KU's præster svarer dårligt for sig. Måske fordi de har en dårlig sag

Hvad er egentlig forskellen på bederummene, som KU nu har lukket, og studenterpræsterne, som fortsat fungerer i bedste velgående? Det spørgsmål rejste statskundskabsstuderende og tidligere forperson for Studenterrådet på KU Esben Bjørn Salmonsen kort før nytår, og her ramte han noget vigtigt.

LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på et stillerum og en studenterpræst?

Hvis religioner (eller ikke-religiøse livssyn) ønsker at tilbyde samtaler, fællesskab eller støtte til studerende, skal de naturligvis have lov til det. Men det må ske på lige fod med alle andre civile aktører, om det så er studenterforeninger som en løbe- eller meditationsklub eller virksomheder som Lego og Novo Nordisk.

Universitetet bør ikke stille lokaler eller faciliteter til rådighed for promoveringen af et bestemt livssyn. Derfor er det positivt, at KU har lukket sine bederum – også som et aktivt skridt imod negativ social kontrol – men universitetet bør finde en konsekvent linje for religion på campus. Helst en sekulær.

Tre dårlige argumenter

Universitetspræsterne har selvfølgelig forholdt sig til Salmonsens kritik, og her kommer de med grundlæggende tre modargumenter:

1. At de blot tilbyder sig som samtalepartnere for de studerende om de almenmenneskelige problemer og byrder, som de fleste på et tidspunkt i livet støder på.
2. At over halvdelen af befolkningen er medlemmer af deres organisation.
3. At Folkekirken har en særlig status i Grundloven.

Selvfølgelig er deres virke bundet op på religion. Ellers gør de det forkert

Det er svært at tro, som præsterne skriver, at deres »virke på campus ikke er bundet op på religion«. De er præster. Ansat af folkekirken. Selvfølgelig er deres virke bundet op på religion. Ellers gør de det forkert.

Det er godt, de er hvide kristne, for ellers var Martin Henriksen fløjet ind i denne debat med anklager om taqiyya – bevidst fordrejelse af sandheden. At tilbyde en samtale om almenmenneskelige problemer er der mange, der kan. Novo ville sikkert også kunne – men ville KU tillade det? Hvad hvis de dertil ansatte konsulenter forsikrede, at deres tilbud om fortrolige samtaler med de studerende ikke var lobbyisme for Novo Nordisk?

Heller ikke medlemsargumentet er nær så solidt, som præsterne håber. Som Center for Kirkeforskning på nærværende universitet har afdækket, har folkekirken 1-2 millioner medlemmer, der kun er det af vane – fordi kontingentet indsamles over skatten. Den faktiske, frivillige tilslutning ligger under 50 procent.

LÆS OGSÅ: Stillerum og studenter-præster kan ikke sammenlignes

Det tredje argument – den Grundlovsgivne særstatus – er heller ikke stærkt i denne sammenhæng. I den konkrete paragraf står der, at »den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«. Det betyder, at staten skal understøtte den. Men universitetet er ikke en kirkelig filial og har ingen forpligtelse til at stille lokaler til rådighed for teologisk rådgivning. »Som sådan« er et elastisk begreb, men det kan næppe strækkes til at betyde, at universitetet skal agere marketingplatform for den luthersk-evangeliske kirke.

Rekruttér for egen regning

Universitetet er et sted for kritisk tænkning, videnskab og fri udveksling af idéer. Det bør være sekulært – ikke religionsfjendtligt, men religionsneutralt.

Hvis religiøse aktører ønsker at tilbyde fællesskab eller rådgivning, står det dem frit for. Men det må ske på samme vilkår som alle andre civilsamfundsaktører.

Lego får ikke kontorplads på universitetet. Novo Nordisk får ikke egne lokaler til rekruttering. Hvorfor skal folkekirken så have det?