Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Forskere presses til at anføre medforfattere

Manipulation — Kvindelige og unge forskere angiver ofte medforfattere, der ikke har bidraget væsentligt til videnskabelige artikler. Ny undersøgelse afslører problematiske forhold.

En stor undersøgelse om citatmanipulation har afsløret, at kvindelige akademikere er 38 procent mere tilbøjelige til at anføre medforfattere, der kun har bidraget minimalt til deres videnskabelige artikler eller rapporter, end mænd. Det skriver timeshighereducation.com.

Undersøgelsen

  • Er udført af to forskere –Eric Fong og Allen Wilhite ved University of Alabama i det sydlige USA.
  • 35,5 procent af respondenterne medgav at have skrevet en medforfatter på, der ikke havde bidraget.
  • Mere end 110.000 akademikere fra mange forskellige discipliner blev spurgt om emnet, og 12.000 af dem har svaret.

Ikke kun kvinder føler sig presset til at anføre flere medforfattere. Også unge akademikere føler sig mellem 40 og 90 procent mere tilbøjelige til at skrive andre på titelbladet. Det oplevede pres afhænger af graden af tryghed i ansættelsen, viser undersøgelsen.

Der er også stor forskel på, hvor pressede både de kvindelige og de unge forskere føler sig afhængigt af forskningsområde.

Forskere, der arbejder inden for de politiske videnskabers område, føler sig 44 procent mindre pressede til at ‘dele ud’ af forfatterskabet, mens dem, der arbejder inden for feltet, der ved University of Alabama hedder ’marketing’, føler sig 75 procent mere pressede end gennemsnittet.

Flere forklaringer på fænomenet

Ifølge undersøgelsen er der flere forklaringer på fænomenet. Den mest almindelige er, at den/de anførte medforfatter(e) er den kvindelige eller unge forskers chef, og at det kunne påvirke deres karrieremuligheder, hvis de modsatte sig.

Universiteter er nødt til at tage den her diskussion, og der er ingen snuptagsløsning.

Allen Wilwhite, undersøgelsens forfatter

Forskerne kan for det andet føle sig presset af redaktørerne ved de videnskabelige tidsskrifter, fordi det øger et tidsskrifts status, værdi og impact. 14,1 procent af de 12.000 respondenter svarede, at de havde oplevet pres fra en redaktør.

Økonomi er en tredje årsag. Det kan øge chancen for at skaffe flere økonomiske fondsmidler til at fortsætte arbejdet med deres forskningsprojekt.

En vanskelig, men nødvendig diskussion

Forfatterne til undersøgelsen konkluderer, at mange akademikere deltager i aktiviteter, de selv finder uhyrlige.

Og at det er naivt at tro, at akademikere er hævet over at anvende primitive, men karrierefremmende kneb. Deres undersøgelse viser det modsatte, siger de to forskere.

»Universiteter er nødt til at tage den her diskussion, og der er ingen snuptagsløsning. Men selv om det kan blive en vanskelig diskussion at tage, er den meget vigtig,« siger professor Wilwhite til Timeshighereducation.

Seneste