KU-uddannelser skal til eksamen

11 uddannelser på Københavns Universitet (KU) skal snart til eksamen, og konsekvensen kan i sidste ende blive, at de må lukke og slukke, hvis de dumper.

Kandidatgraden i religionshistorie og bacheloren i religionsvidenskab var blandt de første uddannelser, der skulle godkendes efter de nye akkrediteringsregler som videnskabsminister Helge Sander (V) fik indført i 2007. De fik kun en betinget akkreditering, hvilket betød, at ledelsen af instituttet fik et år til at rette op på forholdene, eller man risikerede, at tilskuddet fra staten blev stoppet.

Kandidatgraden i tværkulturelle studier gik til gengæld igennem uden problemer tidligere i år.
Ingolf Thuesen, leder af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, mener, at det er rimeligt at sikre kvaliteten af de videregående uddannelser, men han hilser enhver form for forenkling, der kan lette den administrative byrde, velkommen.

»Vi bruger timevis på det, så det kan helt sikkert gøres mere elegant. Det er virkelig en stor belastning at skulle skrive en rapport og fremskaffe bunker af dokumentation, når man er et lille fag med to-tre ansatte og blot 20-25 nye studerende årligt. Akkreditering kan give anledning til selvransagelse, men spørgsmålet er, om vi får noget ud af vores slid. Det gør det i hvert fald ikke lettere at finde kræfter til at gøre forskningen og undervisningen bedre, når vi skal bruge så mange arbejdstimer på akkrediteringen,« siger han.

Ond drøm

Bo Fritzbøger, lektor og studieleder på Historie på Saxo Instituttet på KU, betegner akkrediteringssystemet som »et administrativt mareridt«.

»Det er hul i hovedet, at små fag med tre ansatte skal fremskaffe en masse oplysninger, der slet ikke giver mening eller kan måles. Et godt råd er at lade være med at bede os om en masse talmateriale, der ikke kan bruges til noget som helst. Alle universiteter har problemer med at leve op til datakravene,« siger han.

Bo Fritzbøger, der har været med til akkreditering af Historie, og nu er med til akkreditering af Forhistorisk og Klassisk Arkæologi, foreslår derfor, at Danske Universiteter og ACE Danmark i samarbejde opretter et statistikberedskab med relevant information om gennemførelsesstider, frafald og meget mere, så konsulenterne selv hurtigt kan trække tallene, og universiteterne kan nøjes med at kommentere dem.

»Vi skriver side op og side ned med overvejelser om, hvordan uddannelserne er bygget op. Vi ved, hvilke svar ACE Danmark vil have, og hvad der lyder godt, men det er ofte et skuespil, hvor vi leger, at vi skriver noget meningsfyldt om vores uddannelser. Vi burde i stedet i fællesskab gøre akkreditering til et redskab, vi kan bruge, når nu politikerne vil have os til at bruge så mange ressourcer på det,« siger Bo Fritzbøger, der finder det positivt, hvis ACE Danmark vil forenkle reglerne. (Se Akkreditering skal være mindre pinefuld)

Under tidspres

Birger Lohse, fuldmægtig i studieafdelingen på Det Huma-nistiske Fakultet (Hum), var tovholder, da de to filosofiuddannelser skulle akkrediteres i år. Han påpeger, at akkreditering er et særligt stort problem for Humaniora, fordi man udbyder mange uddannelser. Hum har alene cirka 115 forskellige uddannelser på bachelor- og kandidatniveau.

Fakultetet har frist til udgangen af september til at aflevere dokumentationsrapporter for 16 uddannelser og yderligere 18 uddannelser har deadline kort efter nytår. Studieafdelingen yder støtte til hele processen, og særligt til mindre fag, der kan have svært ved at afse mandskab til opgaven, må fakultetet påtage sig en væsentlig del af arbejdet med selve rapportskrivningen.

»Det er en omfangsrig øvelse, der kræver mange administrative ressourcer, så det er en stor udfordring,« siger Birger Lohse.

Enormt tidsforbrug

Han vurderer, at man på fakultetet med de første uddannelser, der har skullet akkrediteres, nok har brugt i hvert fald 150 arbejdstimer på processen, og derudover bruger institutterne og de enkelte fag også ganske meget tid.

Videnskabsminister Helge Sander svarede på et spørgsmål om universiteternes tidsforbrug på akkreditering i Udvalget for Videnskab og Teknologi den 6. januar i år, at to universiteter over for ACE Denmark havde tilkendegivet, at de har anvendt cirka 75 timer i gennemsnit per uddannelse, mens et universitet havde brugt cirka 150 timer. Ministeren forventede dog, at tidsforbruget ville kunne reduceres, når systemet er kørt ind.

Dagbladet Information regnede sig frem til i en artikel fra november sidste år, at de danske uddannelsesinstitutioner vil have brugt cirka 200.000 arbejdstimer, inden samtlige cirka 1.350 uddannelser er blevet kvalitetssikret. Der findes i alt cirka 900 universitetsuddannelser.

Se hvornår din uddannelse skal akkrediteres ACE Danmarks turnusplan 2010-2012