det stigende antal eksterne forskningsprojekter.

Men han peger på, at det store flertal af engagerede og pligtopfyldende forskere har haft stor glæde af at have et tillidsfuldt samarbejde med den lokale økonomimedarbejder på instituttet, der har gjort, at de kunne spare tid på det administrative og koncentrere sig om deres forskning.

Det risikerer at gå tabt i en ny struktur med professionelle budgetarbejdere, der ikke refererer til forskeren, men sidder centralt og refererer til administrative chefer, mener han.

»Vi kan let gå fra en situation, hvor hjælpsomme TAP’er har støttet forskerne, til en situation, hvor kontrollerende DJØF’er jager dem. Der er en modsætning mellem hjælp og kontrol og mellem professionalisering og lokal forankring. Det ideelle er at skabe en balance mellem disse hensyn, men der er en oplagt fare for, at man på et stærkt hierarkisk styret universitet tager mere hensyn til toppens interesser end til bundens. Man skal bare huske, at ledelse og administration er til for forskningen og undervisningens skyld, og ikke omvendt,« siger Niels Kærgård.

clba@adm.ku.dk