Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Kul på klimadebatten

Lektor Bjarne Andresen fra Niels Bohr Instituttet hævder at den globale opvarmning ikke findes, og det vækker forundring blandt forskerkolleger som kritiserer Andresen for ikke at forholde sig til menneskets påvirkning af klimaet. Dermed er der fyret godt op under klimadebatten på Københavns Universitet

Global opvarmning er tidens hotteste emne, og på Københavns Universitet er klimadiskussionen til at få sved på panden af.

I et interview i sidste nummer af Universitetsavisen hævder lektor i fysik på Niels Bohr Instituttet (NBI) Bjarne Andresen at det er videnskabeligt umuligt at udregne en global middeltemperatur, og at det derfor er noget vrøvl at tale om global opvarmning.

Den holdning møder både kritik og forundring fra forskerkolleger på NBI.

»Bjarne Andresen har ikke sat sig ordentligt ind i hvorledes man i klimaforskningen anvender den globale middeltemperatur. Vi har et solidt grundvidenskabeligt fundament for at definere en globaltemperatur«, siger Eigil Kaas som er professor i meteorologi og klimadynamik på Niels Bohr Instituttet.

Han bakkes op af sin kollega, lektor i me-teorologi Aksel Walløe Hansen:

»Det er jo ikke en ny teori at bruge globaltemperatur som udtryk for energi i atmosfæren. Dette er baseret på grundlæggende viden om atmosfærens fysik og det er derfor det alle klimaforskere gør«, siger han.

Bjarne Andresen publicerede sin kritik af begrebet ‘global temperatur’ i en artikel for et år siden, og Eigil Kaas og Aksel Walløe Hansen har begge diskuteret artiklen med den kontroversielle forsker.

»For et år siden gjorde vi indsigelser mod artiklen og gav nogle simple forklaringer på hvorfor man udregner den globale temperatur som man gør. Han [Bjarne Andresen, red.] lod til at have en vis forståelse herfor, så derfor undrer det os at se, at det havde han altså alligevel ikke«, siger Aksel Walløe Hansen.

Ifølge Bjarne Andresen har hans brud på den herskende klimakonsensus affødt vrede breve fra kolleger på instituttet, men professor Eigil Kaas kan ikke genkende den hårde tone.

»Vi har ikke selv kendskab til at nogen kolleger har opført sig truende over for Bjarne«, siger han og understreger at han ikke har noget imod at forskere går imod den herskende konsensus, så længe de grundlæggende præmisser er i orden.

»Bjarne Andresen hævder at begrebet global temperatur ikke kan bruges som indikator for eksempelvis energiindholdet i atmosfæren. Det er simpelthen lodret forkert«, siger Eigil Kaas.

En pseudodiskussion

Reaktionerne på Bjarne Andresens indspark til forskningsdebatten er for alvor blusset op efter at den 59-årige fysiker i december var medunderskriver på et åbent brev fra 100 forskere til FN som opfordrede generalsekretæren til at fokusere på andet end CO2 i klimakampen.

Brevet var således en kritik af FN’s klimapanel IPCC som sidste år fik Nobels Fredspris, og som af verdens statsledere bruges som den førende autoritet på klimaområdet.

Ole John Nielsen, der er professor i kemi ved Kemisk Institut, har bidraget til IPCC’s rapporter og har læst Bjarne Andresens artikel om globaltemperatur.

»Hårdt videnskabeligt har han sikkert ret, men ikke desto mindre findes der en operationel global middeltemperatur som bruges, og som der ligger et stort arbejde bag«, siger Ole John Nielsen.

»Det er en pseudodiskussion. Man har prøvet at bryde den globale temperatur op i regionale middeltemperaturer, og tendensen er stadig den samme«, siger han. »Der kan være enkelte steder hvor temperaturen er faldet, men det ændrer ikke det overordnede billede«.

Ingen opbakning på instituttet

Ifølge Bjarne Andresen er den herskende konsensus lukket over for alternative klimatolkninger og desuden præget af en del opportunisme da der er både politiske stemmer og store forskningspenge i at indtage en bestemt holdning til klimaet.

Det synspunkt afviser hans kolleger på NBI.

»Bjarne Andresen anklager klimaforskere for at snyde og for kun at forsøge at skaffe sig penge. Det er han ikke den første der gør, men det er noget sludder«, mener professor Eigil Kaas som tværtimod kan se økonomiske motiver i at gå imod den bredt anerkendte forskning.

»Det har jo vist sig at man kan få rigtig mange penge direkte af Folketinget ved at benægte konsekvenserne af klimaforandringerne, eller ved at sige at man føler sig mishandlet af forskningsrådene«, siger Eigil Kaas.

Ligesom andre såkaldte klimaskeptikere mener Bjarne Andresen at man bør fokusere på de sociale konsekvenser af klimaændringerne i eksempelvis ulande frem for at forsøge at stritte imod naturens udvikling. Men det viser blot at Bjarne Andresen ikke rigtig ønsker at forholde sig til de anvendte beregningsmetoder og de fremtidige klimascenarier man er nået frem til, mener lektor Aksel Walløe Hansen.

»Selvfølgelig skal verdenssamfundet forholde sig til de sociale konsekvenser af klimaforandringerne. Men jeg mener også at de næste 100 års klimaudvikling ikke vil være styret af en “naturlig” udvikling, men i høj grad vil være præget af forandringer der skyldes menneskelig aktivitet. Jeg mener – modsat Bjarne – at mennesket kan påvirke naturen vilkårligt meget, bare vi har tiden til det. Det vil sige at vi i det lange løb kan påvirke klimaet, og derfor skal vi forholde os til udviklingen. Husk på at alt det “grimme” ligger ude i fremtiden, og det er vores børnebørn der i givet fald skal leve med den fulde effekt af de projicerede klimaforandringer«, understreger Aksel Walløe Hansen.

»Bjarne Andresen anerkender tilsyneladende klimaforandringer, men – som jeg forstår ham – ikke at det er CO2-udslippet der forårsager dem. Men så må han jo fortælle hvordan vi kan erkende at jordens klima ændrer sig hvis ikke det er via et begreb som global temperatur«, siger han og undrer sig over at Bjarne Andresen ikke vil forholde sig til muligheden af menneskeskabte klimaforandringer.

»Hvis man følger argumentationen til dørs, siger han næsten direkte at mennesket kan gøre hvad det vil«.

Selv om atmosfæren er ophedet på Niels Bohr Instituttet, understreger Aksel Walløe Hansen at den faglige uenighed godt kan trives med gode personlige relationer.

»Ligesom Folketingets politikere skal kæmpe deres politiske kampe, skal forskere udkæmpe deres faglige kampe for at nå frem til en dybere forståelse«, mener han. Og netop derfor vil Bjarne Andresen blive inviteret til at diskutere tingene yderligere igennem.

Han tror dog ikke at Bjarne Andresen har megen faglig opbakning på instituttet. »Jeg har svært ved at se hvor den opbakning skulle komme fra. Og når man kommer med så stort et skud for boven, skal det virkelig være baseret på et solidt grundlag«, slutter han.

ser@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste