Landet uden matematik

Forestil dig, at importerede kinesiske matematikere i fremtiden vil stå for en stor del af matematikundervisningen i gymnasiet. Eller at danske skolebørn om ti år bliver undervist af højtuddannede gæstelærere fra Indien.

Danmark mangler i øjeblikket mere end 200 gymnasielærere i matematik, og hvis der ikke gøres noget ved problemet nu, kan scenarierne med de udenlandske lærere blive til virkelighed i en ikke alt for fjern fremtid.

»I USA importerer man for tiden i stor stil lærere udefra, for eksempel fra Kina eller Indien. Så slemt står det endnu ikke til i Danmark, men det er ikke utænkeligt. Vi gør det jo allerede med for eksempel læger,« siger Carl Winsløw, der er professor i matematikkens didaktik på Københavns Universitet.

Han er en af de universitetsfolk, der nu slår alarm over udsigterne for landets matematikundervisning. Nye tal viser, at der simpelthen uddannes for få gymnasielærere i matematik fra universiteterne til at overtage de mange ledige stillinger.

Matematiklærer søges

Matematikundervisningen i gymnasiet forestås i dag i større og større omfang af ingeniører eller af specialestuderende her fra universitetet, simpelthen fordi der mangler færdiguddannede matematikere. Det kan være okay som en overgangsløsning, men det bliver for alvor et problem, når gymnasierektorer henvender sig og spørger, om vores førsteårsstuderende kan undervise deres elever,« forklarer Carl Winsløw.

Mens matematik på universitetet faktisk oplever en lille stigning i antallet af ansøgere, vælger alt for få af disse at blive gymnasielærere. Ifølge Carl Winsløw skyldes det især den måde, universiteterne har opbygget deres matematikuddannelser på.

»Matematik er et stort og bredt fag i skole og samfund, mens uddannelsen på universitetet er ganske smal. Den er primært rettet mod forskning og ikke mod matematikundervisning i gymnasiet. Derfor ser vi også et stort frafald blandt dem, der typisk fik deres interesse for matematik i gymnasiet, og som kunne tænke sig at blive gymnasielærere«, siger Carl Winsløw og fortsætter:

»De første år på matematikuddannelsen på universitetet er en superstejl træning. Det er meget krævende og rettet mod, at de studerende lynhurtigt kan lære den nyeste matematik. Nogle har sågar den holdning, at det ville være spild af talent, hvis en kandidat i matematik blev gymnasielærer. Jeg har hørt en sige, at han kun tog sit pædagogikum, så han havde det, hvis nu alt andet gik galt. Det er jo oprørende, at det at være gymnasielærer opfattes som ringere end at være forsker.«

Systemets skyld

Problemet med lærermangel er langt fra nyt. Også i 1950’erne var der mangel på matematiklærere i gymnasierne, og både Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet har kendt til problemerne længe.

»Ministerierne er selv skyld i det her. I slutningen af 1990’erne udgav Undervisningsministeriet en rapport, der forudså en katastrofal mangel på matematiklærere inden ti år. Det er nøjagtigt det, vi oplever i dag. Så ingen kan komme at sige, at det kommer bag på dem,« lyder det fra Carl Winsløw.

Alligevel har ingen gjort noget ved det. Carl Winsløw understreger, at der er tale om et ekstremt kompliceret problem med mange forskellige årsager. En af grundene til lærermanglen er, at der i Danmark er en institutionel adskillelse mellem matematikuddannelsen på universiteterne og i gymnasierne.

»Universiteterne hører jo under Videnskabsministeriet, og derfor handler det her i høj grad om at få fat på forskningsmidler. Derimod er der ikke stærke og kortsigtede incitamenter til at gøre noget ved problemerne i undervisningssektoren,« siger Carl Winsløw.

Desuden er der stor forskel på en seminarieuddannet og en universitetsuddannet matematiklærer, og det gør hele systemet ekstremt ufleksibelt.

»Det er absurd, at lærere, som underviser elever i 9. klasse, har en så anderledes baggrund end lærere, som underviser i 1.g i gymnasierne. Det system, vi har i Danmark, gør det utænkeligt, at man kan tage en folkeskolelærer og give ham en efteruddannelse og så lade ham undervise i gymnasiet,« siger Carl Winsløw, der mener, at man i stedet bør samtænke matematiklæreruddannelserne på tværs af institutionerne.

Ny matematikuddannelse

Hvor stor en katastrofe manglen på matematiklærere vil resultere i, er ikke til at sige med sikkerhed. Men det kan få ganske store konsekvenser for matematikken som fag i Danmark, forstår man på Carl Winsløw.

»Katastrofer i uddannelsessektoren er jo ikke ligeså spektakulære som vulkanudbrud. Men jeg er ikke i tvivl om, at manglen på lærere vil gå ud over indholdet af undervisningen i gymnasiet. Og hvis vi ikke fastholder et højt niveau i matematikundervisningen i gymnasiet, kan man ikke opretholde niveauet for ret mange andre uddannelser på universitetet udover humaniora,« forklarer han.

Og netop fordi det går så hårdt udover samfundet, er det også samfundet, der må reagere, forklarer Carl Winsløw.

»Løsningen på problemerne er en bredere og mere attraktiv matematiklæreruddannelse på universitetet. Det, vi har brug for, er en samlet national plan for matematiklæreruddannelsen i Danmark,« siger han.

»Matematik er jo en del af samfundets økologiske system. Manglede vi stand-up-komikere, ville det næppe få ret meget til at gå i stå. Men når vi mangler matematiklærere, skaber det problemer i hele samfundet.«

mahp@adm.ku.dk