Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 35 32 28 98 (man-fre)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Landets universiteter svømmer i løsarbejdere - Grundforskningsfonden sætter fokus på god forskningsskik - Nu kender vi alle byggesten i grisens DNA - Hvordan skal Shakespeare kunne give mig et arbejde? - Uddannelsesvejledere tror ikke på regeringens uddannelsesmål for unge.
Flere og flere undervisere på skoler og universiteter bliver ikke fastansat, men lever i usikkerhed i flere år på korte kontrakter, skriver MetroXpress. Dansk Magisterforenings formand Ingrid Stage nævner specifikt, at der er ‘sket en eksplosion i tidsbegrænsede ansættelser’ på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Selv undervisere, der har undervist i lang tid på den samme uddannelsesinstitution, skal nu have fornyet deres kontrakt hvert år.
Direktør Thomas Sinkjær i Grundforskningsfonden finder det nødvendigt at sætte mere fokus på, hvad vi forstår ved god videnskabelig skik og høj faglig integritet. Grundforskningsfonden har alene det sidste år holdt mere end 40 møder om emnet og har erkendt, at universiteterne reflekterer meget forskelligt. Grundforskningsfonden har nu bedt sine forskellige Centers of Excellence om at rapportere tilbage hvert år om, hvordan de har fokus på faglig integritet og god videnskabelig skik.
Danske forskere har, i samarbejde med internationale forskere, grundlagt grisens dna. Merete Fredholm, professor på KU’s Sundhedsvidenskabelige Fakultet, siger til Nyheder.ku.dk, at fordi grisen ligger så tæt anatomisk og fysiologisk på mennesker, og dens gener nu er kendte, kan grise bruges til at se på, hvilke gener, der er involveret i sygdomme som Parkinsons, sukkersyge og fedme hos mennesker. At kende grisens gener kan også få betydning for fremtidens svineavl.
I en artikel i Information beskrives det, hvordan de universitetsstuderende i England og i Danmark opfører sig ens, selv om de to uddannenelsessystemer er radikalt forskellige. I begge lande opfører de studerende sig nemlig som forbrugere, der kun er interesseret i at komme på universitetet for at købe en konkret vare: eksamensbeviset.
Sociale og psykiske problemer er de største hindringer for, at målet om, at 95 procent af alle unge om 10 år skal have en uddannelse kan nås. Det svarer 356 ungdomsuddannelsesvejledere til en undersøgelse, Politiken Research har lavet. Ifølge vejlederne er alt efterhånden også blevet forsøgt for at få flere unge til at tage en uddannelse, men det er ikke af den grund lykkedes at komme målsætningen nærmere.