Danmarks første kvindelige studerende får en statue på KU

I dag, hvor over tres procent af de studerende på Københavns Universitet er kvinder, er det svært at forstå, at det tal for bare 150 år siden var nul.

Det ændrede sig, da Nielsine Nielsen var kæk nok til at søge om optagelse på medicinstudiet i 1874 og elleve år senere kunne kalde sig for Danmarks første kvindelige læge.

Snart mindes hun med en statue, der hylder hende som kvindelig akademisk pioner.

Mandighed jeg spotter dig. Du med din indbildte styrke, som skulle være os overlegne i åndsstyrke, nej, hos kvinder kan man træffe udholdenhed og sjælsadel

Nielsine Nielsen

Opførelsen af statuen er en del af Københavns Universitets markering af 150-året for kvindernes indtog på universitetet.

Statuen får en central placering på Medicinsk Museion. I de lokaler, der i dag fungerer som Københavns Universitets museum for medicinhistorie, foregik undervisningen af kommende læger på Nielsine Nielsens tid.

Statuen forventes at blive afsløret i 2026.

I dag skal man ikke gøre sig meget umage for at få øje på statuer og buster af store mandlige personligheder. Sådan er det også på Københavns Universitet.  Derfor er statuen af Nielsine Nielsen også et korrektiv til ligestillingsdebatten mod en mere alsidig repræsentation:

»Vi håber, at statuen ikke kun bliver et historisk monument, men også en katalysator for vigtige samtaler om repræsentation og ligestilling i dag og i fremtiden,« siger Anne-Sofie Stampe, der er kurator på Medicinsk Museion, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Buste af afgående rektor skal ud i byrummet. »Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg har det køn, jeg har«

Hvem var hun?

For Nielsine Nielsen begyndte den akademiske livsbane med en brændende udflyttertrang fra den lille hjemby, Svendborg, og en artikel i en avis, hvor hun læste, at kvinder i Amerika var begyndt at studere medicin. I sin dagbog  skrev hun »det var som om jeg pludselig fra at være blind var bleven seende,« og hendes klarsyn betød, at hun ville følge trop, for hun ville være læge.

De rettigheder, vi har i dag, er ikke er kommet af sig selv. De er kommet, fordi der er nogen, der har kæmpet for det

Anne-Sofie Stampe, kurator på Medicinsk Museion

Vejen fra Svendborg til Danmarks dengang eneste universitet, Københavns, var dog langt fra snorlige. I januar 1874 sendte hun sin ansøgning til medicinstudiet på Københavns Universitet. Trods udbredt hovedrysten og en professor, der mente, at kvinder på universitetet »strider imod naturens love,« blev hun optaget året efter.

Ti år senere, i januar 1885, kunne Nielsine Nielsen med gode karakterer i ryggen kalde sig Danmarks første kvindelige akademiker og læge.

Selvom Nielsine Nielsen i udgangspunktet ikke ville sammenblande sine akademiske bedrifter med den samtidige kvindesag, endte hun med både at takke ja til kvindesagens økonomiske støtte og med tiden blive forkæmper for ligestilling mellem kønnene.

I sin dagbog skrev hun:

»Mandighed jeg spotter dig. Du med din indbildte styrke, som skulle være os overlegne i åndsstyrke, nej, hos kvinder kan man træffe udholdenhed og sjælsadel.«

LÆS OGSÅ: Den første frue på Frue Plads

Central placering til en central pioner

Den endelige udmøntning af statuen er stadig kun på tegnebrættet. Sammen skal en styregruppe bestående af repræsentanter fra både KU, Statens Kunstfond og Medicinsk Museion først konkretisere værket. Derfor er det også stadig uvist, hvilken retning projektet tager, hvordan statuen skal udformes, og af hvilken kunstner, fortæller Anne-Sofie Stampe.

»Der er som udgangspunkt søgt om midler til en statue og ikke en buste eller skulptur, og der er tanker om en placering i museets gårdhave eller auditorie, men begge dele er op til styregruppen for projektet at definere, før en kunstner får opgaven at lave statuen,« siger kuratoren.

Der er som udgangspunkt søgt om midler til en statue og ikke en buste eller skulptur

Anne-Sofie Stampe, kurator på Medicinsk Museion

Statuen skal understøttes af et formidlingsprogram, der løfter den vigtige fortælling om den bemærkelsesværdige kvinde, fortæller Anne-Sofie Stampe. Og når kunstneren skal vælges, er der visse kriterier:

»For mig som kurator er det vigtigt, at det er en, som har blik for, at statuen skal fortælle om Nielsine Nielsen, men også kunne brede historien om vores samfund og ligestilling ud,« siger Anne-Sofie Stampe som også lufter en holdning til kunstnerens køn:

»Jeg synes personligt, det er svært at komme uden om, at det skal være en kvinde,« som hun siger.

Selvom mænd og kvinder i dag har lige adgang til de danske universiteter – takket være pionerer som Nielsine Nielsen – er der stadig en vigtig ligestillingskamp at kæmpe ifølge Anne-Sofie Stampe. Og det budskab skal statuen symbolisere:

»Vi vil netop vise, at de rettigheder, vi har i dag, ikke er kommet af sig selv. De er kommet, fordi der er nogen, der har kæmpet for det. Og det betyder også, at vi har et stort ansvar for at kæmpe for at bevare dem – og for at holde fast i dem i fremtiden,« siger hun.