Lad os bekæmpe pengestrømmene ved studiestart

Som ny studerende er der mange ting at hitte rede i. Du skal lære universitetet at kende, du skal møde medstuderende, købe bøger og så er studiestarten faktisk også et tidspunkt, hvor rigtig mange studerende for første gang får kendskab til fagforeningsverdenen og a-kasse-systemet.

Der har gennem en årrække været tradition for, at fagforeninger og a-kasser får adgang til at tale direkte til de studerende ved studiestarten, og det er der god ræson i. Det har betydning for de studerende, at de kender rettigheder og karrieremuligheder, og som fagforening er det afgørende for os, at de unge vælger den fagforening, der matcher dem og deres uddannelsesvalg bedst.

Hvad der er knapt så godt, er den big business, som studiestarten på mange studier har udviklet sig til.

Det koster hvert år Dansk Magisterforening store summer at få adgang til de studerende. Det er penge, der efter min mening ville gøre bedre gavn i arbejdet med at arrangere møder, kurser og aktiviteter for de studerende, hjælpe med eventuelle problemer under studiejob samt sørge for gode forhold på arbejdsmarkedet for alle, der er færdiguddannede.

Opgør med eksklusivaftaler

Virkeligheden i dag er den, at en fagforening eller en a-kasse, der ikke bruger penge på studiestartssponsorater, automatisk er bagud på point. Dansk Magisterforening organiserer en bred palet af medlemmer fra scient-området til de humanistiske fag – og bare i år har vores studiekonsulenter været til stede ved opstartsmøder på omkring 150 forskellige studier, hvor vi hver eneste gang har haft pungen op af lommen for at få lov til at møde de studerende. Det er faktisk ikke rimeligt over for medlemmerne af fagforeningerne, at fagforeningerne skal betale så store summer.

Det er mit håb, at vi på tværs af fagforeningslandskabet og uddannelsessteder kan nå til enighed om en ny model, der begrænser pengestrømmene og sikrer lige adgang til alle.

Endelig er det afgørende, at vi får gjort op med de eksklusivaftaler, hvor nogle fagforeninger betaler for at holde andre foreninger holder andre ude. Dansk Magisterforening har ikke lavet aftaler om eksklusivitet, hvor andre ikke kan være tilstede. Det gør vi ikke af princip. Men det er et kendt fænomen i branchen. Jeg hører fra stort set alle rektorer, at de vil rydde op i eksklusivaftaler, og det glæder vi os til. Men det er ikke tilstrækkeligt – der må også gøres op med pengestrømmene.

Lad os give de studerende lige adgang og lige muligheder for at træffe de rigtige valg. Og lad os bruge medlemskronerne på noget fornuftigt til gavn for alle medlemmerne.