Lægestuderende hjælper handicappede i Afghanistan

Ahmad Walid Rashidi halter let, når han bevæger sig rundt på Panum. Under hans cowboybukser sidder en protese, der erstatter venstre underben.

Han er 22 år og læser medicin på første semester på Københavns Universitet (KU). Sin sparsomme fritid bruger han på at indsamle proteser og sende dem til Afghanistans handicappede, der har mistet et arm eller et ben under krigen.

Projektet har han givet navnet ‘Walking Future’.

Viljen og kræfterne henter han fra sin følelse af at være blevet uretfærdigt behandlet. Den har fulgt ham, siden han mistede sit eget ben. Det skete i 1995, da han var fem år og boede med sin familie i Kabul. En kugle fra et af Talebans geværer ramte ham tilfældigt.

At hjælpe er en måde at sige fra på

»Jeg havde brug for en protese, men ingen ville give mig den – hverken Taleban eller de, der invaderede vores land. Alle ville de gerne give os våben, men dem har vi rigeligt af i Afghanistan i forvejen. Walking Future har jeg lavet som en provokation imod dem, der ikke ville hjælpe os med det, vi havde brug for, men gerne vil føre krig og give os våben i stedet for,« siger han.

Han kom til Danmark som flygtning i 2000, da han var ti år. Han var traumatiseret af krigen, og han endte med at forlade folkeskolen med et snit på 5,2. Alligevel klarede han sig rigtig godt i gymnasiet og kom ind på medicinstudiet for at blive læge, sådan som havde drømt om, siden han mistede sit ben.

Efter gymnasiet holdt han et sabbatår for at arbejde. Samtidig begyndte han at indsamle proteser i sin fritid. De første 22 proteser afleverede han selv, da han var i Afghanistan i februar 2013. De næste 28 afleverede han under et tre-måneders ophold i landet i sin sommerferie i år.

En protese ændrer alt i Afghanistan

Ahmad Walid Rashidi ved, hvor hårdt livet er for handicappede i Afghanistan. Indtil han var ni år, gik han ikke i skole. Holdningen hos de voksne var, at der ikke var nogen grund til, at en handicappet skulle lære noget. Udsigterne for hans liv var derfor elendige.

»En protese gør hele forskellen imellem et rædselsfuldt liv og et tåleligt liv for Afghanistans handicappede, når der ikke er nogen socialhjælp eller anden hjælp at få. Derfor fortsætter jeg arbejdet med at indsamle proteser i Danmark,« siger han.

Desuden planlægger Ahmad Walid Rashidi at åbne et bandagist-center i Kabul. Det er nødvendigt for at servicere proteserne, så de virker i dagligdagen.

anfj@adm.ku.dk