Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Læste græsk: Sådan blev jeg spindoktor

Alumnenyt — En klassisk sproguddannelse fra Københavns Universitet kan føre mange steder hen. For Søren Poul Nielsen har den ført til Christiansborg. Han er nyansat særlig rådgiver for undervisningsminister Merete Riisager. Her fortæller han om studietiden, og om hvordan man ender i magtens centrum.

I december startede Søren Poul Nielsen som særlig rådgiver for den nye undervisningsvisningsminister fra Liberal Alliance, Merete Riisager.

Han blev færdiguddannet fra Københavns Universitet i 2006 og er kandidat i klassisk filologi(græsk) og retorik. Fra studietiden på Humaniora er det især byggeriet på det gamle studie der står klart i hukommelsen.

»Jeg begyndte på KU i 1998, så jeg begyndte i det gamle KUA, men sluttede i det nye. Det meste af min studietid har jeg siddet og læst, mens de byggede det nye KUA i baggrunden. Jeg kan huske, der på et tidspunkt skulle bankes nogle store plader ned i jorden, så de kunne grave ud til fundamentet, og den taktfaste rytme fra slagene. Den fulgte os helt ind i læsesalen,« siger han.

Spindoktorer er fra KU

Søren Poul Nielsen er også et eksempel på, at stillingen som særlig rådgiver i højere og højere grad bliver besat af københavnske akademikere. Omkring 60 % af de særlige rådgivere, der i øjeblikket er ansat er uddannede fra Københavns Universitet, mens universitetet kun står for cirka 25 % af den danske kandidatproduktion.

Jeg har efterhånden arbejdet 15 år med uddannelsespolitik, men aldrig tænkt, at jeg skulle være særlig rådgiver

Søren Poul Nielsen, særlig rådgiver

Det er ikke mange af de nyansatte særlige rådgivere, der er humanister. I øjeblikket ser det ud til at Søren Poul Nielsen kun får følge af Jesper Beinov, der er rådgiver for Claus Hjort Frederiksen og er kandidat i historie og dansk.

Hvordan er det lige at græsk litteratur og retoriske analyser hænger sammen med en hverdag på Christiansborg, hvor man skal kunne navigere i det politiske spil?

»Mit arbejde i dag ligger jo ret langt fra min uddannelse, og det siger sig selv, at jeg hverken bruger græsk eller latin i det daglige. Men jeg bruger mange af de metoder, jeg lærte i min uddannelse, fx i forhold til kildekritik og evnen til at forholde mig til, hvad jeg ved – ikke hvad jeg antager. Eller i forhold til den aktuelle dannelses-diskussion, som fylder meget og i høj grad trækker på tanker tænkt i antikken og eftertidens behandling af dem,« siger han.

Tidlig start i uddannelsespolitik

Søren Poul Nielsen havde ikke planlagt at skulle ende på Christiansborg, men som specialet i sin tid tog form – gjorde karrierevejen det også. Det sidste, han lavede på studiet, var at være i praktik. I sit speciale havde han skrevet om, hvordan moderne retorik bruger antik retorik og havde i den forbindelse brugt aktuelt politisk materiale.

»Jeg synes det var så interessant, at jeg skrev til en folketingspolitiker og spurgte, om jeg ikke skulle i praktik hos hende. Det sagde hun heldigvis ja til, og det var mit første “rigtige” arbejde,« siger Søren Poul Nielsen om hvordan hans karriere i uddannelsespolitik startede.

Folketingspolitikeren hedder Lene Jensen og var medlem af Socialdemokratiet. Dengang var hun forskningspolitisk ordfører og det var sådan Søren Poul Nielsen opdagede uddannelsespolitik. Hans senere jobs har alle haft noget med uddannelsespolitik at gøre.

Søren Poul Nielsen var senest uddannelsesleder på professionshøjskolen Metropol. Her havde han ansvar for lærernes efter- og videreuddannelse. Derfor byder stillingen som særlig rådgiver også på en lang række helt nye opgaver.

Hvis jeg skulle give et råd til studerende, der gerne vil have en ansættelse der ligner min, så ville det være at de skal kende deres fagområde til fingerspidserne

Søren Poul Nielsen, særlig rådgiver

»Det er jo et arbejde uden en fast stillingsbeskrivelse. Det er således mere løst, end så mange andre jobs jeg har haft. Undervisningsministeren ville gerne have en særlig rådgiver, der kender uddannelsessystemet, og som kan hjælpe med hendes politiske arbejde fra det perspektiv. Konkret kan en arbejdsopgave være sådan noget som at læse op en del af ressortområdet ud fra nogle politiske pejlemærker, danne mig et overblik, tale med interessenter – og så tale med ministeren om, hvilke politiske muligheder, jeg ser, « siger han om sit nye job og fortsætter:

»Altså på den ene side er jobbet meget styret af det politiske arbejde i folketingssalen. Når der kommer en ny minister ind, så overtager hun jo en masse politiske sager som hendes forgænger har sat i værk. Der kan jo så være noget politisk arbejde i at følge det de sager, samtidig med at ministre også kommer ind på et ministerkontor med deres egne politiske sager. Hvis der er et bestemt pejlemærke eller målsætning, så er det mit arbejde at klæde ministeren på til, hvordan man opnår dette. «

At blive særlig rådgiver

Hvis man selv drømmer om jobbet som særlig rådgiver giver Søren Poul Nielsen også et råd med på vejen:

»Jeg vil da helt klart sige, at jeg har gjort noget særligt for at blive ansat. Jeg har efterhånden arbejdet 15 år med uddannelsespolitik, men aldrig tænkt, at jeg skulle være særlig rådgiver. Jeg har bare arbejdet med et område, der interesserer mig, tilegnet mig noget viden og gjort mit bedste. Den her mulighed kom, fordi der er en ny minister, der gerne vil have en uddannelsespolitisk ekspert. Det betyder også, at jeg jo ikke har pressebaggrund eller erfaring med lobbyarbejde, men det får jeg så nu,« siger han og tilføjer til slut:

»Hvis jeg skulle give et råd til studerende, der gerne vil have en ansættelse der ligner min, så ville det være at de skal kende deres fagområde til fingerspidserne. At finde noget, der interesserer dig, og så blive enormt dygtig til det.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste