Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Kvote 2: Sådan og derfor søgte de håbefulde

NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Kvote 2: Sådan og derfor søgte de håbefulde - Er onlineundervisning fremskridt eller fremmedgørende? - Her er kulbrintemolekylet der kan lagre solenergi - Havet kan forudsige kliamændringer - Nettets aftryk på sproget er underbelyst.

Kvote 2: Sådan og derfor søgte de håbefulde

En uddannelse med et konkret job i sigte hitter blandt uddannelsessøgende. Det afslører nye tal for årets kvote 2-ansøgninger, skriver Dr.dk. Uddannelsessociolog Jens Peter Thomsen fra Københavns Universitet (KU) vurderer, at det er den økonomiske krise og de høje arbejdsløshedstal, der får de unge til at søge ind på denne type uddannelser.

Er onlineundervisning fremskridt eller fremmedgørende?

KU har fordoblet antallet af studerende, når universitetet lancerer onlinekurser til efteråret. Nogle elsker udviklingen, andre hader den. Debatten om netundervisningen er polariseret, skriver Information.

Her er kulbrintemolekylet der kan lagre solenergi

Efter at Mogens Brøndsted Nielsen, professor på Kemisk Institut ved KU, har modtaget 35 millioner kroner til et nyt forskningscenter, der skal forske i metoder til lagring af solenergi, fortæller han nogle detaljer om den fremgangsmåde, forskerne vil gå frem efter. Han og andre forskere vil analysere varianter af et bestemt kulbrintemolekyle, der i forvejen er kendt for at kunne lagre energi, skriver Ingeniøren.

Havet kan forudsige kliamændringer

Forskere fra GEUS (Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelser), KU, har i et samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet vist, at havet er bedre til at forudsige forandringer i klimaet, end man tidligere har troet. Det skriver Jyllands-Posten.

Nettets aftryk på sproget er underbelyst

Når avislæsere deltager i en debat på internettet, sniger der sig et meget højt antal retskrivningsfejl ind i deres sætninger, viser et forskningsprogram, Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn har lavet. Den nye sprogbrug kan skabe nye behov, mener hun. Eksempelvis kan det blive nødvendigt, at folkeskolelærere lægger mere vægt på at undervise i retskrivningsregler, der før var en selvfølge. Desuden holder et netværk af sprogforskere i dag og i morgen en konference om emnet. En af oplægsholderne er Anna Kristensen, der studerer dansk på KU og skriver speciale om unges stavefejl. Hun konkluderer, at stavefejl i statusopdateringer på nettet får unge til at dømme dem, der begår dem, som mindre intelligente.

Politiken, Kultursektionen, sdie 3, torsdag 11. april 2013

anfj@adm.ku.dk

Seneste