Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Innovation — I alt har omkring 290 nye virksomheder om året mindst én dimittend, studerende eller ansat fra Københavns Universitet blandt stifterne.
Når humaniorastuderende bliver nævnt i avisernes spalter, handler det ofte om arbejdsløshed og kræsne dimittender, der ikke ønsker at sidde bag kassen i Netto. Men en ny, stor undersøgelse viser, at humaniorastuderende også kan stifte virksomheder, der giver penge i statskassen.
Over en fjerdedel af de virksomheder, der er startet af studerende og dimittender fra Københavns Universitet fra 2001 til 2016, har således en humaniora- eller teologistuderende blandt stifterne.
Kun studerende eller dimittender fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet står bag en højere andel af de KU-skabte virksomheder, nemlig 30 procent. Det betyder, at de to fakulteter står for cirka tre ud af fem af de virksomheder, som studerende og dimittender føder på Københavns Universitet.
»Den generelle opfattelse er nok, at det er ovre på
Han siger, at undersøgelsen, som er bestilt af Københavns Universitet og udført af Iris Group, kan være med til at bløde op for nogle fordomme om studerende og dimittender fra humanistiske fag. Særligt fordi virksomheder uden en vis omsætning er sorteret fra i undersøgelsen.
De skal have et vist omsætningsniveau for at komme med i denne analyse.
Kim Brinckmann, vicedirektør på Københavns Universitet
»Det er altså ikke kun dem, der synes, at det lyder bedre at være direktør end at være på dagpenge, der starter virksomheder. De skal have et vist omsætningsniveau for at komme med i denne analyse,« siger Kim Brinckmann.
I alt har studerende og dimittender fra Københavns Universitet skabt 4.600 nye virksomheder i perioden 2001-2016 – eller næsten 290 virksomheder om året. Tæller man kun studerende med, ligger tallet tæt på et rundt 100.
De virksomheder, der har enten én fuldtidsansat eller en omsætning på mere end 1 million kroner, beskæftigede 4.800 årsværk og havde en samlet omsætning på 6,3 milliarder.
Spørgsmålet er, om tallene er store eller små? Det kan være svært at afgøre, siger Kim Brinckmann, inden han dog erklærer sig godt tilfreds med resultatet.
Det er fedt at mærke, at man kan skabe noget, der giver noget til samfundet.
Savi Drachmann, Dansk-studerende bag appen Kultursyn
Problemet er, at resultaterne er svære at holde op mod lignende undersøgelser, fordi metoderne varierer. For eksempel regner Iris Group alle, der afsluttede deres uddannelse for under fire år siden, som dimittender, mens de i en lignende undersøgelse foretaget for DTU satte det halve som skillelinjen. Helt andre undersøgelser regner slet ikke dimittender med.
Kim Brinckmann siger, at Københavns Universitet har valgt brede kategorier, fordi kravene til at skabe egen virksomhed kan variere fra fag til fag. For eksempel kan studerende inden for jura og sundhedsvidenskab være nødt til at gennemføre deres autorisationsuddannelse, mens andre startups kræver dyre forsøg eller investeringer i laboratorieudstyr.
Undersøgelsen viser, at KU-virksomhederne hurtigere får ansatte end andre nye virksomheder, og målt på omsætning vokser de også hurtigere over tid, selv om de halter bagud i starten. Forfatterne begrunder det med, at flere af virksomhederne er baseret på forskning og viden, som tager tid at omsætte til kontanter.
Til gengæld overlever kun 55 procent af KU-virksomhederne efter tre år, mens tallet for alle iværksættere i Danmark er 63 procent.
Kim Brinckmann kalder det »forventeligt«, fordi mange virksomheder er stiftet af enkeltpersoner, tidligt i deres arbejdsliv og på et usikkert økonomisk grundlag. Han siger, at undersøgelsen overordnet bekræfter, at det kan svare sig at investere i universiteterne, ikke kun fordi de bidrager med viden til samfundet og eksisterende virksomheder, men også fordi mange studerende laver deres egne selskaber.
Også dem, der studerer humaniora og samfundsvidenskab.
»Sådan nogle tal her har større politisk bevågenhed, end hvis man plæderer for, at humaniora er vigtig for vores samfundsudvikling, historiebevidsthed og kulturforståelse. Det synes jeg også er rigtigt, men det er nyttigt at supplere med håndfaste tal. Det her er noget, politikerne har efterspurgt, og det gør indtryk, når vi kan vise, at mange studerende og dimittender har appetit på iværksætteri.«
En af de humaniorastuderende, der har fået appetitten, er Savi Drachmann. Hun er blandt de drivende kræfter bag Kultursyn, en app, der har til formål at bringe svagsynede og ledsagere sammen, så de kan følges ad til kulturarrangementer. De studerende fik ideen til appen under et valgfag om innovation for humaniorastuderende, som Uniavisen fulgte tidligere i år.
LÆS OGSÅ: Innovation med empati og blindebriller.
I dag arbejder de studerende videre med projektet i en af Københavns Universitets tre såkaldte innovation hubs.
Det er altså ikke kun dem, der synes, at det lyder bedre at være direktør end at være på dagpenge, der starter virksomheder.
Kim Brinckmann, vicedirektør, Forskning og Innovation, KU
Savi Drachmann, der studerer dansk, siger, at hun har kastet sig over iværksætteriet, fordi det gav hende mulighed for at forene en akademisk nysgerrighed med en praktisk brug af den kreative sans.
»Samtidig er det fedt at mærke, at man kan skabe noget, der giver noget til samfundet. I vores tilfælde er der nogle mennesker, der har brug for den løsning, vi har skabt i fællesskab.«
Måske kommer Kultursyn med i datamaterialet, næste gang Københavns Universitet laver en rapport om iværksætteri. I hvert fald siger Savi Drachmann, at de studerendes mål er at gøre appen til en egentlig virksomhed.
»Vi er midt i et forretningsudviklingsforløb i innovationshubben, og det går rigtig godt,« siger hun.