KU’s hint til Synagogen er bekymrende

Politiet blev tilkaldt »både af hensyn til vores medarbejdere og fordi museumsbygningen ligger i Krystalgade, under 100 meter fra Synagogen i København.« Sådan skriver KU’s ledelse i kølvandet på Studerende mod Besættelsens blokade af Museumsbygningen sidste uge. Det sker i en intern nyhed på KUnet (kræver login).

Hensynet til medarbejderne ville have været tilstrækkelig grund til at involvere politiet

Hensynet til medarbejderne ville have været tilstrækkelig grund til at involvere politiet. Alligevel føler ledelsen behov for at understrege bygningens placering i forhold til Synagogen – ja, gør ligefrem placeringen til selve årsagen bag tilkaldelsen af politiet.

Denne insinuerende udtalelse bør vække bekymring. For hvad er det helt præcist, ledelsen mener, og hvad er implikationerne af det?

Alvorligt at antyde antisemitisme

Ved at inddrage Synagogen og samtidig påstå, at »aktionen var […] uvillig til at forklare sig selv,« kommer ledelsen – bevidst eller ubevidst – til at antyde, at forklaringen bag aktionen havde noget med jøder at gøre.

Det er ufatteligt, når formålet med aktionen ikke kunne have været klarere: nemlig en akademisk boykot. Studerende mod Besættelsen – som jeg ikke selv er medlem af – skriver tydeligt i deres pressemeddelelse fra dagen, at kravet er »at KU ophæver sine forskningssamarbejder og udvekslingsaftaler med israelske akademiske institutioner«. Det fortæller de også, at de forklarede under demonstrationen. Hvad er det i de krav, universitetsledelsen forbinder med jødedommen?

Naturligvis bør et universitet af KU’s kaliber afbryde alt samarbejde med institutioner i et land, der har et folkemord kørende. Men det er egentlig ikke pointen her. Den er snarere, at KU med sin dybt bekymrende udtalelse insinuerer en sammenhæng mellem de studerendes kritik af universitets samarbejde med besættelsesmagten Israel og antisemitisme. En insinuation, der ud over at være fejlagtig, er alvorlig – og desværre også et symptom på et dybere og mere strukturelt problem.

Mediedanmark er med på vognen

Politiken dækkede også begivenheden og påstod først, at de studerende simpelthen var trængt ind i Synagogen. Det fremgår af en rettelse i bunden af artiklen her. Det er dybt pinligt og udtryk for ét og samme problem, nemlig at enhver kritik af staten Israel – hvor legitim den end måtte være – i folks hoveder (åbenbart også hos Politikens journalister) lynhurtigt kobles til kritik af og had mod jøder.

I samme stil afslutter Ekstra Bladet sin artikel om episoden på følgende måde: »Ud over universitetet ligger den jødiske synagoge også i Krystalgade.« Sætningen står for sig selv, uden kontekst og tilsyneladende umotiveret. Artiklen slutter herefter.

I stedet falder det åbenbart i kategori med jødehad

Man skulle tro, at opfordring til akademisk boykot af Israel ville falde i samme kategori som den akademiske boykot af Rusland. Men i stedet falder det åbenbart i kategori med jødehad. Faktisk tillod forskningsordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, sig i 2023 at kalde en lignende opfordring til boycot fra tusind forskere for »nazi-lignende«.

KU afsporer selv debatten

KU’s ledelse skriver i den interne nyhed, at det står alle frit for at debattere, hvorvidt universitetet skal boykotte Israel. Men i stedet for rent faktisk at tage stilling til ønsket om akademisk boykot og deltage i debatten, vælger de at afspore den ved at påtvinge sagen en antisemitisk undertone.

Det virker nærmest, som om ledelsen (og det danske medielandskab i øvrigt) vinkler situationen sådan, at den skaber størst mulig foragt blandt de ikke-involverede; nemlig sådan, så hr. og fru Danmark sidder tilbage med fornemmelsen af, at ønsket om at det palæstinensiske folkemord skal stoppe, per definition er jødefjendsk.

Det er alvorligt og langt fra befordrende for den samtale, som KU’s ledelse angiver, at den finder så væsentlig for universitetet.

Svar fra rektor og Politiken:

Uniavisen har forelagt kritikken for rektor Henrik C. Wegener, som skriver dette svar:

Vi antyder ikke noget om Studerende mod Besættelsens intentioner. Synagogen er et af Københavns største terrormål og under konstant politibeskyttelse. Det er forståeligt, at politiet er ekstra agtpågivende i området omkring Synagogen.

Uniavisen har forelagt kritikken for Politikens redaktionschef Thomas Berndt, som skriver dette svar:

Jeg er selvsagt ærgerlig over, at vi i første omgang fik skrevet noget, der var forkert. Men at gøre denne ene fejl, der beroede på en ærlig misforståelse, og som vi selv meget hurtigt fik rettet, til et udtryk for et strukturelt problem med bias på vores redaktion, er helt forkert.

EkstraBladet er ikke vendt tilbage på Uniavisens henvendelse.