KUmmentaren: For enden af regnbuen

FOR BARE ET par sommerferier siden var universitetsfusionen med Landbohøjskolen og Det Farmaceutiske Universitet et rent skrivebordsprojekt. Vi husker i hvert fald en bagende sommer hvor vi ved skrivebordene skrev det ene lange notat om mulige faglige synergier efter det andet. I dag kan vi heldigvis konstatere at de mange notater ikke blot blev arkiveret i et kedeligt ringbind. Ikke alene er fusionen for længst en realitet; nu begynder resultaterne også at vise sig.

TAG TEMAPAKKERNE som på tværs af fakulteterne har skabt faglige, samarbejdsmæssige relationer og initiativer der ellers vanskeligt havde set dagens lys. Eller tag de to store, tværfakultære UNIK-bevillinger, Nordea-fondens store donationer til Biovidenskab og Sundhedsvidenskab og ikke mindst den lange række af nye Grundforskningscentre især på det Naturvidenskabelige område samt de vigtige sponsorater i forbindelse med Klimakonferencen i marts og hele arbejdet med klima, energi og naturresurser.
Denne perlerække og mange yderligere initiativer, såsom det ’indre uddannelsesmarked’, hviler på kombinationen af universitetets bredde og de enkelte hovedområders faglige styrke. Fakulteternes vifte udgør i dag, sammen med BRIC og vores stærke relation til DTU, det fulde spektrum i regnbuen – lysets spektrum! Og selvom vi ofte begræder den manglende statslige guldregn, synes forestillingen om at der er fagligt guld for enden af regnbuen at rumme en vis sandhed.

I DEN FORGANGNE UGE kunne vi således med en historisk stor donation – 600 millioner kroner – indvie et af Danmarks mest avancerede forskningscentre, NOVO Nordisk Fondens Proteincenter. Proteincentret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skal, sammen med lokale og internationale partnere, forske i strukturelle og funktionelle aspekter af proteiner og proteinkomplekser. Det er proteinerne der giver genomet liv i organismen, og dermed også dem der udgør sygdommenes hovedmotor. Der er tale om en ubunden bevilling til grundforskning, men det er indlysende at forskningsfeltet også lægger op til udvikling af nye former for behandling, eksempelvis inden for kræft og (andre) livsstilssygdomme.

PROTEINCENTRETS ARKITEKTUR afspejler den moderne forskning. De mange glasvægge symboliserer at man ikke vender sig indad, men også ser ud ad vinduerne – til det øvrige KU, til DTU, til hospitalerne og til det internationale forskersamfund. Faktisk er der allerede inden den fysiske indvielse etableret en verdensomspændende forskergruppe på Proteincentret. Ikke alene vil Proteincentret få afgørende betydning for proteinforskningen og udviklingen af nye lægemidler. Det kan også medvirke til at tiltrække og fastholde talentfulde studerende, herunder ph.d.-studerende. Og det har som nævnt allerede fået stor betydning for universitetets evne til at tiltrække og fastholde verdens bedste forskere.

UDGANGSPUNKTET FOR den store bevilling skal søges i laboratorierne på Nørre Fælled i starten af 1900-tallet. Dengang sad en enkelt mand og hans hustru i deres laboratorium med hjemmelavede reagensglas og opstillinger sat sammen med modellervoks. Manden var August Krogh som sidenhen fik Nobelprisen, men som også lagde grunden til insulinproduktionen i Danmark og dermed til det vi i dag kender som Novo Nordisk.
Måden man bedriver forskning på har, som antydet, ændret sig meget siden August Kroghs tid. Men en vigtig forudsætning er uændret: Finansiering må der til! Grunden til Kroghs insulinproduktion blev lagt med pekuniær assistance fra apoteker Kongsted og senere fra Rockefeller Foundation. Novo Nordisk Fondens donation har ledetråde tilbage til Kroghs forskning og iværksættergen. Erhvervslivet er stedse en afgørende partner når videnskaben skal drives fremad.

AUGUST KROGH MENTE at man måtte gå til private investorer fordi staten var for langsom og modvillig til at satse. Nu er vi ikke tilhængere af historisk determinisme, og vi må heldigvis også konstatere at staten på det seneste er blevet mere opmærksom på grundforskningens betydning for samfundet. Men lad det være helt klart: Proteincentret er et eksempel på at KU – sammen med visionære partnere – kan levere komplekse nyskabelser inden for en stram tidsplan. Staten bør derfor ikke tøve længere med at følge op på Novo Nordisk Fondens fremsynethed ved at frigive midler i milliardklassen til fornyelse af vore udtjente laboratorier, herunder i form af nybyggeri i Universitetsparken og på Blegdamsvej. Hvis forskningsministeren sørger for finansudvalget og for frigørelse af huslejeprovenu, skal KU nok sørge for nye naturlove til tiden!
God sommer – med sol, regn og mange regnbuer!