Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Kampdag — Overalt i verden kæmper kvinder fortsat for lige rettigheder. Men i arabiske lande foregår denne kamp ofte under langt mere restriktive politiske og sociale forhold.
For 14 år siden stod tusindvis af kvinder skulder ved skulder på Tahrir-pladsen i den egyptiske hovedstad Kairo. De krævede frihed, demokrati – og deres ret til at blive hørt. Det Arabiske Forår i 2011 vakte et håb om en ny æra for kvinders rettigheder i regionen. Men i dag, over et årti senere, er mange af de stemmer blevet tavse.
Uanset hvor hårdt regimer forsøger at kontrollere kvinders liv, vil de fortsætte med at kæmpe for deres rettigheder
Jihan Zakarriya, lektor på KU
Ikke fordi kvinderne har opgivet kampen – tværtimod.
»Oppression breeds resistance,« siger Jihan Zakarriya, der er født i Egypten og i dag er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
Hun har viet sin forskning til kvinders rettigheder i den arabiske verden og har set, hvordan feministiske bevægelser igen og igen har rejst sig – trods censur, fængslinger og samfundsstrukturer, der modarbejder dem.
»Undertrykkelse skaber modstand. Uanset hvor hårdt regimer forsøger at kontrollere kvinders liv, vil de fortsætte med at kæmpe for deres rettigheder,« siger hun.
Kvindebevægelser i den arabiske verden kan spores tilbage til slutningen af det 19. århundrede. I lande som Egypten, Tunesien og Algeriet var de tidlige feministiske strømninger tæt forbundet med kampen for national selvstændighed. Det var dog en kompleks dynamik, da frigørelsestankerne kom fra den vestlige verden, som mange samtidig betragtede som kolonimagter.
»Vi har altid haft en ambivalent relation til Vesten. På den ene side blev vi koloniseret og set som underlegne, på den anden side var det også fra Vesten, at idéer om kvinders rettigheder og demokrati kom,« siger Jihan Zakarriya.
Denne spænding har siden præget feminismen i regionen. Nogle kvinderettighedsforkæmpere har kæmpet for fuld sekularisering af lovgivningen, mens andre har fundet inspiration i islam og argumenteret for, at religionen i sig selv rummer lighedsidealer.
Feministiske bevægelser i den arabiske verden har ofte befundet sig i krydsfeltet mellem autoritære regimer og islamistiske bevægelser. I Egypten har for eksempel både militærregimet og Det Muslimske Broderskab forsøgt at bruge kvinders rettigheder som et politisk redskab – dog uden at give dem reel ligestilling.
»Kvinder er blevet brugt som brikker i magtspillet mellem islamister og autoritære regimer,« siger Jihan Zakarriya og fortsætter:
»Socialistiske regimer i 1950’erne og 60’erne gav kvinder adgang til uddannelse og arbejde, men ikke reel politisk indflydelse. Islamisterne lovede kvinders rettigheder gennem religionen, men ville samtidig indføre love, der begrænsede deres frihed.«
Ifølge Jihan Zakarriya ser vi lige nu en tilbagegang i kvinders rettigheder i flere lande. Siden Det Arabiske Forår i 2011 har regimer slået hårdere ned på opposition og civilsamfund – hvilket også rammer feminister.
»Efter revolutionerne blev autoritære regimer genoprettet med fornyet styrke. Der er nu mere overvågning, flere restriktioner på protester og en generel frygt for at tale for højt,« siger hun.
Selvom gadeprotester og civilsamfundsorganisationer er blevet undertrykt i mange arabiske lande, har kvindebevægelser fundet nye måder at organisere sig på.
For de arabiske feminister var ifølge Jihan Zakarriya nogle af de første til at bruge sociale medier til aktivisme.
I Saudi-Arabien var det onlinekampagner, der førte til ophævelsen af forbuddet mod kvindelige bilister i 2018 og en reformering af værgemålssystemet, der tidligere krævede, at kvinder havde en mandlig værge for at kunne rejse eller tage arbejde.
Kvinder i den arabiske verden er vant til at kæmpe
Jihan Zakarriya, lektor på KU
Ligeledes har MeToo-bevægelsen haft en stærk effekt i regionen – men på meget lokaliserede måder.
»I Kuwait handlede det om kvindedrab, i Egypten om seksuel chikane i det offentlige rum, i Oman om diskrimination på arbejdspladsen. Det var ikke én samlet bølge, men en række lokale kampe,« forklarer Jihan Zakarriya.
På trods af tilbageslag ser Jihan Zakarriya også håb for fremtiden – særligt i Golfstaterne.
»Uddannelse spiller en kæmpe rolle. I Saudi-Arabien ser vi nu, at kvinder tager de højeste akademiske grader og forventer at kunne deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med mænd,« siger hun.
Økonomiske reformer i landene er også med til at drive forandringen. Mange regeringer i regionen er tvunget til at inkludere kvinder på arbejdsmarkedet, hvis de vil modernisere deres økonomier.
»Det er ikke nødvendigvis en kamp for rettigheder, men et spørgsmål om nødvendighed. Og det kan være en vej til reel forandring,« siger Jihan Zakarriya.
Selvom feministiske bevægelser i den arabiske verden fortsat står over for enorme udfordringer, er én ting ifølge Jihan Zakarriya sikker: Kvinder bliver ved med at kæmpe.
»Der har altid været op- og nedture, men vi er aldrig stoppet. Undertrykkelse skaber modstand. Og kvinder i den arabiske verden er vant til at kæmpe,« siger hun.