Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Lars Von Trier fik en pris og en million - her er 18 citater fra hans takketale

Prisvinder — Lars von Trier modtog 19. april Sonningprisen, Danmarks største kulturpris. I sin takketale fortalte han om sin tid som studerende på Københavns Universitet og kaldte rektor for »den rareste af magnificusser i verden«. Her er 18 af de bedste citater fra talen.

»Jeg er meget stolt. Og det er sjældent.«

Sådan sagde Lars von Trier, da han torsdag den 19. april modtog Sonningprisen i Københavns Universitets festsal – foran et publikum, der blandt andet talte en kulturminister, en Jørgen Leth og en Peter Aalbæk.

Prisen, der ledsages af 1 million kroner, blev overrakt af rektor Henrik C. Wegner – eller »rektor magnificus«, som von Trier i sin takketale insisterede på at kalde ham. Filminstruktøren er kun den fjerde dansker, der modtager prisen, som blev uddelt første gang i 1950. Han er også den fjerde filminstruktør, idet hædersbevisningen tidligere er gået til Ingmar Bergman, Krzysztof Kieślowski og Michael Haneke.

Om Sonningprisen

Danmarks største kulturpris på 1 million kroner, indstiftet af forfatter og redaktør C.J. Sonning (1879-1937), overrækkes hvert andet år til en mand eller kvinde, der »skønnes at have udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur«.

Tidligere vindere inkluderer Winston Churchill, Albert Schweizer, Karl Popper, Laurence Olivier, Dario Fo, Hannah Arendt, Simone de Beauvoir, Jürgen Habermas, Günther Grass, Václav Havel og mange andre.

Vinderen udpeges af en priskomité under Københavns Universitet, der har rektor Henrik C. Wegener som formand.

Overrækkelsen fandt sted samme dag, som det blev offentliggjort, at von Triers kommende film – gyseren The House That Jack Built – er blevet udtaget til Cannes Festivalen, hvor den vises uden for konkurrencen. Dermed vender instruktøren tilbage til den festival, han har været bandlyst fra, siden hans kontroversielle Hitler-udtalelser ved et pressemøde i 2011. Prisvinderen brugte netop en del af sin tale på forklare udtalelserne (»til nogens ærgrelse har jeg aldrig været og bliver aldrig nazist«) – og også de store personlige konsekvenser, de har haft for ham (»Den ærgerlige udvikling af pressemødet kom til at koste mig flere års angst)«.

Men talen indeholdt også meget andet – herunder flere liflige bidder om hans tid som studerende på Københavns Universitet i 1976-1979, hvor han læste Filmvidenskab og aldrig bestod en eksamen. Her er 18 af de bedste Trier-citater.

1. Om Trier-ekspert Peter Schepelerns netop overståede festforelæsning

»Jeg kom lige i tanke om, da jeg sad og hørte på Peter, at jeg jo har hørt mange af hans forelæsninger. Og det her var dog den kedeligste af dem alle sammen. Jeg faldt hen i trancer. Der var hele afsnit, som jeg ikke hørte. Det var, som det skulle være.«

2. En tak

»Rektor magnificus. Den venlige Sonningkomite, hvor den end befinder sig henne. Ærede publikum, familie, eksfamilie, venner og fjender og samarbejdere og specielt Jenle Hallund, uden hvis samarbejde i såvel idé som i den tunge research, mine to sidste film ikke havde set dagens lys […] Tak, så er det sagt. Det var jo sådan set den takketale. Men de 20 sekunder, den indledende tekst tog, rækker som en skrædder i helvede. Min takketale er nomineret til hele helst 20-30 minutter, hvilket jeg på ingen måde forestiller mig, det kan blive til.«

3. Om at holde tale

»Jeg hader at holde tale. Jeg hader det, jeg hader det, jeg hader det. Og det er jo klart, at hvis jeg gentager alt tre gange, så bliver talen en tredjedel af, hvad den er, men det har jeg altså ikke benyttet mig af, selv om det var oplagt.«

4. Om rektor Henrik C. Wegener

»Da rektor magnificus ringede med det frydefulde budskab, blev han for mig den rareste af alle magnificusser i verden. Vent, står der i parantes, giv pause til spredt nervøs latter og sporadisk applus. Dette var så i øvrigt talens eneste regulære vittighed.«

5. Om talerstolen i KU’s festsal

»Jeg står her i en kasse på en halv kubikmeter – den er større, end jeg havde troet – den ligner meget noget, man vil kunne finde i Nordisk Films lager af kulisser. Og den bringer tanken hen på specielt Dreyer (hans film Gertrud, red.), hvor – er det pianisten? – hilser på rektor magnificus, og rektor magnificus ligner en af opvaskerne fra Riget…

Jeg står her i en kasse på en halv kubikmeter. Jeg er diagnosticeret med diverse psykiske lidelser som OCD og lignende og lider så desværre også af blandt andet klaustrofobi og social fobi. En dårlig cocktail for en instruktør, kan man sige, men i vores hæfte i et af de fællesskaber jeg frekventerer imod mit alkoholmisbrug står om disse symptomer, der rimeligvis vil ramme mig lige nu: Vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken for brystet, kvalme, uro i maven, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, frygt for at miste selvkontrol, frygt for at dø, hedeture eller kuldegysninger og så videre og så videre også. Rektor magnificus har derfor lovet, at man ikke kan falde ud af kassen af vanvære eller panik.

Og så har jeg for en sikkerheds skyld medtaget denne lille rekvisit i tilfælde af et totalt sammenbrud. Jeg tror, den er her«. (Trier bøjer sig ned og samler noget op, et hvidt flag, som han vifter med.)

6. Om Lars von Triers grønspættebog

»Som barn og ung lavede jeg 8mm-film og kan roligt sige, at håndbogen Jeg smalfilmer, Politikens Forlag 1965, var den guldgrubbe, jeg stak fingrene i. Min påstand er, at aldrig er den blevet overgået af noget andet filmteknisk værk. En vaskeægte grønspættebog, og har jeg nogen kunnen, stammer det fra denne.«

7. Om at søge ind på Filmvidenskab i 1976

»Jeg havde søgt Teaterskolen. De kunne ikke bruge mig, da jeg påstod, der ikke var lyd i rummet, idet jeg blev sat til at imitere en ensom pludrende satellit. Journalisthøjskolen, Filmhøjskolen flere gange, Kunstakademiet et cetera. Så jeg sad med en særdeles diminuitiv HF-eksamen i hånden og lod mig desillusioneret immatrikulere på KUA i faget Filmvidenskab. Det var før, der var adgangsbegrænsninger. Universitetet var glade, bare der kom nogen.«

8. Om de første, han mødte på KU

»Det var en forrygende oplevelse pludselig at være en del af noget meget større, hvoraf uhyggeligt mange også interesserede sig for film. De første jeg mødte, var dog ude i et andet ærinde. De ville vinde mig for sagen: Det Leninistiske Arbejderparti, Det Maoistiske Arbejderparti, Det Trotskistiske Arbejderparti, men jeg holdt mig fri, forvirret over hadet mellem fraktionerne, som ofte oversteg hadet mod kapitalismen – og nej, jeg var ikke nazist«

 

9. Om hvad han fik ud af at læse på universitetet

»Det vil glæde rektor magnificus, at jeg tilbragte tre meget spændende år og oven i købet lykkedes mig at bestå en eksamen, som ganske vist bare håndbogskundskab. Hele kurset tog tre timer, og alle bestod. Men film fik jeg set en masse af og blandt andet dermed det kartotek af filmoplevelser i mit hoved, som jeg, da jeg skulle praktisere, altid pejlede efter.«

10. Om at lave film på universitetet

»Jeg fandt hurtigt en lille gruppering af ildsjæle ved navn Filmgruppe 16. De havde bestemt sig for sideløbende med undervisningen at praktisere og producere små film. Det var dog så som så med praktikken, da jeg trådte til. Derimod henrykkedes jeg over den lille, men eksklusive udstyrssamling, kronet af et fantastisk Bolex 16mm-kamera med fjederoptræk. Jeg satte mig straks til at skrive manuskripter og fik i min tid på universitetet produceret to en times (cirka) fiktionsfilm. Min begejstring for personligt at deltage i hver teknisk detalje var jublende, og jeg tilegnede mig på den måde en bred grundlæggende viden.«

Jeg sad med en HF-eksamen i hånden og lod mig desillusioneret indskrive på Filmvidenskab. Det var før, der var adgangsbegrænsninger. Universitetet var bare glade for, at der kom nogen.
Lars von Trier

11. Om reaktioner på den første film, han lavede, mens han læste på KU

»Da jeg viste min første film for de studerende, var der ved filmens afslutning dyb, dyb stilhed og kun et enkelt spørgsmål til instruktøren: Hvorfor? Dette hvorfor har fulgt mig gennem årene uden rigtigt at komme tættere på en besvarelse.«

12. Om dengang han var med til at besætte en af universitetets bygninger

»Heldigvis skete der andre underholdende ting på universitetet. Pludselig slog maoister, trotskister, maoister, et cetera sig venskabeligt sammen, hvilket naturligt måtte give udslag i den besættelse af universitetet, der var tradition for. Alle lærere blev holdt borte, og vi indrettede vores bygning lige bag Saga-biografen i København som en belejring med døgnvagt. Det stod mig ikke helt klart, hvad vi kæmpede for, men min opgave var at afmontere dørene fra deres hængsler og uvist af hvilken grund anbringe dem på tværs af døråbningen. Jeg mente jo nok, at en almindeligt låst dør ville udgøre en bedre forhindring mod indtrængning, men liggende døre kunne man jo nemt skræve over. Jeg forelagde gruppen dette, men fik ikke medhold – og måtte nøjes med at glæde mig en smule over referencer til nærkampe i den russiske revolution med bajonetter og rifler og knælende skytter bag hver eneste afmonterede dør.

I øvrigt tog lærerstaben og specielt den daværende rektor magnificus helesituationen med ophøjet ro og gjorde absolut ingen tiltag til et modangreb, hvilket da også gjorde, at revolutionen døde hen i løbet af få uger.«

13. Om Filmskolen

»Filmskolen … Jeg kan ikke anbefale filmskoler. Jeg bryder mig ikke om dem, specielt ikke i så lille et land som Danmark.«

14. Om lærerne på Filmskolen

»Jeg skrev engang et vers, der indeholder disse to linjer, der ville beskrive det primære problem med de danske filmskoler: At spørge lærerne kan ikke nytte, de er her kun, fordi de ikke selv fik støtte. […] Vi blev kun undervist af dårlige lærere, og at stole på deres råd ville som minimum være dumdristigt.«

15. Om dramaturgi

»Kun en ting var og er værre end undervisningen: Dramaturgi. At foregive en videnskabelig tilgang til sammensætningen af en film er en helligbrøde, og antallet af dramaturger vokser eksplosivt. Skulle der findes en original tanke i et oplæg, ville det ikke tage de dramaturgiske stormtropper nogen videre indsats at få denne effektivt lagt i graven.«

16. Et råd til filmskolestuderende i dag

»Skulle der sidde nogen filmskoleelever blandt tilhørerne, så lad mig give dem et godt råd med på vejen i udnyttelsen af en lærer. Spørg gerne læreren om konkrete ting, men gør det modsatte af, hvad han har sagt. Hvis læreren anbefaler en højere lydside, skru da voldsomt ned for lyden. «

17. Om at udvikle filmen

»Jeg plejer at sige, at mit mål er at lave de manglende film, og at min metode er at vælge en bestående genre og derefter vride den til ukendelighed. Reproduktion er ingen dyd og levner ikke evolutionen mange chancer. Kort sagt, naturen lever og ændrer sig ved hjælp af en vis del genetiske fejldannelser. Jeg mener, at filmen bør holdes i live.«

18. En spådom om blod

»Som afslutning tillader jeg mig en moralsk formaning til nutidens mennesker. Politisk har vi levet i demokratiets guldalder uden at vide det. Vi har forsømt at tage den globale højredrejning alvorligt forskellige steder og reageret på forskellige måder på truslerne –desværre med tiltag, der efter min mening, gør hele situationen værre. Voldsomt forøget censur af for eksempel film. Hysterisk dyrkelse af den politiske korrekthed med resultat i stor skade på vores vigtigste frihed, ytringsfriheden. Internettet skulle stå vagt om demokratiet, men viste sig tydeligere og tydeligere at værre et tveægget sværd. Disse tiltag og andre af slagsen gør, at jeg desværre må spå om blod, idet vi må forvente en helt ny politisk virkelighed med blandt andet totalitære stater i blandt andet det centrale Europa i min levetid«.

Annonce

Seneste