Lægeforeningens Kollegium: Den oversete perle på Østerbro

Ikke langt fra Lægeforeningens Kollegium suser trafikken afsted på Østerbrogade. I det fjerne kan man spejde taget på Parken, som ser spøgelsesagtig ud i tågen, der har lagt en dæmper på udsigten fra kollegiets store tagterrasse. Alfred Turner, der er formand for kollegiets beboerudvalg, fortæller, at udsigten normalt er fantastisk heroppefra: »Og om sommeren kommer næsten alle beboerne heroppe. Vi trækker borde ud, soler os og griller.«

Når alt kommer til alt, bliver Lægeforeningens Kollegium tit overskygget af de store kollegier som Egmont og Rigshospitalets Kollegium, der ligger lige i området. Men for beboerne her er det ikke en dårlig ting. De har et tæt fællesskab og massere af hygge på tværs af etagerne.

Uundgåeligt fællesskab

Lægeforeningens Kollegium består af fem etager med et fælleskøkken på hver. På hvert af værelserne er eget bad og toilet. Her er det umuligt ikke at blive viklet ind i fællesskabet og grebet af stemningen, mener Turner, som viser mig rundt mellem alle husets faciliteter.

»Lige fra første dag bliver man grebet af alle, som spørger, om ikke de skal hjælpe med at flytte ind. Jeg tror, det er en fællesskabskultur-ting. Man arbejder på at sørge for, at det er rart at være her,« fortæller han.

Er det obligatorisk at deltage i det sociale?

»Overhovedet ikke. Men det er svært at undgå at være en del af det, især når vi deler køkken sammen. Der er altid noget at lave her. Man kommer aldrig hjem og tænker ‘hvad skal jeg nu’. Det hele er meget impulsivt.«

Ud over kollegiets dag-til-dag aktiviteter er der en række faste begivenheder, som beboerne arrangerer for hinanden eller i fællesskab. Blandt dem er kollegie-klassikeren ‘madklub’, hvor beboerne på skift står for en fællesspisning for alle på etagen. På Alfreds etage afholdes der madklub fem gange om ugen. Desuden står hvert køkken i løbet af året, for at afholde en fest for alle de andre kollegianere.

Men i modsætning til de store kollegier på i byen, er der ikke fest hele tiden, og det passer beboerne meget godt. “Det gør det rart at bo her,” siger Alfred og fortsætter: »Det er sjovt med fester, men det er også meget fedt at have et sted, hvor man kan trække sig lidt tilbage. I vores køkkener kan man godt bare gå rundt og se grim ud og hyggesnakke.«

Andet end bare lægebørn

Når man siger »Lægeforenings kollegium,« fristes man til at tro, at stedet kun er for medicinstuderende. Men navnet er et levn fra kollegiets stiftelse i 1960’erne, hvor Lægeforeningen ville skabe et sted at bo for børn af læger. I dag bebos de cirka 90 værelser i bygningen af studerende fra alle studier og uddannelser.

»Vi plejer at have mange beboere, som læser på SUND, men det skyldes primært, at vi ligger tæt på Panum. Vi har haft alt fra maskinmestre til elektroingeniører, DTU’ere, statskundskabere, økonomer og dataloger boende,« siger Alfred Turner.

Folk holder af at bo på Lægeforeningens Kollegium. Da Alfreds rundvisning når til køkkenet på første sal, møder vi en gruppe kollegianere, som sidder samlet ved TV’et. Snakken falder hurtigt på, hvad der gør kollegiet særligt og en af beboerne udråber, at de nok har den kollegianer, som har boet længst tid på kollegie: »10 år!«